Rigshospitalet gav i foråret to kvinder fortrydelsespiller efter mistanke om, at fertilitetsklinikken havde forbyttet sædprøver. Det vil sige, at kvinderne var gravide med en anden mand end deres partner. Derudover har Rigshospitalet indberettet en forbytningssag fra 2011.

Chokbølgerne efter den såkaldte Marcus-sag har knap lagt sig, før Berlingske og BT i samarbejde kan afsløre, at der også to gange er opstået mistanke om fejl på Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

Den seneste mistanke opstod i april i år. Derudover har Rigshospitalet også haft en forbytningssag i 2011, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Skandalerne om fertilitetsklinikkerne begyndte at rulle i juli måned med sagen om Marcus Vestergaard Pedersen. Her kunne han fortælle, hvordan han blev født af en 'forkert' mor. Tilbage i 1995 havde en fertilitetsklinik ved en fejl byttet om på to kvinders æg, men klinikken informerede først Marcus Pedersens forældre, da de selv undrede sig over, at sønnen ikke havde samme blodtype som dem. Desuden er moderen, der har født Marcus, lyshåret, og selv er Marcus Pedersen mørklødet og sorthåret.

Og nu viser det sig altså, at der også er sket fejl på Rigshospitalet.

I april i år var to forskellige par i fertilitetsbehandling, og som led i behandlingen afleverede de to mænd sædprøver, der blev oprenset i Rigshospitalets laboratorium.

Det var her, den angivelige forbytning fandt sted, som resulterede i, at to kvinders ægceller sandsynligvis blev befrugtet med sæd, der ikke var deres partners.

Ved du noget, eller har du oplevet noget lignende, så tip BT på 1929@bt.dk

»Der er ingen tvivl om, at uopmærksomhed forårsagede ombytningen,« fremgår det af Rigshospitalets indberetning til Sundhedsstyrelsen, som Berlingske og BT har fået indsigt i.

I en pressemeddelelse med overskriften »Fertilitetsbehandling er sikker« meddelte Rigshospitalet torsdag selv, at der var stor fokus på sikkerheden, og at man var berørt af sagen om Marcus Pedersen, der er resultatet af en forbytning, som fandt sted på en privat fertilitetsklinik for 20 år siden.

Dernæst erkendte Rigshospitalet, at der også på en af landets mest specialiserede enheder for fertilitetsbehandling i Danmark i to tilfælde er opstået mistanke om forbytninger.

»Ingen af disse hændelser har ført til, at et barn et blevet født,« lød den afvæbnende konklusion i pressemeddelelsen.

Fik abortmedicin

Men hvad pressemeddelelsen ikke nævner er, at befrugtningen aktivt blev bremset, da Rigshospitalet ordinerede anti-progesteron, der er en form for abortmedicin.

»For at forhindre en mulig etablering af en graviditet har begge kvinder accepteret behandling med anti-progesteron (en form for fortrydelsespille),« lyder det i indberetningen til Sundhedsstyrelsen.

Søren Ziebe er klinikchef på Rigshospitalets Fertilitetklinik. Af hensyn til tavshedspligt over for patienter ønsker han ikke at uddybe, om kvinderne i fertiltetsbehandling reelt havde lyst til at afbryde graviditeterne.

»Jeg vil ikke kommentere de to sager, for så forbryder jeg mig på patienttavsheden. Men alt, hvad vi gør, gør vi i samarbejde og dialog med patienten. Der sker intet, uden vi har lange snakke med patienterne. Jeg kan også sige, at de to gange vi har været ude for det, har vi mødt forståelse. På begge sider af bordet, er man meget kede af det.«

Se også: Født af den forkerte mor: Klinik kendte til forkert æg - men Marcus' mor fik intet at vide:

Siden 2007 har Rigshospitalet udført omkring 19.000 behandlinger.


Artiklen bliver opdateret med en kommentar fra klinikchef Søren Ziebe fra Rigshospitalet.