Groende græs, spirende spisesvampe, puslende pindsvin og bare få dage til december. Mens Danmark styrer mod sit absolut varmeste år nogensinde, er vores natur gået amok i vækstglæde.
Du har næppe undgået at bemærke, at det bobler og blomstrer ude i naturen, selv om der er mindre end en uge til december.
For bare et par dage siden var det stadig muligt at finde lækre Karl Johan-svampe på skovbunden og blomstrende mælkebøtter i de fortsat svagt voksende græsplæner. Det skriver Berlingske.
Ja, nogle haveejere kan i disse dage tilmed berette om puslende pindsvin under hækken, om blomstrende roser og røde hindbær og om enkelte svirrende sommerfugle og guldsmede i den grå og milde novemberluft.
Forklaringen er enkel: 2014 har været enestående varm på vores breddegrader.
»Det er usandsynligt, at 2014 ikke ender som det varmeste år, der er målt i Danmark. Og isoleret set bliver efteråret næsten helt sikkert det næstvarmeste,« fastslår klimatolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mikael Scharling.
Ifølge hans beregninger, der baserer sig på prognoser for årets resterende og forventeligt ganske milde uger, vil den danske døgnmiddeltemperatur i hele kalenderåret 2014 med al sandsynlighed ende på lige omkring 10,0 grader.
Bliver det tilfældet, bliver det ikke bare en meget markant overskridelse af den gamle rekord fra 2007 på 9,5 grader. Det bliver også første gang, at den danske årstemperatur bliver tocifret og efter alt at dømme første gang, at en årsrekord bliver slået med mere end 0,2 grader.
Man kan også sammenligne med meteorologernes normale referenceperiode, 1961 til 1990, hvor den årlige middeltemperatur i Danmark var 7,7 grader. Og dermed mere end to grader koldere end 2014 forventes at blive.
»En så høj temperatur er en markant øjenåbner og vidner om, at klimaet i Danmark er under kraftig forandring,« fortsætter Mikael Scharling.
Forklaringen er mangesidig. Alle måneder og årstider i 2014 har været på den klart varme side med både foråret og efteråret som de næstvarmeste, der er målt siden 1874.
Det skyldes blandt andet, at luftmasserne i større udstrækning end normalt er kommet til os fra det oftest lune Sydøsteuropa. Samtidig har polarfronten, der ellers hurtigt kan får termometeret til at dykke, typisk ligget så langt mod nord, at den ikke har haft nogen nævneværdig indflydelse på vores vejr.
Endvidere kommer den danske temperaturrekord i hus på bagtæppet af en klode, der overordnet set har været præget af rekordhøje temperaturer gennem 2014. Så høje, at også den globale pil peger mod ny varmeårsrekord.
Al sammen med den konsekvens, at klimaet i Danmark nu minder om det, som i 1980erne og 1990erne var fremherskende i det sydlige England eller i Belgien.
»Naturen er helt exceptionel i Danmark i øjeblikket,« fortæller naturvejleder i naturstyrelsen Jes Aagaard.
»Her i november har jeg gået tur i Dyrehaven i korte ærmer, og jeg ser stadig en del grønne blade på træerne, hvilket er et tegn på, at de stadig har gang i fotosyntesen. Det er helt usædvanligt, men selvfølgelig også en følge af, at vi ikke har haft en gedigen storm her i efteråret. I sidste uge så jeg en hveps, og selv om jeg hele tiden tror, at nu må jeg da have slået græsset for sidste gang i år, så ligner plænen derhjemme stadig en hippie fra 1970erne. Så langhåret er den.«
Jes Aagaard fortsætter med at opliste alle de usædvanlige tegn på den sene efterårsvarme: Skriggule marker af blomstrende raps eller rettere olieræddike, en sydsjællandsk vinterbygmark, der nærmest står i blomst, spirende bellisblomster i den våde havemuld og havørreder, der endnu ikke er begyndt at gyde, fordi havtemperaturen er for høj til at sætte gang i deres temperaturindstillede gydeadfærd.
Seniorforsker og ekspert i biodiversitet ved Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs supplerer med aktuelle iagttagelser af skydende spisesvampe og blafrende sommerfugle. Og han finder overvejende forandringerne positive.
»Selvfølgelig rummer klimaforandringerne en fare for Danmark i form af for eksempel kraftigere skybrud og oversvømmede kyster. Men vi skal passe på med ikke se tegn på dommedag i alt. Med et varmere klima bliver de fleste af naturens tjenesteydelser bare dejligere for Danmark, og generelt ligger vi i et smørhul herhjemme,« siger han.
Klimatologen Mikael Scharling er ikke helt enig. Han mener, at det ekstraordinært varme år i Danmark bør blive en »øjenåbner« for os. Og som han siger:
»Landmænd må i vidt omfang omstille deres marker til andre afgrøder. Samtidig vil landbruget få stigende udfordringer om sommeren med lange tørkeperioder med tilsvarende kraftig fordampning fra markerne, hvilket vil øge behovet for kunstvanding. Klimaet herhjemme kan forandre sig så hurtigt, at naturen ikke kan nå at komme i balance.«
