Vælger regeringen at flytte styrelser og andre statslige institutioner til provinsen, er der ingen garanti for, at det skaber vækst i det lokale. Det konkluderer rapport fra den uafhængige tænketank Kraka.
De var triste, følte sig uretfærdigt behandlet. Og det blev da også betegnet som en urimelig »tvangsforflytning,« da over 200 ansatte i Skat i 2005 blev bedt om at flytte fra hovedstaden til Ringkøbing.
Nu tyder meget på, at det blot var begyndelsen, for med den nye regering vil der givetvis blive sendt endnu flere flyttebiler over Storebælt med kurs mod vest, skriver Berlingske.
Hundreder af statslige arbejdspladser er på vej til provinsen. Energistyrelsen, Geodatastyrelsen og Danmarks Turistråd har været nævnt. Planen er en højt profileret del af grundlaget for Lars Løkke Rasmussens nye regering. I valgkampen lovede statsministeren at nedsætte en »hurtigtarbejdende, tværministeriel arbejdsgruppe«, som allerede om to måneder skal fremlægge en samlet strategi for at placere statslige arbejdspladser over det ganske land.
Udflytningen risikerer dog at ende i et flop, der ude i landet ikke skaber den vækst, som regeringen og borgmestre i yderområderne regner med. Faktisk er der intet forskningsmæssigt belæg for at påstå, at der i provinsen skabes et eneste privat job ved at flytte statslige funktionærer og akademikere ud af København. Det fastslår en analyse fra den uafhængige tænketank Kraka. Statslige arbejdspladser har så godt som ingen effekt på den private vækst eller på antallet af private arbejdspladser, fastslår Kraka.
Den overraskende konklusion kommer på baggrund af britiske studier af udflytning af 25.000 job svarende til 20 procent af de statslige arbejdspladser fra 2004 til 2010.
Ledende økonom i tænketanken, Edith Madsen, forklarer, at der ved udflytning sker en mindre omfordeling mellem brancherne, fordi efterspørgslen på varer og serviceydelser øges med de nye indbyggere – de køber ind i supermarkedet, skal til frisør og have repareret bilen.
»Til gengæld er der en negativ effekt i, at lokale lønninger stiger, hvis det er svært at skaffe arbejdskraft i området. Det vil få prisen på varer, der produceres i området, til at stige og efterspørgslen til at falde. Samlet set er der ingen effekt – hverken negativ eller positiv på antallet af job i den private sektor. Effekterne opvejer hinanden,« siger hun.
Ifølge Kraka er de britiske erfaringer sammenlignelige med danske forhold. I Danmark ligger knap hvert tredje statslige job i København. På landsplan udgør beskæftigelsen i staten 7,7 procent af den samlede beskæftigelse, mens den i København er næsten dobbelt så stor, 14,3 procent.
De britiske erfaringer står i kontrast til formuleringerne i det nye regeringsgrundlag, hvor der står: »... en decentral placering af de statslige arbejdspladser vil bidrage til at skabe mere aktivitet.«
På et pressemøde i Skive sagde Lars Løkke Rasmussen (V) i valgkampen:
»Vi har den grundholdning, at vi ønsker udvikling i hele Danmark, og der er ingen tvivl om, at statslige arbejdspladser kan bidrage til den udvikling.«
Konklusionerne i de britiske studier bakkes op af de økonomiske vismænd, som før valget fastslog, at beskæftigelseseffekten ved at udflytte statslige arbejdspladser primært er den direkte – og at den afsmittende effekt på den private beskæftigelse må forventes at være ubetydelig.
Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V), som kæmper for flere statslige arbejdspladser til sin kommune, tvivler imidlertid på Krakas konklusioner:
»Vores problem er sådan set ikke vækst – sidste år kom der 30 nye energivirksomheder hertil. Mange af dem har dog svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, så jo flere muligheder, der er for, at også ægtefæller kan få et spændende job i kommunen, jo lettere vil det være at tiltrække arbejdskraft. Dette vil statslige arbejdspladser kunne bidrage til, og det mener jeg er den vigtigste effekt.«
Mangel på arbejdskraft
I store dele af yderområderne mangler man arbejdskraft. 16 ud af 42 jyske kommuner står med en ledighed på under fire procent, hvilket er langt under gennemsnittet.
Det er dog forventeligt, at mange af de statslige medarbejdere i provinsen vil vælge at pendle fra de store byer. Akademikere og andre med en lang uddannelse vil ofte ikke bo i mindre byer i landdiskrikterne, ligesom mange undersøgelser dokumenterer, at unge, som rejser til de større byer for at tage en uddannelse, kun i beskedent omfang vender tilbage til fødeegnen.
Anne-Mette Hjalager, professor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, medgiver, at der ikke er noget i forskningen, der påviser, at flere offentlige arbejdspladser skulle kunne sparke gang i væksten.
»Der findes forskellige effekter, men vi har svært ved at konkludere noget håndfast, fordi vi mangler gode analyser på området. Til gengæld er der en ikke ubetydelig symbolsk effekt ved at placere en styrelse eller en uddannelsesinstitution i en kommune uden for København – det er med til at sætte et område på landkortet.«
