Folk strømmer til fertilitetsrådgivning, og hvert tiende danske barns forældre har fået hjælp med frugtbarheden. Vi får børn senere og senere, og vi får færre af dem.

Bierne summer stadig om blomsterne, men har i de seneste år fået brug for lidt ekstra assistance. Henvendelserne til fertilitetsrådgivningen på Rigshospitalet er eksploderet, ventelisten bliver længere og længere, og næsten hvert tiende barn kommer til verden med hjælp fra en fertilitetsklinik. Det gør nedsat frugtbarhed til »den største folkesygdom for de 20-45-årige danskere«, mener overlæge og chef på Rigshospitalets fertilitetsklinik Søren Ziebe. Det skriver Berlingske.

»Det er en folkesygdom, som vi totalt har overset. Vi oplever længere og længere ventetid på vores klinik, og vi må lukke vores telefonlinjer i lange perioder, fordi der kommer så mange henvendelser,« siger Søren Ziebe.

Hver tiende kvinde, der gerne vil have børn, får ingen eller færre, end hun egentlig gerne ville have. Samtidig bliver der længere mellem de grådkvalte skrig på landets fødegange: Det danske fertilitetstal, altså gennemsnittet for, hvor mange børn de danske kvinder får, er faldet i løbet af de seneste fem år fra 1,87 til 1,69 sidste år. Det gør årgang 2014 til den mindste siden 1989, viser tal fra Danmarks Statistik.

En stor del af forklaringen er, at de nybagte mødre og fædre bliver ældre, inden de beslutter sig for at sætte børn i verden.

I løbet af de seneste 24 år er de danske mødre blevet omkring tre år ældre, inden de får det første barn. I 1990 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 26,3, mens den sidste år var på 29,1. Det har konsekvenser for den nationale frugtbarhed.

»Vi bliver ældre og ældre, inden vi får børnene. Men den periode, hvor du rent faktisk kan få børn, har ikke rykket sig ti minutter,« siger Søren Ziebe.

»En kvindes æg er lige så gamle, som hun selv, og 30 år gamle æg er altså bare ikke så gode som 20 år gamle æg. Æggene har smagt hver eneste cigaret og glas rødvin, som kvinden har drukket. Samtidig kan man nå at få underlivsbetændelse, kønssygdomme og alle mulige andre sygdomme, som gør det sværere at få børn, hvis man venter for længe,« siger han.

Fra en kvinde er 20 år, og til hun bliver 30, halveres chancen for at blive gravid per menstruationscyklus. Chancen falder yderligere, indtil frugtbarheden forsvinder helt cirka ti år før den sidste menstruation.