Kalenderen siger det er den første sommerdag. Men sol og vind er ikke fordelt lige ud over Danmark i dag.

'Man skal dele sol og vind lige' siger et gammelt ordsprog. Det er dog ikke et udtryk vejrguderne opererer med i dag.

- Goderne er meget ulige fordelt, siger Olaf Mathiassen, der er vagthavende metreolog i Danmarks Metreologiske Institut, DMI. 

Selvom Danmark er et lille land, så er der stor forskel på hvor godt vejret er i dag, afhængig af hvor man befinder sig. På denne første kalender sommerdag er det jyderne der løbet af med sejren.

Dufter af sommer


- Der bliver pænt med sol i Jylland, og temperaturerne vil nå de 20 grader. Der vil heller ikke være voldsomt med vind, så det er ikke højsommervarme, men det dufter da lidt af sommer, siger Olaf Mathiassen.

Han fortæller, at jo længere man kommer østpå, des flere skyer vil der være på himlen. Derfor vil temperaturerne i den østlige del af landet ikke snige sig op på mere end 13-18 grader.

Stakkels Bornholmere


Helt slemt står det til på Bornholm. Kun på 'solskinsøen' forventes der regn i dag.

- Bornholmerne bliver rigtig snydt. De stakkels bornholmere må nøjedes med ti grader, og får op til hård vind, siger metreologen.

Sommer, sommer og sol


Der vil stadig være en lille skævhed i vejret i morgen, men fra torsdag er der 'åbnet op for godteposen i hele landet', lyder meldingen fra DMI.

Fra torsdag og frem til grundlovsdag, lørdag, vil temperaturerne ligge på 20 grader eller over.