En fortravlet brostensbelagt plads i det indre København er blevet forvandlet til en uhyggelig arbejdsplads, hvor lag på lag af afpillede skeletter gradvist kommer til syne i den sorte jord. Mere end 100 har man allerede fundet. Heriblandt et af en 12-årig pige.

Men det er ikke en massemorder, der har været på spil lige her, blot et stenkast fra Rundetårn.

Under brostenene ligger nemlig en gammel kirkegård, og det er dén, som et hold af arkæologer fra Københavns Museum for tiden nænsomt graver i, afdækker skelet efter skelet, som bringes til analyse på museet. For at blive klogere på fortiden.

Ifølge arkæolog Jacob Mosekilde fra Københavns Museum har man endnu ikke tidsbestemt skeletterne, men kan med sikkerhed sige, at de er fra før 1800-tallet.

»Det mest interessante ved dem er nemlig, at de overhovedet ingen huller har i tænderne. Og det betyder, at de er fra en periode, hvor vi endnu ikke har handel med sukker fra kolonierne, altså fra før 1800-tallet,« forklarer Jacob Mosekilde, som ved en tidligere udgravning på Assistens Kirkegaard på Nørrebro - der først blev oprettet i 1760 - næsten udelukkende fandt skeletter, hvor børn som voksne havde huller i tænderne, og knoglerne var i en ynkelig forfatning.

Mellem 30 og 40 år

»Baggårdsbørn med engelsk syge, knogler der var helt bøjet og huller i tænderne,« siger Jacob Mosekilde.

I den travle Pilestræde ser det altså helt anderledes ud.

26 kistelagte individer og omkring 80 løse er, hvad udbyttet af udgravningen foreløbig har været. 106 skeletter, hvoraf hovedparten anslås at være mellem 30 og 40 år gamle. Men det fund er kun begyndelsen.

Kirkegården under brostenene hører under den smukke Trinitatis Kirke - som ligger i forlængelse af Rundetårn - og har gjort det siden 1671, hvor kirken købte jorden af Københavns avlsgaard, et staldanlæg, hvor man opbevarede tyre, som skulle bedække køerne. Hvilket i øvrigt er grunden til, at gaden, der i dag hedder Pilestræde, dengang hed Springgade.

Som det fremgår af kortet andetsteds på siden, skyldes gravearbejdet omkring kirken og Rundetårn, at Københavns Kommune skal lægge ny fjernvarme i kvarteret. Og fordi der er et område med arkæologiske fund, har Københavns Museum fået adgang til det først.

De rige tæt på kirken

De berørte områder er markeret med rødt, så senere vil arkæologerne komme helt tæt på kirken og gravpladserne, der og vil ifølge sognepræst ved Trinitatis Kirke, Kirsten Sandholt, være stor forskel i fundene.

»Der, hvor der graves nu, ligger de i lag og er uden tvivl fattige borgere, ganske enkelt fordi de ligger langt væk fra kirken. For jo tættere du kommer på kirken og den kirkemur, der den gang var, jo finere er du,« forklarer Kirsten Sandholt og fortsætter:

»På den måde afspejler kirkegården samfundet. Kirkemuren lå ud til Købmagergade (som i dag er en gågade, red.), og på Købmagergade-siden, hvor Regensen også ligger, boede de fine, de uddannede, overklassen. Men på bagsiden af kirken ud mod Springgade var kvarteret ét, hvor rigtig mange fattige mennesker boede,« fortæller Kirsten Sandholt, som har skrevet bøger om kirken og kirkegården.

De mest forarmede

Området, hvor den nuværende udgravning er i gang, tilhører i dag et af de mest eksklusive og dyre kvarterer i København.

Men dengang i slutningen af 1600 tallet var det som nævnt hjemsted nogle af de allermest forarmede københavnere, og livet, der udspillede sig i gaderne, bar præg af det.

»I perioder har kvarteret været fuldstændig forfaldent. Børn rendte rundt og legede på kirkegården, og der er fundet notater om grise, der er løbet løbsk og ligeledes rendte rundt på kirkegården,« siger Kirsten Sandholt.

»Under pesten i 1711 måtte man oprette nye begravelsespladser, så området omkring Åbenrå blev inddraget. Ud af de 70.000, der dengang boede i København, døde i løbet af ganske få måneder 22.000. Det er virkelig uhyggeligt. Alle kirkegårde inden for voldene blev helt overfyldte, og det var derfor, man i 1760 etablerede Assistens Kirkegård,« forklarer hun.

Men som nævnt er de fleste af de fundne skeletter i Pilestræde fra før pestens tid. Og de mest velbevarede og hele skeletter skal nu under arkæologernes lup på museet, mens de foreløbig 80 ’løse individer’ vil blive sendt videre til Bispebjerg Kirkegård.

»Her vil de blive gennedlagt i en massegrav,« siger Jacob Mosekilde fra København Museum.

Og så kan det være om et par hundrede år, at de bliver fundet af den tids arkæologer, som vil undre sig over, hvordan det hænger sammen.

Den løse jord omkring benknoglen fjernes forsigtigt. Foto: Bax Lindhardt
Den løse jord omkring benknoglen fjernes forsigtigt. Foto: Bax Lindhardt Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Nærbillede af nogle af de knogler, der er fundet i Pilestræde. Foto: Bax Lindhardt
Nærbillede af nogle af de knogler, der er fundet i Pilestræde. Foto: Bax Lindhardt Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Kortet er oprindeligt fra 1757 og viser, hvor stor kirkegården var den gang. De grønne felter er der, hvor der i dag er bebyggelse, de røde streger markerer, hvor der skal graves ud. Kort venligst udlånt af Københavns Museum
Kortet er oprindeligt fra 1757 og viser, hvor stor kirkegården var den gang. De grønne felter er der, hvor der i dag er bebyggelse, de røde streger markerer, hvor der skal graves ud. Kort venligst udlånt af Københavns Museum
Vis mere

Med graveske og pensel bliver skeletterne langsomt afdækket. Foto: Bax Lindhardt
Med graveske og pensel bliver skeletterne langsomt afdækket. Foto: Bax Lindhardt Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Også skelettet fra en ko er dukket op og stammer sandsynligvis fra dengang, der lå en avlsgård på stedet. Foto: Bax Lindhardt
Også skelettet fra en ko er dukket op og stammer sandsynligvis fra dengang, der lå en avlsgård på stedet. Foto: Bax Lindhardt Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Nærbillede af nogle af de knogler, der er fundet i Pilestræde. Foto: Bax Lindhardt
Nærbillede af nogle af de knogler, der er fundet i Pilestræde. Foto: Bax Lindhardt Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Kirkegården anno 1749, hvor der stadig var en mur ud mod Købmagergade, hvor de rige boede. Foto venligst udlånt af Trinitatis Kirke
Kirkegården anno 1749, hvor der stadig var en mur ud mod Købmagergade, hvor de rige boede. Foto venligst udlånt af Trinitatis Kirke
Vis mere