Kongens Have i København blev over sommeren invaderet af rotter. Det har været nødvendigt at tage utraditionelle metoder i brug, og det er forklaringen på, at to mænd vandrer rundt i mørket med en salonriffel. Berlingske var med.
Claus Carlsens blik er særligt vagtsomt ét sted på ruten.
Hver gang bilen når dertil, tier han og spejder ind i buskadset. Opmærksom på øjne, der lyser op i skæret fra lommelygten, eller nedfaldne blade, som sættes i bevægelse af et firbenet skadedyr på nattevandring.
Det er her, »Landemærket« bor. Opkaldt efter sit tilholdssted, indgangen til Kongens Have i København, hvor Gothersgade og Landemærket mødes.
Alle kender den, fortæller Claus Carlsen, kloakmester og rottefænger i JK Kloakservice. Vognmanden bruger sågar bilhornet, når han entrer haven for at holde »Landemærket« på afstand.
Den er »møghamrende stor«, 58 centimeter fra snude til halespids, og så er den eftersigende klog. Så klog, at det endnu ikke er lykkedes Claus Carlsen og kollegaen Claus Nielsen at få has på den, selv om makkerparret på fjerde måned tilbringer sene timer efter havens lukketid med den og vennerne for øje.
»Den skal ned, og den skal ned i dag,« konstaterer Claus Carlsen og sætter bilen i bevægelse.
På bagsædet ligger en salonriffel.
Bed ikke på skumfiduser
Klokken er 21, da Claus Carlsen og Claus Nielsen låser sig ind i Kongens Have.
Her er de kommet siden august, hvor kloakarbejde i de tidlige morgentimer synliggjorde et stort rotteproblem. Et »rotteangreb« kalder Claus Carlsen det, mens slotsgartner i Kongens Have Lars Friis karakteriserer det som en »rotteinvasion«.
Rotter i en storby er i og for sig ikke en historie, for skadedyret findes som regel, hvor mange mennesker bor og lever, og ifølge Københavns Kommune oplever den ikke en stigning i rottehenvendelser.
Det spektakulære består i stedet i, at rotterne har slået sig ned på jordoverfladen i Kongens Have. I hækken der omkranser havens velbesøgte legeplads, i beplantningen på bunkersanlæggene, i træernes rødder og i rhododendronbedene.
Derfor ligner den populære have heller ikke sig selv for tiden.
Bunkersanlæggene er blottet, hække hevet op med rod og flere bede ryddet. Afspærringen til legepladsen forhindrer leg, og rundt omkring står skilte fra Slots- og Kulturstyrelsen: »Undskyld vi roder, vi bekæmper rotter«.
Bekæmpelsen foregår ved at rydde rotternes bo, den foregår med rottehunde, som fanger og slår rotterne ihjel, og så er der den natlige indsats, hvor Claus Carlsen og Claus Nielsen patruljerer i bil i haven, bevæbnet med riffel og svovl-patroner.
I første omgang forsøgte de sig med fælder, men uden held:
»Problemet er, at rotterne har førsteklasses mad herinde, så det frister ikke. Heller ikke selv om vi lægger skumfiduser og nutella ud, som ellers er en favorit,« siger Claus Carlsen.
I løbet af tre måneder er kun to rotter fanget i fælder, mens hundene og nattepatruljeringen har resulteret i mere end 500 rottedrab.
Ifølge de to rottefængere, er det netop maden i Kongens Have, der lokker rotter til. Ikke kun de nødder, som falder fra havens træer, men også de madrester, københavnere og turister smider i skraldespandene eller efterlader på må og få, ligesom også overnattende romaer slog lejr i sommermånederne og efterlod sig rotteguf i buskadset.
»Folk sviner,« som Claus Nielsen siger.
Ryges ud af hjemmet
Vi står og betragter et træ i et hjørne af Kongens Have.
Der er store huller ved dets fod, der fungerer som ind- og udgange for rotter, der har bosat sig lunt og rart i træets rodnet. I plænen omkring træet er der flere huller. Det er første gang, at rottefængerne ser det, og det kan indikere, at rotternes oprindelige bo er ødelagt.
»Prøv at giv det noget røg,« siger Claus Carlsen henvendt til sin makker.
Med lommelygten i munden og hænderne fri, får Claus Nielsen antændt patronen, og snart efter lyder den spruttende lyd af nytår. Patronen placeres i rottehullet, og området indhylles i en tåge af svovl.
Enten kvæles rotterne i røgen, eller også søger de ud af deres bo efter frisk luft.
»Der sidder én lige der,« siger Claus Nielsen og peger ned på et af træets huller.
Ganske rigtigt stirrer et sæt små øjne retur, forundrede over al den røg og spektakel. Det skal blive dens sidste nat i Kongens Have.
Skuddet lyder som et luftigt smæld, og så er det overstået.
Uden for haven cykler københavnere rundt på cykelstien, tilsyneladende upåvirkede af, at to mænd går rundt og skyder med en salonriffel.
Bestanden er snart under kontrol
Tilbage i bilen spiller radioen Pop FM, og tonerne af Robbie Williams, Tøsedrengene og Wham’s Last Christmas ledsager os rundt i haven.
Bilen kører i cirkler, ind ad havens stier, og ned ad hovedalléen, indtil Carlsen og Nielsen spotter rotteaktivitet.
I sommer var de iklædt T-shirts, og nætterne var lyse. Nu har de varmt tøj på, og Kongens Have henligger i mørke. Da rottebekæmpelsen begyndte, kørte rottefængerne hver anden dag, og dengang var det muligt at skyde fyrre rotter i løbet af nogle timer. Der var madfest omkring havens skraldespande, hvor op mod 15 rotter stimlede sammen om københavnernes efterladenskaber.
Sådan er det ikke længere.
Der er langt mellem rotterne, og på de to timer Berlingske er med på tur, må kun fire rotter lade livet. Den sidste var den længste med sine 47 centimeter. Den søgte tilflugt i en af havens karakteristiske runde skraldespande, men det var ingen hindring for Claus Carlsen. Han skød den i skraldespanden, som snart bliver udskiftet med nogle mere modstandsdygtige, rotter ikke kan komme i.
»Når vi reducerer så meget i bestanden, som vi gør, og samtidig skifter skraldespandene, er jeg sikker på, at vi i foråret kan køre en hel normal skadedyrsbekæmpelse med rottekasser i Kongens Have,« siger Claus Carlsen.
Han føler sig overbevist om, at den ekstraordinære indsats med riffel og rottehunde er ovre inden jul, og forhåbentligt kan børnehaver og børnefamilier snart besøge legepladsen igen.
Med det sagt har Claus Carlsen også foræret sig selv en tidshorisont for, hvornår han senest skal have ram på »Landemærket«.
Kæmpe-rotten, som igen og igen snyder de rutinerede rottefængere og stadig vandrer smældfed og fuldvoksen rundt i Kongens Have og bidrager til at øge rottebestanden.
Uden at sætte ord på det, ved vi alle, at det vil være en perfekt slutning på torsdagens rottebekæmpelse, hvis den viser sig nu, og jagten på rottekongen kan ende.
Det gør den ikke.
»Men jeg vil fandeme håbe, jeg får den,« siger Claus Carlsen og lægger riflen væk:
»Den irriterer mig meget.«
