Stift AMU-system står i vejen for milliardgevinst

Erhvervslivet vil have kurser, der er tilpasset virksomhederne, hvis flere medarbejdere skal i efteruddannelse. Og mere efteruddannelse højner produktiviteten, viser ny undersøgelse.

Der er guld at hente i efteruddannelse af medarbejdere. En ny analyse fra tænketanken DEA viser, at hvis dobbelt så mange medarbejdere blev sendt på offentlige arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), ville produktiviteten stige, og det ville give en årlig gevinst på 2,4 milliarder kroner til samfundet, skriver Ugebrevet A4.

Men der bliver ikke sendt flere medarbejdere på AMU-kurser, så længe systemet ikke er villigt til at tilfredsstille virksomhedernes behov for fleksibilitet. Det mener erhvervsorganisationer og erhvervsskoler. De dømmer AMU for udtjent inden længe. Med mindre systemet gentænkes.

Erhvervsorganisationerne vil have kurser, der tager afsæt i de enkelte virksomheder og ikke de generelle kurser, der udbydes i dag.

På kemifabrikken Haldor Topsøe i Frederikssund ville HR-konsulent Hanne Hvitfeld Hansen egentlig gerne sende flere af virksomhedens medarbejdere på AMU-kurser. Men hun har brug for nogle kurser, der i højere grad tager afsæt i Haldor Topsøes profil.

»Vores virksomhed er specialiseret. Derfor giver det ikke altid mening at sende medarbejderne på almene AMU-kurser,« siger Hanne Hvitfeld Hansen til Ugebrevet A4.

Tendensen er, at flere virksomheder de senere år er blevet mere tilbageholdende med at sende deres medarbejdere på efteruddannelseskurser.

I 2009 blev 1.056.627 ufaglærte og faglærte sendt på AMU-kurser. I 2014 var det antal halveret til 564.186 ifølge tal fra Undervisningsministeriet.

Hvis samfundet skal nyde godt af den milliardgevinst, som DEA stiller i udsigt, kræver det, at godt en halv million flere medarbejdere sendes på kursus hvert år.

Der har tidligere været fokus på de tekniske udfordringer i tilmeldingssystemet, der har spændt ben for virksomhederne.

Men det er langt fra kun tekniske udfordringer, der er skyld i den manglende AMU-aktivitet fra virksomhedernes side, fortæller Louise Holm Sommer, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv og sidder i Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, der rådgiver undervisningsministeren.

Louise Holm Sommer opfatter den manglende brug af AMU som en afstandstagen fra et system, der ikke længere er tidssvarende.

»Systemet er forældet. Der er brug for et efteruddannelsesudbud, der er mere fleksibelt og tilpasset i tid og sted til de behov, virksomhederne nu engang har,« siger Louise Holm Sommer til Ugebrevet A4.

Hun mener, at det nuværende AMU-system tager udgangspunkt i et industrisamfund, der ikke længere eksisterer, men at vi i dag har et samfund og et arbejdsmarked, der har andre behov og ønsker.

Også Dansk Industri vil have løsnet op for AMU-reglerne, så der er mulighed for fleksible kurser, der tilpasser sig virksomhedens behov.

»AMU-kurserne skal kunne omsættes i virksomheden. Derfor er det vigtigt, at kurserne i nogen grad er tilpasset virksomheden, så medarbejderen rent faktisk kan udnytte de kompetencer i virksomheden,« siger Dansk Industris erhvervsuddannelseschef, Lone Folmer Berthelsen.

Men hun medgiver samtidig, at det er en balancegang, når det offentlige i en vis grad finansierer AMU-kurserne.

»AMU har jo den gordiske knude, at det er et system, der både har offentlige kroner og virksomhedernes egne penge med sig. På den ene side må kurserne ikke være virksomhedsspecifikke. På den anden side kan virksomhederne ikke bruge kurser, der er for generelle,« siger Lone Folmer Berthelsen.

Hun mener dog, at hvis systemet ikke i højere grad tager hensyn til virksomhedernes behov, så er der ingen, der får glæde af dem. Og så holder det ikke i længden.

Anne Bruvik-Hansen er uddannelseskonsulent og repræsenterer LO i VEU-rådet. Hun forstår godt, at virksomhederne ønsker mere tilpassede efteruddannelser, der er specialdesignet til dem. Men så må de altså selv betale.

»I LO går vi ikke ind for, at meget snæver, virksomhedsspecifik efteruddannelse skal finansieres af offentlige midler,« siger Anne Bruvik-Hansen til Ugebrevet A4.

Hun forklarer, at hvis efteruddannelserne er virksomhedsspecifikke, så er der risiko for, at medarbejderens kompetencer bindes til den ene virksomhed. Og det er ikke det, der er meningen med efteruddannelsessystemet. Derimod er hensigten, at uddannelserne skal bidrage til mobilitet på arbejdsmarkedet, og at medarbejdere kan matche kompetencekravene, der hele tiden udvikler sig.