7.649 kvinder har fået konstateret brystkræft i forbindelse med det nationale screeningsprogram, viser en statusopgørelse. I mange tilfælde har knuderne været små, og dermed er der udsigt til markant fald i dødeligheden, vurderer eksperter.

Tusindvis af danske kvinder har fået konstateret brystkræft. Men i mange tilfælde har knuderne i brystet vist sig at være så små, at der er gode chancer for at blive behandlet for og overleve den frygtede sygdom. Det skriver Berlingske.

På længere sigt kommer vi til at se et markant fald i dødeligheden af brystkræft blandt danske kvinder, der i dag er den suverænt højeste i Europa. Det er de resultater og perspektiver, der tegner sig i en ny status over den landsdækkende brystkræftscreening for kvinder mellem 50 og 69 år, som blev indført fra 2008 til 2010.

Til dato er der gennemført tre fulde invitationsrunder med deltagelse af over en halv million kvinder, der i hver af runderne har valgt at tage imod tilbuddet om en røntgenundersøgelse for at afdække eventuelle tegn på sygdommen.

Deltagelsen har været stigende fra den ene runde til den anden, fra 77 til 81 procent, og der er i alt 7.649 kvinder, der har fået konstateret brystkræft, fremgår det af en status over de første to runder, som netop er blevet præsenteret for politikerne i kræftudvalget i Region Hovedstaden.

»Lægefagligt er screeningprogrammet af høj kvalitet i alle fem regioner. Vi finder rigtigt mange kræfttilfælde, og det er vel at mærke små cancere. Dermed er det lykkedes at få fremrykket det tidspunkt, hvor diagnosen stilles, og det giver større sandsynlighed for, at kvinderne kan helbredes, fordi kræften ikke har nået at sprede sig,« forklarer Ilse Vejborg, der er klinik- og screeningchef på Rigshospitalet og leder af mammografi-screeningprogrammet i Region Hovedstaden.

I første screeningrunde var der på landsplan i 36,7 procent af tilfældene tale om tumorer på én centimeter eller mindre, og det tal var i anden runde steget til 39,4 procent, hvilket ligger markant over de internationale retningslinjer på 30 procent.

I Region Hovedstaden var helt op til 45 procent af de tumorer, der blev fundet, på én centimeter eller derunder.

Ifølge opgørelsen ligger de danske sygehuse også meget højt, når det gælder om at give flest mulige af kvinderne en brystbevarende operation. Europæiske retningslinjer siger, at det helst skal være over halvdelen af kvinderne.

I Danmark er det blandt de kvinder, som har fået konstateret brystkræft i forbindelse med screeningen, helt op til 81 procent, som får en brystbevarende operation. Det nationale screeningprogram blev indført efter et længere tilløb og har været omgærdet af betydelig skepsis og ophedede faglige diskussioner. Kritikere mener, at ordningen vil føre til overbehandling og skabe unødig angst hos et stort antal kvinder.

På baggrund af de første års erfaringer vurderer Ilse Vejborg, at der kun er en meget beskeden overdiagnostik. Antallet af konstaterede kræfttilfælde er således faldet i anden screeningrunde i forhold til første runde, hvor ordningen »støvsugede« en stor gruppe kvinder, der ikke tidligere var blevet undersøgt.

Tilsvarende konstateres der også ved operationerne et i internationalt perspektiv meget flot forhold mellem godartede og ondartede svulster, hvor kun meget få kvinder opereres, uden at de har kræft. Andelen af diagnosticerede kræfttilfælde, hvor der er tale om såkaldte forstadier, ligger også inden for de europæiske retningslinjer.

Screeningsprogrammet er blevet indført i et forsøg på at bekæmpe den rekordhøje danske dødelighed i forbindelse med brystkræft. Før programmet blev indført, døde over 30 ud af 1.000 danske kvinder af brystkræft – den højeste andel blandt 18 vestlige lande i en undersøgelse – mens tallet for eksempel lå under 20 både i Norge og Sverige.

Vurderingen er, at selve behandlingen i Danmark er på højde med de andre landes. Problemet har været, at tumorerne hos danske kvinder er blevet konstateret på et meget sent tidspunkt, hvor de har vokset sig store og har spredt sig. Formålet med screeningen er derfor at opdage tumorerne tidligere, hvor behandlingsmulighederne er bedst.

Det ser ud til at lykkes, og derfor er forventningen, at dødeligheden herhjemme vil dale drastisk. I København, som indførte screening helt tilbage i 1991, faldt den med 25 procent. Der skal dog gå mellem otte og ti år, før resultatet af det landsdækkende program kan gøres endeligt op.

»Men jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se et fald i brystkræftdødeligheden herhjemme i de kommende år, og at vi kommer til at nærme os tallene i vores nabolande,« siger Ilse Vejborg.

I Kræftens Bekæmpelse er der også – i det store hele <saxo:ch value="226 128 147"/> tilfredshed med kvaliteten af screeningprogrammet. Men overlæge Iben Holten så meget gerne, at deltagerprocenten kom højere op, ikke mindst i hovedstadsområdet.

»Man kan ikke ændre på dødeligheden blandt folk, som ikke deltager. Så det er ved en høj deltagelse, at man redder liv,« siger hun.

Et kritikpunkt er også, at der er problemer med at give de deltagende kvinder svar på undersøgelserne inden for en acceptabel tidshorisont. Målet er, at man skal have svar inden for ti dage, og det lykkes ikke i omkring 30 procent af tilfældene. Her må kvinderne vente længere på at få at vide, om der er tegn på, at de lider af brystkræft.

»Det er simpelthen for dårligt,« konstaterer Iben Holten.

Ifølge Ilse Vejborg fra Rigshospitalet er der blandt andet problemer i Region Hovedstaden, hvor det skyldes IT-bøvl, mens der andre steder i perioder er mangel på speciallæger til at tolke billederne fra røntgenundersøgelsen.