Regeringens sundhedsudspil giver lidt til alle patientgrupper, vurderer sundhedsøkonom, der ser flere gode perspektiver i udspillet. Han vurderer dog samtidig, at der er flere af tiltagene, der kan blive svære at realisere.
Regeringen tog torsdag for alvor hul på det politiske efterår med et storstilet sundhedsudspil, hvor man har afsat fem milliarder kroner over tre år til at forbedre udvalgte dele af det danske sundhedsvæsen.
Professor og programleder for Sundhed hos Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Jakob Kjellberg, ser først og fremmest sundhedsudspillet som et socialpolitisk udspil.
»Man giver noget til alle, og man forsøger især at gøre op med social ulighed,« vurderer Jakob Kjellberg.
Her hæfter han sig i særlig grad ved, at regeringen vil målrette indsatsen for KOL- og diabetespatienter.
»Vi har en stigende grad social ulighed i sundhedsvæsenet, fordi den veluddannede del af befolkningen bliver raskere og raskere, mens der er en række livstilssygdomme som KOL og diabetes, der hænger fast i nogle bestemte grupper,« siger Jakob Kjellberg.
Han mener også at kunne ane i udspillet, at det sker på et tidspunkt, hvor man tager hul på det sidste folketingsår inden et valg.
»Man kunne også have sagt, at nu man vil give halvanden milliard til at få it-systemerne på sygehusene til at virke, men det er bare ikke specielt patientrettet. Det er ikke en billetsælger. Men når det er sagt, er udspillet på mange måder sympatisk, da det adresserer nogen af de væsentlige udfordringer, vi har, og pengene falder på et tørt sted,« siger Jakob Kjellberg.
Men livsttilssygdomme er et område, der er vanskeligt at gøre op med, eftersom det i høj grad handler om adfærd, betoner Jakob Kjellberg.
»En væsentlig del af forandringerne skulle ske ved, at folk ændrer adfærd, og det er rigtig svært at finde dokumentation på, hvordan man får folk til det,« siger Jakob Kjellberg.
Et andet område, regeringen vil sætte massiv ind overfor, er kræft. »En folkesygdom« kaldte Helle Thorning-Schmidt (S) det ved torsdagens pressemøde, og med 1,1 milliarder kroner har regeringen en ambition om, antallet af patienter, der overlever en kræftsygdom, skal stige med 25 procent. Men også her ser Jakob Kjellberg udfordringer i forhold til at realisere de markante forbedringer.
»Den største udfordring ligger i patientleddet - altså i, hvor hurtige folk er til at gå til lægen med symptomer, der kunne være kræft. Man har prøvet med oplysningskampagner, der ikke rigtig virker,« siger han.
Han kalder det dog for »relativ fornuft« at satse på området.
»Vi har i mange år brugt rigtige mange penge på at behandle de sidste måneder af folks liv. Og der er selvfølgelig noget fornuft i at prøve og finde de her cancertilfælde lidt tidligere, hvor de stadigvæk er operable,« siger Jakob Kjellberg.
Han vurderer overordnet udspillet som »positivt« og »sympatisk«, men mener det generelt bærer præg af, at et folketingsvalg kan falde inden længe.
»Det er et meget bredt sundhedsudspil, der har lidt til mange, og på den måde kan man se det i en historie om, at der skal være valg om ikke så længe,« siger Jakob Kjellberg.
Regeringens sundhedsudspil er en del af det kommende finanslovsudspil, der ventes at blive præsenteret i løbet af næste uge.
