Det euforiserende stof LSD er at finde på årets Roskilde Festival i form af frimærker. Sådan lyder det fra politiet, der har fundet en del af de farlige frimærker.

»Det ligner et ganske almindeligt frimærke. Du kan ikke se forskel. Stoffet sidder så på bagsiden, hvor der normalt er klister«, forklarer kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen, til BT.

Mandag blev en 16-årig pige og en 18-årig mand anholdt for besiddelse af både LSD-frimærker og MDMA, der kan sammenlignes med ecstasy, og ifølge Carsten Andersen er der al mulig grund til at advare mod stofferne.

Læs også:

»Desværre har vi set, at mange eksperimenterer med forskellige stoffer, og nogle er efterfølgende blevet kørt på sygehuset. De ved ikke, hvad de indtager, og har ingen fornemmelse af, hvor stærkt det er«, siger han.

Politiet har udover den 16-årige og den 18-årige sigtet en række andre for også at besidde de farlige frimærker.

Læs også:

»Nogle er meget fornærmede over, at vi er til stede på festivalen og beslaglægger stoffer. Men det her er en godt bevis på hvorfor. Så længe det er ulovligt, er det noget, at vi gør noget ved«, siger Carsten Hansen.

Midt- og Vestsjællands Politi understreger, at »det langt fra er alle, der sejler rundt i en kæmpe brandert i nako eller noget andet«.

LSD er almindelig kendt som syre, er en forkortelse for lyserg-syre-diethylamid og et et kemisk fremstillet stof.