43-årige Mia Manghezi og hendes skleroseramte bror Morten Bjørn Petersen havde i  januar den - med egne ord 'værste' og 'mest ydmygende' flyvetur, da de skulle med et SAS-fly fra New York til København. Her fortæller de deres version af episoden - SAS ønsker ikke at kommentere episoden, men beklager søskendeparrets oplevelser i et brev.

38-årige Morten Bjørn Petersen har haft sklerose i 14 år. Hans sygdom er de seneste år blevet så slem, at han kun har 40 procent tilbage af synet på sit ene øje og er blind på sit andet. Samtidig har sklerosen sat sig i benene, så han ofte har voldsomme spasmer og maksimalt kan gå 500 meter.

Derfor skulle han og søsteren Mia Manghezi en sidste tur til Morten Bjørn Petersens tidligere bopæl i New York, hvor han har boet - indtil sygdommen blev for hård - for at hente nogle ting med til Danmark.

Turen derover går fint, men hjemturen skal vise sig at blive noget af det værste, som de to nogensinde har oplevet. Det bliver ifølge søskendeparret en tur, hvor personalet er 'hånende', 'ydmygende', og hvor personalet 'slet ikke' tager hensyn til Morten Bjørn Petersens voldsomme sygdom.

På flyveturen derover har søskendeparret sørget for ekstra benplads til hans spasmeramte ben. Men selvom Mia Manghezi flere dage før og på alle mulige måder forsøger at få ekstra benplads til sin bror på vej hjem også, kan det ikke lade sig gøre, forklarer hun.

Hun og en ven i Danmark prøver begge at kontakte SAS i god tid før hjemrejsen, men får hver deres forskellige svar. Nogle siger,  at der er udsolgt, nogle kan ikke svare på det, mens andre fortæller dem, at man ikke kan booke det.

Søskendeparret tager i stedet tidligt ud til lufthavnen, så de kan stå først ved skranken og forklare, at de gerne vil bestille en plads med ekstra benplads til Morten Bjørn Petersen, fordi han ofte får spasmer og ikke kan styre sine ben på grund af sklerosen.

»Men de kan ikke hjælpe og henviser os i stedet til personalet ved gaten,« fortæller Mia Manghezi.

Manden ved gaten forklarer dem, at der kun er én ledig plads, og at de ikke kan få den. Han forklarer ikke hvorfor, men siger, at de må tale med personalet inde i flyet.

»Vi kommer så ind i flyet og kan til vores store overraskelse se, at der på rækken lige foran os er tre ledige pladser med ekstra benplads. Det skal også siges, at det er et meget lille og gammelt fly, så vi vil meget gerne have nogle ordentlige pladser,« siger Mia Manghezi.

Andre læser også:

Han betalte lejemordere for at dræbe konen: Til hendes begravelse fik han sit livs chok

Se billedet: Kendt smykkedesigner raser over parkeringsbøde

Hun tænker, at hun vil tage fat i en stewardesse, når de letter. Inden flyet letter, kommer to unge mænd fra en anden række og sætter sig på pladserne foran.

»Det kan ikke passe, tænker jeg. Imens min bror sidder ved siden af mig og har spasmer, er der ledige pladser, som andre bare kan sætte sig frit på. Så jeg spørger en stewardesse, om vi ikke kan få den ene, når nu der er tre sæder, men det kan vi ikke,« forklarer Mia Manghezi.

Flyet skal til at lette, så alle skal sætte sig. Mia Manghezi tænker, at personalet nok kommer tilbage, når de er lettet. Men der kommer ingen, og de to må sidde på de almindelige pladser, mens de kan se de to unge mænd sidde med ekstra benplads under hele turen.

»Det er åbenbart svært at rejse med SAS som handicappet. Vi sidder hele natten, uden at der sker mere,« konstaterer Mie Manghezi, der er så forarget over episoden, at hun allerede begynder at skrive en klage, mens hun sidder i flyet om natten.

Ifølge Morten Bjørn Petersen reagerer personalet ikke engang på, at han i løbet af natten har spasmer. De kigger bare den anden vej, forklarer han.

»Når jeg skal igennem sådan en flygang på vej mod toilettet, så skal jeg bruge mine hænder ret meget for at kunne komme frem. Dér kunne de godt spørge, om jeg har brug for en hånd,« fortæller Morten Bjørn Petersen.

Da de skal af flyet begynder ydmygelsen for alvor. En steward kommer med Morten Bjørn Petersens rollator og kaster den nogle meter foran ham: »Så kan du vel klare resten selv,« siger han ifølge Morten Bjørn Petersen, der bliver noget chokeret.

»Han kigger på mig som om, at jeg nemt bare kan gå hen til den. Tror han, det er for sjov, jeg bruger rollator?” siger den 38-årige skleroseramte om episoden.

Han samler stædigt sine kræfter og stavrer hen til rollatoren. Søskendeparret begynder at gå mod udgangen. Da de når hen omkring business-pladserne, står fem fra personalet og kigger på dem uden at hjælpe.

»Så spørger en dame endelig, om jeg skal have hjælp, hvor jeg så svarer, at det er lang tid siden, jeg skulle have brugt din hjælp,« fortæller Morten Bjørn Petersen, der bare gerne vil ud af flyet med det samme.

Men det kommer han ikke med det samme. Pludselig stiller kaptajnen sig foran ham, mens en anden fra personalet råber, at hun ringer efter politiet. Ifølge Mia Manghezi kan det være, fordi de i løbet af natten har bedt om den ansvarliges navn, så de kan lave en klagesag på hele episoden. Derfor vil purseren nu have en sag på dem også.

 

»Jeg siger til hende, at min bror bare gerne vil hjem, og om vi ikke kan komme ud og få det her lukket. Hun råber flere gange efter politiet og forklarer mig ikke hvorfor. Så siger hun noget med, at hun ikke vidste, at min bror er mentalt retarderet,” siger Mia Manghezi, der bliver vred over den ydmygende kommentar:

»Jeg siger, at det er han overhovedet ikke. Han er syg og har brug for at komme hjem. Hun svarer, at hvis vi havde haft brug for hjælp, kunne vi bare have sagt det,« fortæller damen ifølge Mia Manghezi, hvorefter hun giver plads til, at Morten Bjørn Petersen kan gå ud.

Morten Bjørn Petersen kan ikke lade være med at grine over, at de vil tilkalde politiet, men det er også det eneste ved den episode, han kan grine af.

»At fortælle mig, at jeg er debil og retarderet, det er noget af en kamel at sluge for selvværdet. Oveni det kan jeg se, hvordan det påvirker min søster at se, hvordan jeg bliver behandlet,« fortæller den skleroseramte.

Søsteren skriver allerede en klage i flyet, hvor hun beskriver samme forløb, som det er beskrevet her. Den sender hun samme dag tilbage i midten af januar. Her får hun et automatsvar, hvor der står, at der vil gå 14 dage. For en uge siden får hun så et personligt svar.

I svaret står der, at SAS beklager meget, og at selskabet ikke forstår, at man ikke kan opgradere til ekstra benplads. SAS skriver senere i svaret, at klagen bliver sendt videre til den ansvarlige for personalet i det pågældende fly. SAS har tilbudt parret et gavekort, som de kan bruge i forbindelse med en ny rejse.

BT har været i kontakt med SAS for at høre selskabets version af episoden. Flyselskabet ønsker ikke at kommentere sagen af hensyn til familien. Mia Manghezi fortæller, at hun har givet SAS samme version af historien til SAS som til BT. Nedenfor kan du se SAS' svar til søskendeparret: