Marmelader fra firmaet Rudbecks tilbagekaldes nu fra butikkerne, da produkterne kan give allergiske reaktioner.

Fødevarestyrelsen oplyser, at der er et for højt indhold af benzoesyre i marmeladerne, der også indeholder ikke-deklareret sorbinsyre. Hvis man er følsom overfor de to syrer, kan det give allergiske reaktioner.

Har du nogle af de nedenstående marmelader fra Rudbecks i hjemmet, oplyser Fødevarestyrelsen, at du bør kassere dem, eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er blevet købt:

- Jordbærmarmelade med fanøhonning i glas á 185g

- Blåbær Syltetøj på glas á 185g

- Chilimarmelade i glas á 190g

- Vadehavsalliance i glas á 190g

De to sidstnævnte marmelader er tilbagekaldt af firmaet for en sikkerheds skyld, da de er fremstillet med samme geleringsprodukt som de to førstnævnte marmelader.

Marmeladerne er hovedsageligt blevet solgt i Esbjerg og på Fanø i følgende butikker:

Rudbecks I/S, Hovedgaden 90, 6720 Fanø
Aakjærs, Strandbygade 46, 6700 Esbjerg
Sønderho Gårdbutik, Vesterstoretoft 67, 6720 Fanø
Højer Mølle, Møllegade 13, 6280 Højer