Når folk rykker ud på altanerne i solskinsvejret, rykker nabostridighederne med. Danskerne søger i stigende grad hjælp til at håndtere naboens irriterende altanadfærd.
Vi går en varm tid i møde. Sommertid er tid til at være ude, grille, pleje planterne og nyde en cigaret i solen. Men den kommende tid er også højsæson for nabostrider, der er rykket ud på altanerne. Her er det netop grillrøgen, cigaretskodderne og vandet fra altankassernes blomster, der løber ned til underboen, som kan starte en regulær nabokrig. Det skriver TV2.
Hos Bolius, Boligejernes Videnscenter, modtager man et stigende antal henvendelser fra boligejere i byerne, der søger råd og vejledning til at løse problemet med naboens genererende altanvaner. Kristine Virén, der er formidlingschef i Bolius, fortæller, at de har oplevet en fordobling af den slags henvendelser fra to år tilbage og til nu.
»Altanerne er blevet et stridspunkt, fordi der er kommet mange flere altaner i byerne. Vi er kommet tættere på hinanden. De to sidste år har der alene været 4000 etableringer af nye altaner i København,« siger Kristine Virén.
Hun forklarer, at altankonflikterne starter nu og topper i juli og august måned, hvorefter det tynder ud. Når folk rykker ud af stuen og ud i det gode vejr, rykker nabostridigheder blot med.
»Man tror måske, at man har en lille privat oase i forlængelse af sin stue, men sådan er det langt fra. Altanerne er et lille ude-kollektiv, hvor man sidder ganske få meter fra sine naboer,« siger Kristine Virén.
Ingen klare regler
Mange henvender sig til Bolius og er i tvivl, om naboen godt må grille, larme eller ryge fra altanen, siger Kristine Virén, og faktisk er der ingen overordnende regler. Det er nemlig op til de enkelte boligforeninger at lave klare retningslinjer.
»Det kan være rigtig svært for boligforeningerne at skrive det klart i vedtægterne. Vi ser tit, at der er nogle meget vage formuleringer som for eksempel, at det man gør på sin altan ikke må være til gene for de andre beboere. Men hvad betyder det?« siger Kristine Virén.
Et andet råd ifølge Kristine Virén er at sætte barren lidt op for, hvad generende opførsel er.
»Mange af de nye altaner er meget åbne, så der vil drysse lidt snavs fra grillen, fra bordet eller fra en dyne, der bliver rystet, ned til underboen. Det er umuligt at undgå. Man bor tæt i lejligheder, og der er grænser for, hvad man kan kræve,« siger hun.
Det er Anne-Marie Christensen helt enig i. Hun er antropolog, konfliktmægler og arbejder særligt med nabokonflikter.
»Når man vælger at bo i byen, og i lejlighed, så vælger man også at bo tæt. Bor du på landet, kan du ikke være sikker på, at der ikke kommer til at lugte af gylle. Dit valg af boligform betyder, at du bliver nødt til at udvikle en form for tolerance. Når det så er sagt, kan det jo godt være, at naboen fester hver uge på sin altan, men så er det vigtigt, at man får sagt på en pæn måde, at det er generende,« siger Anne-Marie Christensen.
Manglende respekt gør os sure
Anne-Marie Christensen er ikke spor overrasket over, at nabostridigheder også finder sted over rækværket på altanerne.
»Nabokonflikter er alle steder, ikke kun i parcelhusene over ligusterhækken. Livet på en altan og de problemer, der kan være imellem naboer der, er haveproblemerne kogt ned til en maggiterning. Om sommeren stimler folk ud på altanerne og skal grille, og man har måske en idé om, at man er i sit eget private lille rum, men det er man jo ikke det,« siger hun.
Ofte er det ikke det praktiske problem såsom højden på hækken eller grillrøgen fra altanen, der gør naboerne mest sure på hinanden. Det er ifølge Anne-Marie Christensen følelsen af, at naboen er hensynsløs.
»Når vi oplever, at naboen opfører sig på en hensynsløs måde, så tænker vi hurtigt, at han eller hun gør det for at skade os. Konflikter starter og vokser i tanken. Der skal ikke ret mange konfrontationer til, og sommetider behøver der ikke at være en konfrontation, før det kan køre helt af sporet,« siger hun.
Anne-Marie Christensen mener, at det i første omgang er vigtigt at få sagt fra på en ordentlig måde, før irritationen ophober sig og udvikler sig til et decideret raserianfald over altankasserne og en efterfølgende krig.
»Det er meget klassisk, at det bliver en dominoeffekt, hvor naboerne begynder et våbenkapløb af dårlige gerninger,« siger Anne-Marie Christensen.
Nabokonflikter er i stigning
Selvom der ikke findes konkrete tal på antallet af nabokonflikter, er hverken Kristine Virén eller Anne-Marie Christensen i tvivl om, at det er et stigende problem.
Hos boligforeningen AAB København har man også oplevet noget en fordobling i antallet af nabokonflikter de seneste år, fortæller den administrerende direktør Christian Høgsbro. Som en konsekvens af det har AAB København uddannet konfliktmæglere.
»Generelt er oplevelsen fra vores side, at folk er blevet mindre tolerante, der skal mindre til, før det giver klager, og folk er samtidig blevet dårligere til at vise hensyn. Det er en dobbelteffekt,« siger Christian Høgsbro.
AAB København råder over 18.000 boliger i København og 110 forskellige boligafdelinger. Hver boligafdeling har sin egen husorden.
»Husordenerne vedtages lokalt. Nogle steder har man for eksempel vedtaget, at man ikke må grille på altanen eller ryge derude, fordi det generer beboerne. Men det er ikke noget, som vi systematisk har afdækket,« siger Christian Høgsbro.
Også boligforeningen KAB har konfliktmæglere ansat til håndteringen af de mange nabokonflikter skriver TV2.
