Når eleverne i Silkeborg vender tilbage til skolebænken efter sommerferien, vil det ikke kun være lærere, der står for undervisningen.

Silkeborg Kommune har indgået aftale med pædagogernes fagforbund, BUPL Østjylland, om, at pædagogerne må undervise op til 140 timer på et skoleår. Pædagogerne kan eksempelvis stå for motion, lektiehjælp og opgaver med at inkludere svage elever.

Kommunen kvitterer for de nye opgaver med ekstra lønkroner til pædagogerne, der er begejstrede for aftalen. Også Kommunernes Landsforening (KL) hilser den toårige aftale velkommen.

»Jeg er glad for, at der er fundet en god løsning i Silkeborg Kommune, hvor pædagogerne får den rolle, som det er tiltænkt med reformen,« siger formand for KLs børne- og kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), i en skriftlig kommentar.

»Det er vigtigt for KL, at pædagogerne bruges aktivt i den nye skole, og at samarbejdet mellem lærere og pædagoger nytænkes, så hver faggruppe bidrager med hver deres kompetencer til gavn for elevernes trivsel, udvikling og læring,« tilføjer hun.

Ifølge BUPL er der generelt stor usikkerhed blandt mange af forbundets medlemmer om, hvilken rolle der venter dem efter sommerferien, når folkeskolereformen træder i kraft. Den ubekendte faktor er, hvor meget forældrene vil benytte SFOerne, når børnene skal tilbringe flere timer i skolen.

Men med »Silkeborg-aftalen« skal pædagogerne stå for undervisningen i kommunens skoler i samarbejde med lærerne. Og hvis den enkelte skoleleder vurderer, at forudsætningerne er i orden, kan pædagogerne undervise på egen hånd.

»Det er klart, at når vi udvider skoledagen til 30, 33 og 35 timer i de forskellige faser af skolen, så er det vigtigt, at vi får en fler-faglighed ind i sådan en skoledag. Derfor er det godt, at vi har sikret, at pædagoger i hvert fald det første år er med i en rimelig udstrækning,« siger skolechef Huno Kjærsgaard Jensen fra Silkeborg Kommune.

Aftalen betyder, at pædagogerne skal videre- og efteruddannes, så de bliver rustet til at klare undervisningen.

Hos BUPL har man ikke noget samlet overblik over, hvor mange kommuner der lokalt har indgået aftaler med pædagogerne om deres nye rolle. Men forbundet stak i juni fingeren i jorden ude hos kommunerne, og her svarede hver tredje kommune, at de forventer færre pædagogstillinger eller -timer.

»Vi kan se at, nogle pædagoger er afskediget, mens andre har fået varslet vilkårsændringer. Lad os nu se, hvordan reformen reelt bliver implementeret, før vi råber alt for meget vagt i gevær,« siger Lasse Bjerg Jørgensen fra BUPLs forretningsudvalg.

»Der er brug for pædagoger i folkeskolen, også i forhold til reformens intentioner. Vi skal arbejde på at skabe plads og muligheder for, at pædagoger kan gå ind og være med til at få reformen til at lykkes,« siger han.

I KL vil man dog ikke udstikke garantier til pædagogerne:

»Det er en lokal kommunal beslutning at tage stilling til, hvordan den konkrete fordelingen skal være mellem pædagoger, lærere og andre faggrupper, som jo også kan bidrage i den nye åbne skole,« siger børne- og kulturudvalgsformand Anna Mee Allerslev.