Søndag fejrer BT sin 100 års fødselsdag på Bakken nord for København, og alle er velkomne! På bt.dk samler vi naturligvis højdepunkterne for dagen.

Selvom vejrguderne ikke havde vist sig fra sin bedste side, som det var tilfældet på BTs rigtige fødselsdag i onsdags, havde omkring 100 personer alligevel trodset det triste regnvejr for at tage del i velkomst-arrangementet søndag eftermiddag.

Arrangementet blev skudt i gang på Friluftsscenen klokken 13, hvor Pjerrot bød velkommen til BTs 100 års fejring i selskab med Bakkens maskot Kalle Kronhjort og BTs to chefredaktører Olav Skaaning Andersen og Karl Erik Stougaard.

Artiklen fortsætter under billederne.

Her ses chefredaktør Karl Erik Stougaard (th), der sammen med ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen (tv) holdt velkomsttale for de mange fremmødte.
Her ses chefredaktør Karl Erik Stougaard (th), der sammen med ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen (tv) holdt velkomsttale for de mange fremmødte. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Omkring 100 personer havde trodset det triste regnvejr og var mødt op på Bakken for at tage del i BTs 100 års fejring.
Omkring 100 personer havde trodset det triste regnvejr og var mødt op på Bakken for at tage del i BTs 100 års fejring. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Som det hører sig til på en fødselsdag, blev der naturligvis også sunget fødselsdagssang for BT akkompagneret af Bakkens pigegarde, og BTs chefredaktører holdt tale:

»Jeg glæder mig til at møde jer alle sammen i haven og snakke med jer om BT. Og jeg håber, vi får en festlig dag,« lød det fra ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen i sin velkomsttale.

Som chefredaktør Karl Erik Stougaard også sagde i sin tale, vil der hele dagen være mulighed for at møde BTs journalister og redaktører til en god snak om BTs journalistik.

Artiklen fortsætter under billedet:

Der var fællessang på Bakken, da 'Den med instrumenterne' blev sunget fødselsdagssang til ære for BT. Musikken blev leveret af Bakkens pigegarde.
Der var fællessang på Bakken, da 'Den med instrumenterne' blev sunget fødselsdagssang til ære for BT. Musikken blev leveret af Bakkens pigegarde. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Resten af dagen vil der desuden være masser af aktiviteter og muligheder for at vinde fede præmier. Blandt andet kan man komme til gratis koncert med Wafande og købe turpas til særligt favorable priser.

Én af dem, der har benyttet sig af det, er Marianne Handschuh fra Klampenborg. Hun har holdt BT hele sit liv og havde derfor inviteret svigerdatteren og børnebørnene Ida på 3 og Julia på 6 med til en festlig dag på Bakken.

»BT er min mands og min avis. Jeg har holdt BT hele mit liv. I mit BT får jeg alt. Jeg kan godt lide jeres nyheder, og jeg følger meget med i sport. I var rigtig gode under OL. Jeg har prøvet at holde andre aviser, men jeg vender altid tilbage til BT,« siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet:

Marianne Handschuh fra Klampenborg (th) havde købt billige turbånd på nettet og inviteret sin svigerdatter og børnebørnene Ida på 3 og Julia på 6 med til en sjov dag på Bakken.
Marianne Handschuh fra Klampenborg (th) havde købt billige turbånd på nettet og inviteret sin svigerdatter og børnebørnene Ida på 3 og Julia på 6 med til en sjov dag på Bakken. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Nedenfor kan du se flere billeder fra BTs store fødselsdagsfejring.

Her ses ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen (tv) holde velkomsttale for de mange fremmødte.
Her ses ansvarshavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen (tv) holde velkomsttale for de mange fremmødte. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Hele dagen vil der være mulighed for sjove aktiviteter og konkurrencer for både børn og voksne. Her ses et billede fra BTs tegnekonkurrence, hvor man kan tegne sin egen BT-forside og deltage i konkurrencen om fede præmier.
Hele dagen vil der være mulighed for sjove aktiviteter og konkurrencer for både børn og voksne. Her ses et billede fra BTs tegnekonkurrence, hvor man kan tegne sin egen BT-forside og deltage i konkurrencen om fede præmier. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

BTs fødselsdagsfejring på Bakken varer fra klokken 13-18, og alle er velkomne!
BTs fødselsdagsfejring på Bakken varer fra klokken 13-18, og alle er velkomne! Foto: Martin Sylvest
Vis mere