Den 27-årige mand, som onsdag morgen stak af fra en ambulance, er nu fundet i god behold. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på deres Twitter
Tidligt onsdag morgen blev en 27-årig mand hentet af en ambulance fra et sommerhus i Rørvig på Sjælland. Her stak han af fra ambulancen og forsvandt.
Nu skriver Midt- og Vestsjælland følgende på deres Twitter:
»Den 27-årig fundet i god behold på adresse i Rørvig, hvorfor eftersøgning indstilles. Intet yderligere #politidk«
Tidligere onsdag udviklede situationen sig meget dramatisk.
»Ambulancen kører ved Holbæk, og her går han amok. Ambulancen standser, og så smutter han,« siger kommunikationsansvarlig Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til BT.
Han smuttede ind i en frugtplantage ved Omfartsvej og Nykøbingvej mellem Tuse og Holbæk.
Da området ved frugtplantagen er så stort, valgte politiet at indsætte en helikopter for at lede efter manden.