Der er atter elektricitet i kablerne i det centrale Arhus, der onsdag eftermiddag blev ramt af en omfattende strømafbrydelse. Der var tale om en kabelfejl, og energiselskabet NRGi har nu frakoblet det pågældende kabel.

»Vi har lokaliseret fejlen til at ligge på stykket imellem Banegårdsgade og Banegårdspladsen. Det fejlramte kabel er koblet ud, og alle har strøm igen,« siger Per Svendsen, der er kommunikationschef i NRGi.

Forklaringen på strømsvigtet, som satte 1.468 forbrugere uden strøm, er endnu ikke fundet, da der venter et større gravearbejde.

»Vi har fundet det stykke, det er galt med, og nu skal vi så selvfølgelig finde ud af mere præcis, hvor på det stykke der er en fejl,« siger Per Svendsen.

Han forventer, at det gravearbejdet begynder tidligt torsdag, men forsikrer, at det ikke vil påvirke strømforsyningen i området.

BNB