Den sidste patient er udskrevet eller flyttet til Hillerød. Læger og sygeplejersker har pakket kitler, bandager og skalpeller og er taget samme vej. Ingen pårørende kommer på besøg mere. Ingen kæmper for sit liv, sover ind eller bliver helbredt mellem disse vægge. Nu er her tomt og stille.
Hørsholm Hospital er lukket, rømmet og til salg.
Det gamle hospital er opført, til- og ombygget i perioden fra 1896 til 1986. Det er et broget kompleks i 100 års varierende byggestil, der står tilbage.
Det har stået øde hen siden februar 2011. Man gør sig ingen forhåbninger om, at nogen skulle få lyst til udhule bygningerne for hospitalsindretning og lave lejligheder mellem murene. Region Hovedstaden drømmer om en køber, der vil jævne alt med jorden og i stedet opføre nye boliger til f.eks. unge og børnefamilier på den 58.000 kvadratmeter store grund. Men ingen har vist interesse for Hørsholm Hospital i den netop overståede budrunde.
- Ikke én, siger Søren Helsted, der er budgetchef i Region Hovedstaden.
- Jeg forstår det ikke. Grunden ligger centralt i Hørsholm, der er en dejlig by med lav skatteprocent. Alt kan sælges her. Jeg aner ikke, hvad forklaringen er.
Regionen holder tænkepause og overvejer, hvad man skal stille op for at komme af med hospitalet. I mellemtiden sygner det hen.
Folk fra Nordsjællands Hospital i Hillerød kommer forbi et par gange om ugen og går nogle runder for at tjekke vandrør, radiatorer, varme og sådan noget. Sikrer, at rotterne ikke finder vej ind i de endeløse kældergange. Nogenlunde det samme, man gør ved et sommerhus, der står tomt vinteren over. I dette tilfælde er det et ubeboet hus på 14.682 kvadratmeter og 5.604 i kælderen. Det tager sammenlagt næsten to arbejdsdage at rundere hele hospitalet.
Udenfor tager brændenælder og mælkebøtter sig frihed til at brede sig, nu hvor ingen luger her mere. Og slyngplanter er ved at overmande kapellet. Indenfor er der øde og lidt koldt.
Der lugter ikke hengemt. Den særlige hospitalslugt anes stadig svagt i stuerne, hvor enkelte metalskeletter, der engang var patientsenge, er det eneste, der er tilbage. Operationsstuerne med blå og hvide klinker og terrazzogulve er nøgne, skrællet for dyrt udstyr. Dymo-mærkater på hylderne fortæller, hvor der engang stod klorhexidin, containere til biopsiglas, spinalsæt og engangshandsker. Og i sygeplejerskernes kontorer kan man se, hvilke skuffer, der tilhørte Gerda, Gudrun og Jette.
På onkologisk afdeling svinger de automatiske døre stadig op af sig selv, når man nærmer sig. Man skal holde sin fantasi i stram snor, glemme alt om ’Nattevagten’ og ’Riget’, hvis man vil undgå at gyse lidt, når man går rundt her. For ikke at holde vejret et sekund, når man åbner en dør uden at vide, hvad der venter på den anden side, bevæge sig rundt i de dunkle kældergange eller gå forbi en drejeskivetelefon på væggen og tænke, om den mon ringer om lidt.
Kapellets kirkerum huser nu blandet løsøre, ingen ved, hvor de skal gøre af. Enkelte salmebøger ligger tilbage og minder om alle de pårørende, der har knuget dem i bøn, mens deres kære kæmpede for livet på Hørsholm Hospital.
Metalbåren står tom i kapellets kølerum. Den sidste afsjælede krop er stedt til hvile.
Ifølge ejendomsvurderingen for 2013 er ejendommen, hvis der fortsat skulle drives hospital her, vurderet til 165 mio. kr.
Overtagelse: Snarest muligt.
