Mens nogle danskere kan drage til Syrien og Irak for at deltage i kamphandlinger, uden at politiet griber ind, har en mand fra Herning netop fået taget sit pas for at ville nøjagtig det samme. Loven er uklar og krænker retssikkerheden, lyder det fra eksperter. Justitsministeren afviser kritikken.

Den omstridte lov, der giver politiet mulighed for at tage passet fra danske statsborgere alene på mistanke om, at de vil deltage i væbnede konflikter i udlandet, er blandt andet møntet på Syrien-krigere, der støtter terrorbevægelser som Islamisk Stat.

Men loven er uklar og rammer helt vilkårligt, lyder den skarpe kritik på baggrund af en sag fra Herning, som Berlingske har fået indsigt i.

Ifølge en politirapport fra Midt- og Vestjyllands Politi har en 23-årig mand med uddannelse i det danske militær fået frataget sit pas og fået udrejseforbud i et år, fordi han ønskede at tilslutte sig de kurdiske styrker og støtte disse i nedkæmpelsen af den selv samme fjende, som Danmark er i krig mod: terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Omvendt kunne dansk-kurderen Joanna Palani drage i kamp på kurdernes side uden at miste passet, da hun i juni efter et kort ophold i Danmark endnu engang rejste tilbage for at deltage i kampene. Det skete vel at mærke, selv om de danske myndigheder var klar over, at hun ville rejse af sted igen, oplyser Joanna Palani til Berlingske.

Forskelsbehandlingen er dybt problematisk, mener Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

»Umiddelbart får man det indtryk, at sagen om den unge mand ligger et godt stykke på afstand af, hvad der var formålet med ændringerne i pasloven. Tilfældet med Joanna og lignende sager bekræfter, at det ikke har været meningen at bruge de nye regler over for personer, der så at sige kæmper på samme side som de danske styrker. Det er krænkende for borgernes retssikkerhed, at man ikke på forhånd med nogenlunde sikkerhed kan vide, om man kan forvente at være omfattet af reglerne,« siger Jørn Vestergaard. Professoren, der er en af landets førende eksperter i strafferet, understreger, at han ikke kender sagen fra Herning i detaljer.

Den omstridte lov trådte i kraft i marts i år som en reaktion på de såkaldte Syrien-krigere, der frygtes at udgøre en trussel mod Danmark, når de vender hjem fra slagmarken.

Målet var at ramme personer, der støtter og sympatiserer med terrorbevægelser som Islamisk Stat eller al-Qaeda, men også personer, der støtter andre ekstreme grupperinger i udenlandske konflikter. Loven betyder, at politiet kan tage passet fra en person, »når der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter«, som kan »indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed«. Og sagerne kommer kun for en dommer, hvis den pågældende person klager over afgørelsen.

Derfor mener Jørn Vestergaard, at sagerne nu skal prøves ved domstolene for at skabe større klarhed over lovens rækkevidde.

»Betingelserne for inddragelse af pas er temmelig svævende, for hvad vil det sige at udgøre en fare for statens sikkerhed eller en trussel mod den offentlige orden? Lovens forarbejder skaber ikke megen klarhed. Og beviskravet er sat ganske lavt, for der skal blot være en mere eller mindre ubestemt »grund til at antage«, at lovens betingelser er opfyldt. Derved er der overlagt et meget vidtgående skøn til politiet,« siger Jørn Vestergaard.

De danske myndigheder har i alt fem gange benyttet sig af muligheden for at inddrage passet hos personer, der ønskede at kæmpe i Syrien – senest i sidste uge, hvor tre østjyder, som ville deltage i aktiviteter med »tilknytning til Islamisk Stat eller lignende organisation«, mistede passet.

I sagen fra Herning inddrog politiet den 23-årige mands pas, da de fandt ud af, at han havde købt flybilletter til Tyrkiet og ville rejse via Irak til Syrien for først at deltage i våbentræning og senere i kampen mod IS sammen den kurdiske gruppe YPG. Dette indrømmende manden var tilfældet. YPG-gruppen står side om side med Peshmerga-styrkerne, som Danmark støtter. Selvsamme gruppe, som Joanna Palani har kæmpet for.

Direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, er en af den omstridte lovs fremmeste kritikere og har flere gange advaret om, at loven vil ramme de forkerte.

»Vi har et problem, hvis den ene får inddraget passet, mens den anden, der vil kæmpe for de samme mennesker, ikke gør. Det virker godt nok, som om at det er vilkårligt, hvem man rammer med denne lov. Og det tyder på, at man også rammer folk, der kæmper på vores side og ikke kun dem, der kæmper for IS eller lignende grupper. Det synes denne sag at bekræfte,« siger Jacob Mchangama, der tager forbehold for, at han ikke kender politiets konkrete vurdering i den pågældende sag.

Berlingske har været i kontakt med manden fra Herning, men han ønsker ikke at stå frem.

Ifølge Berlingskes aktindsigt beskrives manden som »ikke specielt religiøs« og »slet ikke fanatisk«. Midt- og Vestjyllands Politi lægger i dets afgørelse særlig vægt på en udtalelse, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) er kommet med i sagen. Berlingske har spurgt PET om, hvorfor manden fra Herning vurderes som en trussel. PET har ikke ønsket at udtale sig.

I Midt- og Vestjyllands Politi oplyser juridisk konsulent Karen Sundtoft, at den 23-årige mand hverken var radikaliseret eller religiøst motiveret, men at der er tale om en konkret vurdering af sagens omstændigheder:

»Vi har vurderet, at der i dette tilfælde er grund til at antage, at han ville deltage i en konflikt, og at det udgør en fare for statens sikkerhed. At deltage i en væbnet konflikt kan medføre en forråelse, som kan udgøre en fare for statens sikkerhed. Det er den linje, vi har valgt at lægge i vores politikreds,« siger Karen Sundtoft og pointerer, at manden ikke har valgt at klage over afgørelsen.

Ifølge PET er i alt 115 personer fra Danmark rejst til Irak og Syrien for at kæmpe – tallet dækker over IS-krigere, kurdere, Hizbollah-krigere og dem, der kæmper for Assad. PET har ikke offentliggjort tal for de forskellige grupperinger, men IS-krigerne anses at udgøre størstedelen af dem, der har forladt Danmark. Uofficielle tal, som Berlingske har fra kilder i IS, taler dog om i alt 500 danske IS-krigere.

Dilemmaet med danskere, der kæmper på kurdernes side i Syrien, har tidligere splittet politikerne på Christiansborg.

Justitsminister Søren Pinds (V) melding er dog klar.

Han afviser i en e-mail til Berlingske, at loven er uklar og henviser til, at hver enkelt sag beror på en konkret vurdering.

»Når der er tale om, at man på eget initiativ drager i kamp for ikke-statslige styrker, vil passet efter omstændighederne kunne inddrages. Om den pågældende vil kunne udgøre en trussel, når vedkommende vender tilbage til Danmark, vil i sagens natur bero på en konkret vurdering. Men det er vigtigt at understrege, at politiets afgørelser om pasinddragelse eller udrejseforbud kan indbringes for domstolene,« skriver Søren Pind:

»Jeg synes sådan set, at kriterierne i loven er ret klare og gennemskuelige. Jeg er med andre ord ikke enig i påstanden om, at det skulle være uklart, hvem loven gælder,« skriver han.