En mistænkelig genstand i Dronningens Tværgade i indre København fik politiet til at afspærre området.

Vagtchefen ved Københavns Politi Henrik Brix oplyser til BT, at der er fundet en sort boks med ledninger på Dronningens Tværgade.

Politiet ankom til området omkring klokken 8.30, og vejen blev spærret fra  Kronprinsessegade til Borgergade. Bombehunde og ammunitionsryddere blev tilkaldt for at undersøge den mistænkelige boks, og både den store og den lille rullemarie var på gaden.

Der var både politi, brandvæsen og læger til stede, og området var afspærret i flere timer. Ingen – ikke engang folk, der bor på vejen – fik lov til at passere afspærringerne.

Lidt over 11 oplyser BTs mand på stedet, at politiet er ved at pakke sammen, og at folk begynder at blive lukket ind på området. Det bekræfter vagtchefen ved Københavns Politi Henrik Brix.

»Alt er ophævet klokken 11.12. Sprængstofseksperterne fandt ud af, at det ikke var en bombe, men en helt ufarlig genstand,« siger han og tilføjer, at han dog ikke kan beskrive den sorte boks nærmere.

Det var en borger, der spottede den mystiske boks og derefter kontaktede politiet.

Foto: Maria Christine Madsen
Vis mere

Foto: Maria Christine Madsen
Vis mere

Foto: Maria Christine Madsen
Vis mere

Foto: Niklas Gren
Vis mere

Opdateres....