Loke Martinus Ried fra Stege er både en spejderdreng og en ridder, som danske museer ikke kan leve foruden. Det vender vi tilbage til.

Skudsmålet får den 28-årige tømrer efter i slutningen af maj med sin nye metaldetektor at have fundet en af de største møntskatte i Danmark på Østmøn. Den har ligget under jorden siden 1534-1536. Dengang der var borgerkrig i Danmark. En urolig og blodig tid, bedst kendt som Grevens Fejde, der indvarslede reformationen i Danmark. En tid, hvor det var almindeligt at grave sin formue ned, når krige hærgede.

Når dette læses, står arkæologer stadig i gummistøvler og skraber mønterne fri af århundrederne. Om de oprindelig er gravet ned på åben mark, eller om skatten har ligget under gulvbrædderne i et hus, kan arkæologerne endnu ikke sige noget om.

Museumsinspektør og møntekspert på Nationalmuseet Michael Märcher vurderer, at man måske vil have seks-syv hundrede mønter, når hele skatten er gravet op. Hvad skattens værdi vil svare til i nutidspenge, står endnu hen i det uvisse.

- Det er nok det værste spørgsmål, du kan stille. Vi skal have det hele op og blandt andet undersøge, hvad priserne på forskellige varer var dengang, før vi kan sige noget om det. Men det er så gode mønter, at der ikke kan være tale om en almindelig ejermand. Mønterne har med sikkerhed tilhørt én højt oppe i samfundsniveauet. Værdien rækker langt over, hvad f.eks. en soldat tjente på et år.

Sjældne svenske mønter



Blandt mønterne er nogle særdeles sjældne som Gustav Wasa i Stockholm slog for at støtte Christian 3.

Michael Märcher har ikke set en mere opsigtsvækkende møntskat, siden man på Bornholm i 2006 fandt 1.200 sølvmønter fra vikingetiden, fortæller han fra sin udgravningsplads i roemarken på Møn.

Ifølge Michael Märcher kan sølvskatten afdække vigtige detaljer om økonomiske og politiske forhold i 1530erne og om århundred-gamle konflikter i Stege og på Møn.

Presseansvarlig på Nationalmuseet Henrik Schilling sender en tak til Danmarks amatørarkæologer og ejere af metaldetektorer. De er dydsmønstre, der ikke kunne finde på at stikke danefæ i lommen til sig selv, forstår man:

- Det ville se skidt ud for os uden dem. De er de rene spejderdrenge, som gør, hvad de skal. De kontakter de lokale museer, når de har fundet noget. Og folkene med metaldetektorer - der er noget ridderlighed over dem. Hvis nogen skulle tage sådanne mønter med hjem, vil vi ofte kunne spore dem, når de bliver sat på auktion, siger Henrik Schilling.

Findeløn



- Jeg håber da at få lidt penge for fundet, og måske også et par af mønterne, men jeg vil ikke rigtigt forholde mig til det, før de er færdige med at grave, siger Loke Ried til eb.dk.

Nationalmuseet fortæller aldrig, hvad amatørarkæologer får for at finde danefæ, men den unge tømrer kan se frem til at få minimum 10.000 kr. skattefrit.