Det er et »uhørt brud« med den danske uddannelsespolitik og hæmmende for den sociale mobilitet, at regeringen vil nedlægge 4.000 studiepladser. Det mener Danske Studerendes Fællesråd.

Regeringen vil skære 4.000 studiepladser på en række uddannelsesretninger for at imødekomme arbejdsmarkedets behov bedre, og så færre bliver uddannet til arbejdsløshed. Det oplyser uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Beslutningen bliver mødt med stor modstand fra Danske Studerendes Fællesråd.

»Det er et uhørt brud med den måde, der hidtil er blevet ført uddannelsespolitik på i Danmark, og det vil betyde, at der generelt vil være færre unge, der får en videregående uddannelse. Det er et meget radikalt indgreb,« siger formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard.

Han mener, at nedlæggelsen af studiepladser vil hæmme den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, så unge, der kommer fra hjem uden en stærk akademisk tradition, ikke vil komme ind på en videregående uddannelse:

»Det her udspil vil helt klart ramme socialt skævt og står dermed i direkte modstrid med Sofie Carsten Nielsens egen målsætning om øget social mobilitet, også på universiteterne. Desværre må vi sige, at det er meget svært at nå den målsætning, når man samtidig aggressivt og centralt vil skære 4.000 studiepladser væk«.

Jakob Ruggaard kritiserer samtidig regeringen for at overhøre forslag fra universiteterne.

»Jeg ved, at der på hendes skrivebord har ligget et udspil fra universiteterne, hvor de selv - i øjenhøjde med de studerende og fagmiljøerne - ville prøve at tage højde for de udfordringer, som ministeren mener, at der er. Det har Sofie Carsten Nielsen så valgt at smide direkte i makulatoren, for i stedet at lukke ørerne for dialog og gå enegang,« siger han.

Også en række universitetsrektorer har kritiseret regeringens beslutning. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) understreger over for Politiken, at man må forholde sig til, at vi er i en ny tid, »hvor rigtig mange unge tager en videregående uddannelse«. Samtidig har erhvervslivet længe efterlyst for eksempel flere ingeniører.

»Det betyder, at vi i højere grad er nødt til at guide dem andre steder hen,« siger ministeren.

Men argumentet om at få flere nyuddannede i job køber Jakob Ruggaard ikke:

»Der er ikke et eneste nyt job i det her forslag. Forslaget vil ikke betyde, at der bliver skabt én eneste ekstra arbejdsplads til unge. Det vil bare betyde, at færre unge vil få adgang til at tage en videregående uddannelse, hvilket vil stille mange unge dårligere på et arbejdsmarked, der desværre stadig er præget af høj ungdomsarbejdsløshed«.