Trods den igangværende sag vil Se og Hør fortsætte med at belønne gode tips med penge. Kulturminister Marianne Jelved (R) kalder det »uetisk«.
»Er din tantes kendte nabo lige gået fra konen?« eller »Har du taget et billede af en stangstiv stand-up komiker ude i byen?«. Sådan skriver Se og Hør på sin hjemmeside, hvor ugebladet opfordrer til at give bladet gode tip, som kan belønnes med betaling, hvis historien ender i bladet.
Men skønt den nuværende Se og Hør-sag handler om, at ugebladet angiveligt har betalt penge for ulovlige oplysninger, kan personer, der henvender sig med gode tip, fortsat se frem til at blive betalt af Se og Hør.
Det forklarer Niels Pinborg, chefredaktør på Se og Hør, der ikke ser noget forkert i at betale for lovlige oplysninger.
»Tip-telefonen kommer til at køre videre helt uanfægtet. Vi betaler ikke penge for ulovlige tip, og vores tiptelefon henvender sig til tippere, som får udbetalt hvide penge. Der er forskel på en kilde, der får sorte penge for ulovlige oplysninger, og tippere, der giver lovlige oplysninger. Det sidste vil jeg meget nødigt undvære,« siger Niels Pinborg.
Det var Henrik Qvortrup, chefredaktør på Se og Hør i perioden 2001 til 2008, der indførte tiphonoraret, som almindelige mennesker kan få udbetalt for at give informationer og tip om de kendte. I dag udbetaler Se og Hør i alt cirka 10.000 kroner om ugen for gode tip.
Chefredaktør Niels Pinborg mener ikke, at man kan trække en linje fra den verserende sag om ulovlige oplysninger om kendte og kongeliges kreditkorttransaktioner til ugebladets praksis med at betale for tip, der fører til gode historier.
»Der foregår ikke noget ulovligt med vores tiptelefon. Vi sikrer os, at vi ikke bruger ulovlige oplysninger via journalistisk metode, ligesom alle andre medier gør,« siger Niels Pinborg.
Mandag i sidste uge kom det frem, at Se og Hør angiveligt har betalt en tidligere ansat i Nets for ulovligt at have udleveret oplysninger om kendte og kongeliges kreditkort. Dagbladet BT kunne bl.a. fremlægge en række e-mail, der bekræfter eksistensen af den såkaldte tys tys-kilde, som udleverede informationerne.
Ifølge bogen »Livet, det forbandede«, der kickstartede sagen, blev kilden honoreret med 10.000 kroner i sorte penge om måneden.
Mediejurist ved Københavns Universitet Vibeke Borberg forklarer, at der ikke er noget ulovligt i at betale penge for tip, men at det udelukkende handler om etik og moral.
»Det er jo ikke unormalt, at medier betaler penge for at få leveret stof, f.eks. fotos, kronikker eller andre indlæg. Problemet opstår først, når den pågældende person gør noget ulovligt for at skaffe oplysningen. Hvis Se og Hør skulle droppe tip-ordningen, skulle det især være for at lægge afstand til den verserende sag,« siger Vibeke Borberg.
Det ligner stikkeri
Den fortsatte brug af tiphonorarer får skarp kritik af en række politikere i kølvandet på sagen. Det frister svage sjæle, når der er en økonomisk gevinst forbundet med at give et tip til en historie, lyder kritikken fra flere sider.
Kulturminister Marianne Jelved (R) understreger, at regeringen ikke vil gribe ind med lovgivning for at stoppe Se og Hørs og andre tabloidmediers brug af tiphonorar, men hun bryder sig ikke om metoderne:
»Jeg tager personligt afstand fra det. Det er uetisk, at man skal have penge for at komme med en historie til et blad og ligefrem ansporer folk til det med et beløb, som er relativt stort for almindelige mennesker. Det ligner stikkeri, når man betaler naboer for at ringe ind og fortælle, hvad de har oplevet,« siger Marianne Jelved.
Den radikale forsvarsordfører, Zenia Stampe, opfordrede søndag danskerne til at boykotte Se og Hør på baggrund af skandalen. Så langt vil Marianne Jelved ikke gå, men hun siger alligevel:
»Virksomhederne må selv afgøre, hvordan de driver deres forretning, men jeg køber bare ikke det blad, og jeg vil ikke anbefale nogen at købe Se og Hør.«
Heller ikke Socialdemokraterne og Venstre vil lovgive om, hvorvidt medier må give penge for gode tip. Retsordfører hos Socialdemokraterne, Trine Bramsen (S), mener dog, at det kan skabe nogle uheldige incitamenter, når man blander penge og journalstik.
»Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvordan medierne agerer, men det er da et dilemma, som jeg håber, de respektive medier tænker nøje over. Det giver nogle uhensigtsmæssige incitamenter, når man vælger at udbetale penge for historier. Det er ikke nødvendigvis ud fra et demokratisk spørgsmål, man giver et tip, men for at tjene penge på det,« siger Trine Bramsen.
Hos Venstre mener retsordfører Karsten Lauritzen (V), at det er unødvendigt og langt fra i orden at betale penge for tip.
»Det frister svage sjæle, der har adgang til personfølsomme oplysninger, til at bryde loven for at tjene penge. Vi må spørge Aller-koncernen, hvorfor de siger, at de tager denne sag alvorligt, når de samtidig vælger at fortsætte som hidtil. Det udstiller en dobbeltmoral og sætter koncernen i et dårligt lys,« siger han.
Berlingske ville gerne have spurgt Aller om, hvilke overvejelser de har gjort sig om at betale for tip i kølvandet på Se og Hør-sagen. Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra Aller.
