SF vil have regeringen til at nedsætte en kommission, der skal undersøge overvågningen af danskerne og danne grundlag for en stramning af lovgivningen. Mens flere partier støtter ideen, afviser regeringen en decideret kommission.
Noget tyder på, at masseovervågningen af danskerne er løbet løbsk, og at der derfor er brug for en stramning af lovgivningen på området. Sådan lyder meldingen nu fra det tidligere regeringsparti SF, der kræver, at regeringen nedsætter en såkaldt overvågningskommission, som ved brug af både danske og internationale eksperter skal kulegrave omfanget og karakteren af masseovervågningen af danskerne, skriver Berlingske.
I et nyt udspil kræver partiet også, at tilsynet med PET styrkes yderligere og at spionagebestemmelsen i straffeloven samt persondataloven bliver moderniseret, ligesom SF vil have regeringen til på internationalt niveau blandt andet at arbejde for at lave ikke-spredningsaftaler om overvågningsudstyr med andre lande.
Kravene kommer oven på en lang periode, hvor overvågning har været en af de største debatter i verden, efter at whistebloweren Edward Snowden har lækket en række afslørende dokumenter om primært den amerikanske overvågning af andre stater og borgere. Ifølge Karina Lorentzen, der er SFs retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg, har debatten skabt en usikkerhed, der gør det nødvendigt at lave en tilbundsgående undersøgelse, som skal munde ud i konkrete anbefalinger til, hvordan man blandt andet skal styrke beskyttelsen af personfølsomme oplysninger.
»Vi er selvfølgelig dybt bekymrede over de oplysninger, der er blevet lagt frem af Edward Snowden. Og jeg synes, det er enormt utrygt som almindelig borger uden de store IT-kundskaber, at jeg ikke ved, hvordan man skal gardere sig imod den type af overvågning. Den teknologiske udvikling betyder, at der i dag er muligheder for nogle ting, som vi tidligere ikke havde fantasi til at forestille os,« siger hun.
På søndag indleder Berlingske et større dataprojekt, der har som sit sigte at demonstrere, hvor mange data der findes om hver person på bl.a. internettet. Blandt andet vil avisens gravergruppe lave en omfattende kortlægning af uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) samt folketingsmedlem Jens Joels (S) elektroniske spor på nettet.
Og ifølge Karina Lorentzen er det netop heller ikke kun efterretningstjenesternes overvågning af danskerne, men også den massive mængde information om hver enkelt dansker på internettet og de sociale medier, som skal kortlægges af en overvågningskommission. Hun mener, at den såkaldte sessionslogning på internettet helt skal afskaffes, og at Folketinget skal oplyses om omfanget af overvågning på sociale medier som eksempelvis Facebook.
»Overvågningen antager i dag rigtig mange ansigter, og de bunkevis af data, der ligger om danskerne på nettet, giver mulighed for at tegne nogle meget tætte og præcise personprofiler af folk. Og man ved ikke, hvor de informationer ender henne, hvad de bliver brugt til – og hvem der køber dem. Det er rigtig ubehageligt,« siger hun.
Kravet om en undersøgelseskommission møder stor opbakning hos både Enhedslisten og Liberal Alliance, der mener, at det er en »glimrende idé« at få kortlagt overvågningen af danskerne.
»Det ville være fantastisk, hvis vi flytter overvågningsdebatten fra bare at være en intellektuel øvelse for de danske politikere til rent faktisk at systematisere det i et grundigt kommissionsarbejde,« siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA).
Hos Venstre og Dansk Folkeparti afviser man tanken om en decideret kommission, men man er enig med SF i, at der er behov for mere viden på området. Retsordfører Karsten Lauritzen fra Venstre foreslår, at man eksempelvis allerede i næste folketingsår kunne nedsætte en arbejdsgruppe i Folketinget, der blandt andet kan komme med forslag mod logning af oplysninger om danskerne.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, mener, at man i et hurtigtarbejdende udvalg bør undersøge, om lovgivningen til at beskytte danskernes oplysninger på internettet er forældet. Regeringen er ligeledes afvisende over for at tage initiativ til et dyrt kommissionsarbejde.
»Men det her er da bestemt en bekymring, vi skal tage alvorligt. Vi kan eksempelvis se, at mange forbrugere er bekymrede over, hvad der sker med deres oplysninger på nettet. Så der kan givetvis være områder, som det ville være relevant at tage op – også i forhold til at få mere information,« siger Jeppe Bruus, medlem af Retsudvalget for Socialdemokraterne, der pointerer, at spørgsmålet om overvågning i høj grad skal behandles på europæisk niveau, fordi det er »et grænseoverskridende problem«.
Der tegner sig altså et billede af et folketing, hvor der ganske vist er uenighed om, hvordan man rent procesmæssigt skal gribe overvågningstemaet an, men hvor der er en bred anerkendelse af, at der på nogle områder kan være brug for yderligere information og en opdatering af lovgivningen.
Det sker forud for en debat i folketingssalen fredag, hvor Enhedslisten og løsgængeren Uffe Elbæk med et beslutningsforslag vil tilbyde at give netop Edward Snowden asyl i Danmark. Parterne har dog hidtil stået helt alene med ideen, og efter at have diskuteret det på et gruppemøde i går afviser SF nu også tanken om at give den berømte whistleblower asyl i Danmark.
