For andet år i træk inviterer Søren Lynge fremmede 85 mennesker med ondt i livet eller pengepungen til juleaften på sin gård i Ballerup.
Prædikenen adskilte sig ikke synderligt fra dem, Søren Lynge tidligere havde hørt. Men præstens ord om julens budskab og Jesus’ gode gerninger ramte ham hårdere end sædvanligt, den søndag i december sidste år. Trængte ind og plantede en idé i hans hoved.
»Det kom bare til mig,« siger 42-årige Søren Lynge og illustrerer åbenbaringen med et knips og et prik i tindingen.
»Jeg ville holde jul for ensomme og fattige. Hvorfor ikke omsætte ordene til handling og lave en fed juleaften for dem, der har det svært?«
Åbenbaringen var imidlertid ikke så tilfældig, for Søren Lynge har en svaghed for folk med ondt i livet. Han har en kandidat i pædagogisk psykologi og arbejder som personlig rådgiver. Han holder stribevis af foredrag om sunde værdier og driver Center for Kognitiv Udvikling på sin trelængede gård i Ballerup, som desuden danner ramme om et botilbud for utilpassede unge. Så en juleaften for fattige og ensomme lå ligefor.
»Gennem mit arbejde har jeg lært en masse mennesker at kende, som er ensomme, og som ikke har til busbilletten. Og de der sociale problemer bliver bare forstærket omkring juletid, hvor alle andre mennesker er sammen med deres familier og giver hinanden dyre gaver. Så jeg tænkte, at en hyggelig juleaften for dem, der ikke har så meget, var en oplagt måde at gøre en forskel på,« siger han.
Hjælp fra alle sider
Som sagt så gjort. Søren Lynge satte sig til tasterne og slog en åben invitation op på sin Facebook-væg: »... mangler du et sted at holde jul, så skriv til mig i indbakken ...«
Hans nordjyske beskedenhed tillod ham ikke større forventninger end seks-syv tilmeldinger. Men opslaget blev flittigt delt og fik svimlende 30.000 likes. Og inden Søren Lynge for alvor forstod, hvad han havde sat i gang, lå der 3.700 private beskeder i hans indbakke. Tilmeldinger, hjælpende hænder og positive tilkendegivelser.
»Det kom fuldstændig bag på mig, for jeg syntes ikke selv, det var så vildt,« siger han.
Men det var det. Faktisk så vildt, at Søren Lynge måtte bruge det meste af sin december måned på at svare på henvendelser og sortere i tilmeldingerne. Han kunne jo »kun« få plads til 85 mennesker i stuerne på gården.
»Det var selvfølgelig underligt at skulle prioritere og vælge nogle fra. Men i stedet for at tænke på alle dem, som ikke kunne komme med, så tænkte jeg på de 85 mennesker, som jeg kunne give en rigtig god juleaften. Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen,« siger Søren Lynge og understreger, at han bestemt ikke var alene om det store arbejde.
Familie og venner, bekendte og vildt fremmede tilbød deres hjælp og donerede ingredienserne til en helt rigtig jul. Bunkevis af gaver, kasser med juleøl og vin, stole, borde og service samt and og flæskesteg.
»Der fik jeg virkelig at se, hvor gode vi danskere er til at stå sammen og hjælpe til, når det gælder. Det var fedt at mærke den massive opbakning,« siger Søren Lynge.
Gentager succesen
Ud på aftenen den 24. december faldt hans blik på en syvårig pige med en pakke i hænderne. Da stod det klart for Søren Lynge, at de mange forberedelser havde været al umagen værd. At han havde opnået, hvad han satte sig for i kirken en måned forinden.
»Hun fortalte, at hun ikke havde fået gaver i flere år, fordi familien ikke havde råd, og så begyndte hun at græde, da hun åbnede sine pakker. Så var jeg sikker på, at jeg havde nået mit mål med aftenen,« siger Søren Lynge, som nu har gjort det igen: Inviteret folk uden penge og uden sociale relationer til åben jul på gården.
»Jeg ved jo fra sidste år, at der er mange mennesker derude, der mangler et sted at være og nogle at være sammen med den aften, så jeg kan slet ikke se mig selv lade være med at gøre det,« siger han.
Forberedelserne er i fuld gang. To hjælpere sidder ved et skrivebord på Søren Lynges kontor og pakker gaver ind, mens han fortæller om de mange bidrag, folk har givet.
»Så sent som i dag kom der en med rødvin, og i forgårs ringede en kvinde og tilbød at hente og bringe folk den 24. december,« siger han og fortsætter lige dele hovedrystende og storsmilende:
»Det er helt vildt overvældende.«
Umagen værd
Krævende er det også. Det lægger Søren Lynge ikke skjul på. Han må sløjfe flere af sine foredrag i løbet af december for at få tid til planlægningen. Men målt op mod den glæde, han sporer i øjnene på sine gæster juleaften, synes han, det er det hele værd.
»Det er hårdt arbejde. Det er det da. Men når man tænker på den indsats, jeg yder, i forhold til den forskel, sådan en aften gør for de mennesker, der kommer her, så er man næsten dum, hvis man lader være,« siger Søren Lynge.
Nok kan lønnen ikke tælles i kroner og øre, men når Søren Lynge ser på billederne fra sidste jul af glade mennesker og læser sine takkebreve, ligner han en mand, der er mere end tilfreds med sit honorar.
»Når du giver på den her måde, så modtager du en hel masse, og du flyver jo fem dage efter,« siger Søren Lynge.
»Jeg føler i hvert fald, at jeg har forøget min egen livskvalitet.«
