Den gode nyhed først: Betydeligt færre danskere dør af blodpropper i hjertet, og langt færre omkommer i trafikken.

Den dårlige nyhed er, at vi i stedet i større udstrækning har udsigt til at dø af en sygdom i hjernen, ikke mindst Alzheimers, hvor dødeligheden vokser kraftigt. Diabetes er også en stadig større dræber herhjemme. Det skriver Berlingske.

Det fremgår af en stor, international undersøgelse af de hyppigste dødsårsager i samtlige lande på kloden, som netop er offentliggjort i lægetidsskriftet The Lancet. Og mens man i den vestlige verden hyppigst dør af livsstilsbetingede sygdomme som bl.a. kræft, er det på andre kontinenter »vold«, luftvejsinfektioner, HIV og malaria, som koster mange liv.

Fokuserer man alene på Danmark, er det påfaldende, at antallet af dødsfald som følge af Alzheimers er vokset fra 2.850 i 1990 til 4.242 sidste år. En anden sygdom i hjernen, apopleksi - slagtilfælde - ligger ligeledes meget højt oppe på listen over de hyppigste dødsårsager, og det får nu forskere til at presse på for en øget indsats på det område.

»Sygdomme i hjernen fylder i dag meget lidt i behandlingssystemet i forhold til, hvor meget disse lidelser fylder hos patienterne. Der er klart behov for at have et øget fokus på at forebygge, behandle og forske i disse lidelser på linje med, hvad der er sat i gang på hjerteområdet med meget positive resultater til følge,« siger overlæge på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital Hanne Christensen, som har været med til at levere det danske bidrag til undersøgelsen.

Hun fremhæver, at der er kommet forskellige præparater, der kan være med til at udsætte og mildne følgerne af demensygdomme. Der er også gode resultater både med at behandle apopleksi i den akutte fase og med den generelle forebyggelse, som bl.a. har ført til, at færre ryger. Men man mangler viden om, hvem der udvikler apopleksi, og hvordan man bedst forebygger nye slagtilfælde hos den enkelte patient.

Undersøgelsen er tænkt som input til beslutningstagere, når de skal indrette sundhedsvæsenet til de særlige udfordringer, som de enkelte lande står overfor. Her har sundhedsminister Nick Hækkerup (S) også rettet blikket mod hjernesygdommene.

»Det er en rigtig god nyhed her sidst på året, at vi har fået bedre styr på flere af de sygdomme, som folk dør af. Det gælder for eksempel kræft og hjertesygdomme, som vi blevet langt bedre til at behandle. Men jeg synes, det har været overset, at kroniske sygdomme som diabetes og demenssygdomme som Alzheimers også koster mange mennesker livet hvert år,« siger han.

Sundhedsministeren fremhæver dog helt nye tal fra Dødsårsagsregistret, der viser, at der er sket et fald i dødeligheden af apopleksi med 2,1 pct. fra 2012 til 2013. Samlet er der registreret 55,6 dødsfald af apopleksi pr. 100.000 indbyggere i 2013.

»Danskernes lyst til at leve lidt sundere afspejler sig i statistikkerne. Det er jo rigtig godt, men vi skal samtidig hele tiden se på, hvordan vi kan styrke vores sundhedsvæsen, så det bedst muligt kan forebygge og behandle de sygdomme, folk får,« siger Nick Hækkerup, der også understreger, at en del af de øgede bevillinger til sundhedsområdet skal gå til at styrke indsatsen mod demens.

Ifølge undersøgelsen er en blodprop i hjertet fortsat den hyppigste dødsårsag i Danmark med knap 9.000 dødsfald i 2013. Men det skal holdes op mod, at der tilbage i 1990 var hele 18.000 danskere, der døde af samme sygdom. Tilsvarende er dødeligheden i forbindelse med trafikulykker faldet med hele 53 pct. i samme periode.

Selvmord er ikke længere blandt de hyppigste dødsårsager, men der er påfaldende store kønsforskelle her. Sidste år tog 565 mænd deres eget liv mod 219 kvinder, påpeges det i undersøgelsen.

Til gengæld optræder diabetes nu også blandt de hyppigste dødsårsager med knap 1.400 dødsfald i 2013. Lige uden for listen over de hyppigste dødsårsager er kroniske nyresygdomme som følge af f.eks. åreforkalkning eller diabetes, som er vokset med hele 146 procent.

Lancet har samlet oplysninger om dødsårsager i samtlige lande på kloden, og selv om der er fællestræk – ikke mindst når det gælder kræft, hjerte- og slagtilfælde – er der også sygdomme og tilstande, som er særligt dominerende i nogle lande og kontinenter.

For eksempel er luftvejsinfektioner en af de hyppigste dødsårsager i udviklingslandene, hvor det kædes sammen med f.eks. luftforurening og brug af diverse former for brændsel til madlavning og opvarmning i dårligt ventilerede boliger.

I flere lande i især Sydamerika er »vold« meget langt oppe på listen over de hyppigste dødsårsager, og i lande i Afrika dominerer HIV, malaria og diarré, mens diabetes som dødsårsag er helt i top i lande i Stillehavsregionen. I Syrien er »krig« årsag til de fleste tilfælde af tidlig død, fremgår det.