Headhuntere og virksomheder benytter i stigende grad sociale medier i jagten på medarbejdere. Ifølge eksperter har vi kun skrabet overfladen på en viral tendens – og jobsøgere kan også »like« med.
Skal du til at søge job, kan det godt betale sig at give din Facebook-, Twitter- og LinkedIn-profil en overhaling. Virksomheder bruger nemlig i højere grad sociale medier, når de skal bedømme ansøgere, eller når de jagter nye medarbejdere og talenter.
Det oplever man blandt andre hos konsulentvirksomheden IIH Nordic, hvor man hjælper selskaber med at benytte de sociale platforme, f.eks. ved at holde kurser eller hjælpe med digitale kampagner.
»Virksomheder bruger sociale medier på mange måder. Blandt andet i forhold til kunder, men også rigtigt meget i rekruttering. De »liker«, følger med og kan se en effekt af indsatsen,« siger senior partner i IIH Nordic Henrik Stenmann.
Han oplever dog, at danske virksomheder stadig er påpasselige med værktøjet.
»I USA foregår 67-68 pct. af al rekruttering på sociale medier, og deres største jobdatabase, Monster, findes nærmest ikke længere. Alligevel hænger virksomhederne herhjemme stadig lidt i bremsen, så for mig at se er potentialet rigtigt stort. Det er noget, vi vil se vokse med 40-60 pct. i den kommende tid,« siger han.
Ifølge Henrik Stenmann fra IIH Nordic kan både ansatte og ansøgere med fordel kaste et blik på deres egne onlineprofiler. Det opfordrede virksomheden selv sine ansatte til, hvilket efter en række jobtilbud resulterede i, at flere medarbejdere fik tilbud om bedre løn og vilkår andre steder.
Selv om IIH Nordic derfor måtte skrue op for lønnen hos en del ansatte for at holde på dem, er Henrik Stenmann tilfreds med resultatet. Ifølge ham beviser det, at det kan betale sig at præsentere sig selv og sine ansatte godt på nettet. I særdeleshed for ansøgere.
»Hvis man vil have bedre løn og markedsvilkår, er det med at gøre sig lækker på LinkedIn. Det vil øge din markedsværdi ret hurtigt,« siger han.
Det bakkes op af ekspert i sociale medier Thomas Bigum, som mener, at endnu en fordel ved de sociale medier er, at man kan bevise sine ord med handling og interaktion.
»Hvis ansøgeren siger, at hun er vellidt og social, og jeg ser en inaktiv social media-profil uden venner, så er der nul point. Show it, don’t tell it,« siger han.
Den metode hjælper Thomas Bigum i øjeblikket 43-årige og jobsøgende Morten Oxenbøll med at bruge. Efter 22 år som sosu-hjælper er Morten Oxenbøll udkørt i sit arbejde og ønsker at prøve noget nyt. Men hvis han siger op, skal han søge nyt arbejde i samme felt for at modtage dagpenge.
Derfor eksperimenterer han nu med at bruge de sociale medier som fiskekrog til en ny karriere i servicebranchen. Sammen med Thomas Bigum har han derfor optaget en lydfil med sin historie, som nu skal klippes til og serveres på de sociale medier med håbet om spredning.
»Det er nyt for mig. Jeg er mere til den gammeldags måde med papir, ansøgning og samtale. Men jeg har fået en god fornemmelse for det her og synes, det er en god måde at gøre det på,« siger Morten Oxenbøll.
»Det er vigtigt at understrege, at vi ikke fortæller, at Morten søger job. Vi fortæller hans historie og dermed kvaliteter – og først efter kommaet, at man kan ansætte ham,« supplerer Thomas Bigum og mener, at flere jobansøgere vil følge i Morten Oxenbølls digitale fodspor.
»Virksomhederne er foran med det her og har længe kunnet google en kandidat. Men de jobsøgende skal også lære at spille med. Det gælder om at gøre sig attraktiv til den dag, en arbejdsgiver vælger at stalke én,« siger han og tilføjer:
»Så længe man viser engagement og gode sider af sig selv, kan jeg ikke se, hvordan det kan skade ens renommé. Lige nu er vinduet pivåbent, og vi har allerede set kreative jobansøgninger, som er gået virale og har skaffet folk job. Men når det er gjort 10-20-30 gange, virker det måske ikke længere. Så det er nu, man har chancen.«
Forbehold og potentiale
Psykolog og rekrutteringsrådgiver Lars Lundmann forklarer, at virksomheder benytter sig af de sociale medier under jobsøgning, særligt i form af LinkedIn, der giver et praj om folks kompetencer.
På andre sites som Facebook og Twitter bremses rekruttørerne oftere af begrænset adgang, men netop de sider kan give en større social information om den enkelte kandidat.
»Til en almindelig jobsamtale vurderer man primært ansøgerens personlighed. Det kan Facebook til en vis grad hjælpe med. Men det er vigtigt at huske, at Facebook ikke viser personligheden, men de tolkninger som læserne giver profilen. Man skal være opmærksom på, at informationen kommer fra en særlig kontekst,« siger Lars Lundmann.
Generelt understreger Lars Lundmann, som har en ph.d. i personlighedspsykologi, at man i rekruttering og vurdering af andre bør tage en række forbehold. Som de sociale medier ser ud nu, er han primært skeptisk, men han ser et større potentiale i fremtiden.
»Der er potentiale i at bruge de sociale medier. De giver mere information, men det betyder ikke, at den hellige grav er velforvaret. Sociale medier bør fylde mere i rekruttering. Derfor vil vi formentlig også se mere til det,« siger Lars Lundmann.
