Skats pantefogeder begår alvorlige fejl, når de skal inddrive penge fra borgere med gæld. Det tyder på, at der er store problemer med retssikkerheden i Skat, lyder det fra eksperter.
Danskere med gæld til det offentlige skal holde øjne og ører åbne, hvis de får besøg af Skats pantefoged.
Pantefogederne begår nemlig fejl i næsten hver femte sag, hvor Skats udsendte medarbejder dukker op hos en skyldner for at inddrive gælden ved en såkaldt udlægsforretning.
Det viser Berlingskes aktindsigt i Skats interne kontrolrapporter om pantefogedernes arbejde siden 2014.
»Der er tale om mange og meget alvorlige typer af fejl. Det tyder på, at der er et dybereliggende problem med borgernes retssikkerhed på området,« siger Lisbeth Pedersen, skatteadvokat og ekstern lektor i skatteret ved Københavns Universitet, der har gennemgået materialet:
»Almindelige mennesker har sjældent mulighed for at opdage, om pantefogeden overholder reglerne, for det er kompliceret jura. Mange af de borgere, der ender med dyb gæld til det offentlige, er ikke ressourcestærke, de er måske syge eller svage borgere og har ikke råd til en advokat,« siger hun.
De mest alvorlige, gennemgående fejl er, at pantefogederne kommer til at opgøre værdien af udlæggene forkert eller foretager udlæg for krav, der faktisk er forældede. Andre gange undlader de fejlagtigt at varsle skyldneren inden udlægsforretningen, eller de udfylder det juridisk vigtige fogedblad, der udfyldes under udlægsforretningen, forkert og mangelfuldt.
Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, mener, at det store antal fejl »bidrager til billedet af, at retssikkerheden er lavt prioriteret på en del områder inden for Skat.«
Han understreger, at det er urealistisk at have en helt fejlfri administration på området.
»Men når der opstår den samme type fejl igennem en længere periode om f.eks. brugen af en specifik paragraf eller procedure, som pantefogederne må forventes at kende udenad, giver det anledning til undren. Det er et problem, når rutinesager tilsyneladende ofte udføres forkert,« siger Michael Gøtze.
Forud for en udlægsforretning er ofte gået et længere forløb, hvor Skat først har forsøgt at inddrive skyldnerens gæld gennem eksempelvis tvungne betalingsordninger eller lønindeholdelse, hvor en bid af lønnen tilbageholdes. Som en sidste udvej tager pantefogeden ud til en udlægsforretning hos skyldneren, hvor fogeden kan beslaglægge skyldnerens værdier – eksempelvis biler, varelagre eller indeståender på bankkonti.
Men pantefogederne har altså tilsyneladende svært ved at overholde reglerne ved disse udlægsforretninger. I perioden fra august 2014 til og med april 2016 har Skats egenkontrol foretaget stikprøver i 1.826 sager, og der blev fundet i alt 330 fejl.
Eksperter hæfter sig blandt andet ved, at pantefogederne alt for ofte begår fejl, når de benytter sig af en særlig paragraf i retsplejeloven, den såkaldte undtagelsesbestemmelse.
Normalt skal en pantefoged varsle udlægsforretningen over for skyldneren. I helt særlige tilfælde kan det dog undlades, hvis pantefogeden vurderer, at det forringer muligheden for at få pengene i statskassen, eller hvis skyldnerens adresse er ukendt. Men ifølge Skats egne kontrolrapporter var der i 2015 »en meget stor fejlprocent« på området.
»Det er et ret voldsomt indgreb, som Skat åbenbart ikke kan finde ud af at bruge korrekt. Der er risiko for, at fogeden ulovligt er kommet uanmeldt på besøg eller gået ind i et hjem,« siger Nynne-Maria Viborg Holst, jurist i rådgivningsvirksomheden Skatte-Juristerne Kbh.
Regnefejl og forældet gæld
Blandt de øvrige fejltyper er, at pantefogederne ofte overser, at de gældsposter, de forsøger at inddrive, faktisk er forældede. Dermed har det offentlige slet ikke krav på pengene. Endelig bliver der begået regnefejl, når pantefogederne skal beregne værdien af de ting, de tager udlæg i, hvorved enten statskassen eller borgeren risikerer at miste penge uretmæssigt.
»Det er helt uacceptabelt og kan gøre udlæggene ugyldige. Der bør aldrig være regnskabsmæssige fejl, når man foretager inddrivelse. Det er helt åbenlyst for mig, at inddrivelsen foretages af urutinerede medarbejdere uden kendskab til de mest basale inddrivelsesregler,« siger Erik Lund, tidligere formand for de kommunale pantefogeders forening.
Det er langtfra første gang, at Skat får kritik for problemer med inddrivelsen af gæld. IT-systemet EFI blev lukket sidste efterår, da det kom frem, at det inddrev gæld på et ulovligt grundlag. Men fogedernes fejl er et hidtil ubeskrevet blad i fortællingen om krisen i Skat, hvor regeringen netop har bebudet en milliarddyr genopretningsplan. Skandalen kulminerede med Jesper Rønnow Simonsens fyring som direktør for Skat for halvanden uge siden.
Underdirektør i Skat Jørgen Rasmussen erkender udfordringerne: »Antallet af fejl er ikke tilfredsstillende.«
Han understreger, at man i Skat skelner mellem regnskabsfejl, der rammer restanterne negativt, og procesfejl, der primært rammer internt og blot gør arbejdet mere kompliceret for Skats ansatte.
»Og her har vi trods alt det sidste par år fået nedbragt antallet af fejl, der rammer borgeren. Det værste, der kan ske, er, at vi tager noget fra borgeren, vi ikke har krav på,« siger han.
Når Skats egenkontroller opdager særlige problemer, skærpes kontrollen på området, fortæller Jørgen Rasmussen.
»Så sørger vi for meget hurtigt at styrke kontrollen med disse sager og få kommunikeret ud til pantefogederne, at de skal være opmærksomme. Desuden undersøger vi også bagudrettet, om der er flere fejl.«
Skat har for tiden særligt fokus på fejlagtig brug af den såkaldte undtagelsesbestemmelse, »fordi det er så indgribende et værktøj,« siger Jørgen Rasmussen, der generelt afviser, at pantefogederne er for dårligt uddannede. Der strammes løbende op på kurserne, og pantefogederne undervises også i konfliktløsning.
»Fogederne skal ikke kun være fagligt dygtige, men også være i stand til at nedtrappe konflikter. Og så skal de helt generelt opføre sig ordentligt,« siger han.
