Inderhavnsbroen er en stor succes med 16.000 daglige krydsende. Men det skyldes ikke designet, for det er idiotisk, skriver internationalt arkitekturwebsite.
Det burde være en god historie. Den forsinkede Inderhavnsbro er endelig åbnet, og i stedet for de 3.000-7.000 daglige passerende, som man havde regnet med, ville bruge broen, er der i stedet 16.000 daglige gæster over broen.
Men broen er en arkitektonisk katastrofe, skriver det internationalt anerkendte arkitekturmagasin archdaily.com. Her giver den dansk-canadiske Michael Colville-Andersen en sønderlemmende kritik af broen.
»Det er en kæmpe succes. Men nogle gange kan du se skoven for bare træer. Jeg er ked af det, men Inderhavnsbroen er en tåbelig, tåbelig bro.«
Han anerkender, at broen opfylder sit primære formål, fordi den tillader københavnerne at krydse havnen, men den er håbløst designet.
Broen hedder også i folkemunden ’Kyssebroen’ fordi broens to sider mødes »i et kys«, men det er ikke et design Michael Colville-Andersen er begejstret for.
»En fin morsom ide på et fjernt arkitektkontors arbejdsbord, men ganske tåbeligt i praksis. Det viste sig utrolig svært at få denne morsomme ide til at fungere i virkeligheden.«
Han mener, at problemerne kan skyldes, at arkitekten ikke rigtigt anede, hvad han lavede, da han skulle designe en cykelbro til København.
»En fantastisk overkomplicering af den simple tidsløse kunst at lave broer, der åbner og lukker. Den er designet af en arkitekt, der hedder Cezaey Bednarski fra et arkitektfirma baseret i to lande, hvor cykling ikke er en almindelig transportform, og den fejler i at respektere de allermest basale principper for cykler i byen og de allerede etablerede standarder for infrastruktur og byanlæg. Tilsyneladende forsøgte Studio Bednarsi ikke en gang at forstå dem.«
Og han fortsætter:
»Arkitekten tænkte formentlig ’cyklist’, og billedet af en spandexklædt fætter dukkede op i hans hoved. Jeg har set nogle mennesker, som stod af og gik op af stigningen, men de fleste kæmper sig op. Broen er for stejl. Den er ikke designet til en by, hvor cykling er en almindelig transportform, og arkitekten gad tilsyneladende ikke undersøge det fat, at vi har 40.000 ladcykler fyldt med børn og varer i København.«
Broen har flere fejl, skriver Michael Colville-Andersen, men værst er det, at cykelbanerne på broen drejer meget skarpt, hvilket overrasker cyklisterne. På broen ser man flere steder bremsespor, og der er altid nye og friske spor. Foreløbig er der ikke røget nogle cyklister i vandet, men det kunne sagtens ske, advarer Michael Colville-Andersen.
For at undgå det er der dog sat skilte op på broen.
»Byen har indset, at der er et problem og har hængt et stort rødt og hvidt advarselskilt op for at hjælpe folk med at forstå, at det er en blindgyde. Hvis du er nødt til at sætte et advarselsskilt på et design, er det helt simpelt et elendigt design. Punktum.«
Og selvom Colville-Andersen ikke er imponeret over arkitekten, er der også andre at kritisere, mener han.
»Jeg kan sagtens og med rette kritisere den arkitekt, som ikke løste sin opgave, men så glemmer vi, at der var en jury af københavnere, som faktisk så på dette og stemte ja. Så der er mange fjolser at bebrejde.«
God cykeltur.
