Inspireret af en konkret episode af TV-serien »South Park« opfordres alle til at sparke en rødhåret 10. marts. Sjovt? Det synes nogle. Rødglødende debat på Facebook-siden »Spark en rødhåret«.
Hvad har Boris Becker nu gjort? Eller skuespilleren Domhnall Gleeson, aktuel i den Oscar-nominerede »The Revenant«? Gælder det også Damian Lewis fra TV-serien »Homeland«, musikeren og hjerteknuseren Ed Sheen, Prins Harry af Wales, Bruce Springsteens kone, Patti Scialfa. Og tusindvis af danskere. De er født rødhårede, og derfor skal de have et spark.
Siden torsdag aften, hvor den danske Facebook-gruppe »Spark en rødhåret« blev oprettet, har der været rødglødende aktivitet. Over 7.000 har foreløbig meldt sig til en event den 10. marts med en opfordring til at sparke en rødhåret.
En opfordring, der har sat sindene i kog og skabt en heftig debat med stribevis af indlæg fra folk, der er vrede og forargede. Og som langtfra er enige i, at det skulle være sjovt, hvis det var dét, der var formålet.
Flere har på Facebook anmeldt den 18-årige, som står bag initiativet. En af dem er Gitta Svane Knap, rødhåret og mor til tre børn, hvoraf de to af dem er rødhårede. I sin skoletid var hun vant til at blive kaldt for »jordbærhjælm« og blev spurgt, har du »ildebrand i håret?«
»Jeg havde også briller for nu at fuldende potentialet som mobbeoffer. Det er ikke fordi, det har sat sig dybe spor, og jeg er heller ikke blevet mobbet. Men da jeg så opfordringen på Facebook i dag, ovenikøbet med et foto af en lille rødhåret dreng, troede jeg, det var løgn. Jeg havde næsten glemt, at rødhårede skilte sig ud alene ved at være født rødhårede og troede, at det i årevis havde været et overstået kapitel,« siger hun.
»Men nu skal vi sparkes på en udvalgt mærkedag. Mine to piger er rødhårede, jeg kan på ingen måde se det morsomme i det event.«
Ikke et nyt fænomen
»Kick A Ginger Day« er et kendt fænomen i USA, inspireret af den animerede amerikanske komedie-TV-serie »South Park« og en konkret episode fra serien, »Ginger Kids«.
Den anden fredag i november sidste år tog en gruppe elever på »The Melrose Veterans Memorial Middle School« i USA »Ginger Kids« alvorligt og sparkede flere af deres rødhårede skolekammerater.
I et langt indlæg på skolens hjemmeside forklarer ledelsen, at der er blevet talt med elever og forældre om en adfærd, der ikke vil blive tolereret. Skoleledelsen kalder adfærden for yderst respektløs og informerer om, at det er en sag, der bliver betragtet med største alvor, og som ved en gentagelse vil få konsekvenser. »Kick A Ginger Day« er ikke et nyt fænomen og har ved flere lejligheder resulteret i politanmeldelser i blandt andet England og USA.
Som en modbevægelse blev 12. januar i 2009 udnævnt til international »Kiss A Ginger Day«.
På den danske »Spark en rødhåret«-side forklarede den 18-årige initiativtager lørdag, at »det bare er en joke, og at det er meget udbredt i ungdomskulturen at joke med stereotyper som for eksempel rødhårede«.
Videre skriver han:
»Det omhandler jo kun venner, som er med på spøgen, det er ikke meningsløs vold, så bare rolig. Det skal så også lige siges, at jeg selv finder joken utroligt åndssvag og latterlig, men den tone oppositionen fører, er næsten ligeså usmagelig, og det er dét, jeg kommenterer på.«
En anden skriver, at »det nok skal tages med lidt sort humor i stil med: Lær din kat at flyve, vælt en ko, gangstativsmaraton på E45 og træn din grævling.«
Hvor går grænsen?
Børnepsykologen Margrethe Bruun Hansen mener ikke, det er så enkelt, som det umiddelbart kunne se ud. Og at »spark en rødhåret« alene skulle handle om, hvor på humor-skalaen, man befinder sig.
Hun ser initiativet som et eksempel på en del af en større tendens om ikke at ville stå til ansvar for en handling:
»I dag kan man skjule sig bag de sociale medier og sige hvad som helst, uden at forestille sig, at det kan få konsekvenser,« siger hun.
»Det er at fralægge sig et ansvar for en handling og bare sige, at det »kun var for sjov, og jeg mente ikke noget med det«. Men den slags spreder sig som lynild på de sociale medier, og det bør man stå til ansvar for. Det er ikke ligefrem en af spidskompetencerne hos den yngre generation. De er vokset op med, at mor eller far nok ordner det hele, og at der ikke noget, der har en konsekvens. Det er »Spark en rødhåret« et godt eksempel på. Hvor går grænsen, og er den næste mærkedag, der kommer »Spark en brun«?
