Russiske politikere lokker med slot og særstatus, hvis tsarens efterkommere vender tilbage til Rusland. Useriøst, siger den 89-årige Dimitri Romanoff, der i dag bor i Rungsted.
Invitationen tronede på forsiden af en af Ruslands største aviser. »Romanov-slægten tilbydes at vende hjem,« lød det i det Kreml-tro dagblad Isvestija.
Bag det usædvanlige tilbud står en broget skare af russiske politikere, der vil invitere landets gamle tsarfamilie, Romanov-slægten, tilbage til Rusland, knapt 100 år efter at tsaren og hans familie blev henrettet og hans slægtninge jaget i eksil.
Tsar-familiens efterkommere skal tilbydes en »juridisk særstatus« og en bolig i et af hoffets gamle paladser uden for Skt. Petersborg, siger Vladimir Petrov fra regionsrådet i Leningrad-regionen i det nordvestlige Rusland.
Vladimir Petrov har i denne uge sendt et brev til Romanov-slægtens to mest fremtrædende repræsentanter, fyrstinde Maria Vladimirovna, der bor i Italien, og prins Dimitri Romanoff, (der staver sit navn med to ff’er, red.) der er dansk statsborger bosat i Rungsted nord for København.
Hvis tsarfamiliens efterkommere vender hjem, »kan de forsone de politiske modsætninger i landet«, skriver Vladimir Petrov ifølge Isvestija i brevet til Dimitri Romanoff.
Forslaget ligner dog mest af alt en politisk prøveballon. Hverken Kreml eller den russiske regering har reageret på initiativet fra Skt. Petersborg, selv om fremtrædende medlemmer af Vladimir Putins parti har bakket op bag ideen.
Fra tsarfamiliens danske efterkommere er reaktionen forsigtig.
»Det kan ikke anses for en officiel henvendelse. Jeg kan ikke se, at det er seriøst,« siger Dimitri Romanoff, da Berlingske kontakter ham for en kommentar.
89-årige Dimitri Romanoff, der har titel af prins, har arbejdet for at genopbygge Romanov-familiens forbindelser til Rusland siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Han spillede en vigtig rolle i forløbet forud for den historiske genbegravelse af Ruslands danskfødte enkekejserinde Dagmar i Skt. Petersborg i 2006.
»Jeg kan ikke forholde mig til det hypotetiske,« siger han om de lokale politikeres forslag om at give Romanov-familien råderet over et palads i Rusland.
En »historisk institution«
I Rusland har initiativet mødt både opbakning og hovedrysten. Vitalij Milonov, en fremtrædende politiker fra Putins regerende parti, støtter varmt Romanov-familiens tilbagevenden.
»Det ville være skønt, hvis vores børn kunne se den russiske æresgarde og medlemmer af familien deltage i fejringen af mærkedage,« siger Milonov, mest kendt som ophavsmand til Ruslands omstridte lov om såkaldt homoseksuel propaganda, til avisen Komsomolskaja Pravda.
Også lederen af parlamentets fjerdestørste parti, det nationalistiske LDPR, har støttet forslaget.
Forslaget handler ikke om at genindføre monarkiet. I stedet forestiller de lokale politikere sig en mellemløsning, der anerkender Romanov-familien som en »historisk institution«. Samtidig skal loven fordømme henrettelsen af Ruslands sidste tsar, Nikolaj II, der var søn af kejserinde Dagmar.
Russiske medier påpeger, at efterkommere af de tidligere kongehuse i Bulgarien, Serbien og Rumænien har fået nogle af deres besiddelser tilbage efter kommunismens fald.
Men at invitere tsarslægten tilbage til Rusland næsten 25 år efter Sovjets sammenbrud ligner et politisk stunt, siger Oleg Budnitskij, historieprofessor ved handelshøjskolen i Moskva.
»Det er utænkeligt. Monarkisterne har meget lille opbakning,« siger Oleg Budnitskij.
Romanov-familien er splittet i flere grene, der strides om retten til at repræsentere slægten. Det er derfor også uklart, hvem der i givet fald skulle tildeles paladser og særstatus.
Forslaget skal snarere ses som et forsøg på at holde liv i mindet om en fortidens storhed, mener historikeren.
I 2011 sponserede Kreml en lang række markeringer af 400-året for Romanov-slægtens overtagelse af tronen i det russiske imperium.
Når Vladimir Putin selv taler om russisk magt og vælde, er det ofte med henvisning til tsartidens imperium frem for det kommunistiske Sovjetunionen. Putin trak linjer direkte til tsartiden, da han sidste år genoptog kejserinde Katharina den Stores betegnelse »Ny-Rusland« for det urohærgede sydlige og østlige Ukraine.
»På godt og ondt sker der en genopdagelse af denne periode i landets historie,« siger Oleg Budnitskij.
De fleste russere forholder sig da også skeptisk til nye forfatningsmæssige omvæltninger.
En meningsmåling fra 2013 viste, at 28 procent af russerne ønsker at genindføre monarkiet. Heraf mente seks procent, at monarken burde komme fra Romanov-slægten. 67 procent ønskede, at Rusland skal være et demokrati.
Forslaget handler ikke om at genindføre tsarvældet, men om at genforene Rusland med sin fortid, siger lokalpolitikeren Vladimir Petrov til Berlingske.
Han er efter eget udsagn i gang med at gennemgå de offentligt ejede slotte nær Skt. Petersborg for at finde egnede muligheder for tsarens efterkommere.
»Vi har mange af disse slotte, der ikke anvendes formålstjenstligt. Nogle forfalder. Der er brug for, at nogen tager sig af dem,« siger Vladimir Petrov.
