Hvert år bliver der udklækket en håndfuld studenter med et vanvittigt karaktergennemsnit, som vi andre kun kan drømme om. Men hvad sker der, når huen bliver lagt på hylden og karrieren for alvor kommer i gang?
Her fortæller otte af Danmarks superstudenter, hvad de laver i dag.
2014: Lars Horsbøl Sørensen
Lars Horsbøl Sørensen fik hele 27 12-taller og tre 10-taller, da han sidste år blev student fra Turøsgades Handelskole i Aalborg. Sidste års superstudent trængte efter studenterfejringen for en pause fra studierne. Med en kammerat pakkede han rejsetaskten og tog til Asien og Afrika i seks måneder. Sammen med kammeraten Nicklas Brendborg har han lavet bogen Topstudent, hvor de giver gode råd til, hvordan man klarer sig igennem eksamensræset uden stress, men med gode karakterer.
'»Man skal sælge sig selv. Man skal svare på de vigtigste spørgsmål. Hvis man putter et par latinske vendinger til dansk-eksamen er det positivt. Det handler også om kropssprog,« siger han.
Planen er nu at læse international business på CBS efter sommerferien, og endemålet kunne være et job inden for ledelse, konsulentverden eller et job som iværksætter. Det sidste har han været siden 16-års alderen som indehaver af en webshop.
2002: Jesper Lolck
Jacob Lolck fik et snit på 11,8 efter den gamle skala på Rosborg Gymnasium i Vejle. Den nu 31-årige superstudent har siden, han fik huen på, færdiggjort tre bachelorer.
»Jeg har jo haft den fordel, at jeg ikke behøver bekymre mig om, hvilken uddannelse jeg kan komme ind på,« fortæller han.
Jacob Lolck begyndte med sprogvidenskab og besluttede sig for at læse polsk, fordi ’det var en større udfordring og mere nichepræget’ og fik også en bachelor i statskundskab. Han har studeret i Krakow og været i praktik på den danske ambassade i Warszawa. I dag arbejder Jacob Lolck på den polske ambassade i København.
2008: Christine Lund Koch
Med et gennemsnit på 11,7 fra Faaborg Gymnasium kunne Christine Lund Koch kalde sig superstudent. Det var vingesuset, hun oplevede i historietimerne, der for alvor fik tændt en begejstring i hende i gymnasietiden. Hun søgte derfor ind på historie på Syddansk Universitet samme år, som hun fik huen på. Drivkraften for Christine Lund Koch var hendes store interesse for historiefaget. Det er også hemmeligheden bag hendes gode karakterer, forklarer hun.Christine Lund Koch har læst et semester på University of St. Andrews i Skotland, og landet brændte hun stort for.
»Jeg blev forelsket i landet, byen, universitetet (og min amerikanske mand). Jeg afsluttede min bachelor i historie og græsk og søgte ind på University of St. Andrews, hvor jeg afsluttede en kandidat i Ancient History«.
I dag er hun i gang med Ph.d., som hun – hvis alt går vel - afslutter til efteråret. I løbet af uddannelsen tilbragte hun nogle måneder i USA, og er pt. bosiddende i Japan. Her har hun planer om at læse og bo et par år endnu.
2011: Monika Skadborg
Hele 32 12-taller og to 10-taller tog Monika Skadborg med sig ud af Rosborg Gymnasium i Vejle. Selvom hun kom ud med et gevaldigt gennemsnit, valgte hun en videregående uddannelse, hvor der ikke var karakterkrav. Monika Skadborg har altid villet gøre noget for klimaet, og derfor var det helt naturligt for hende at søge ind på miljøteknologi-uddannelsen på Danmarks Tekniske Universitet. Hendes engagement for miljøet og studielivet har forsinket superstudentens uddannelse. Som frivillig i forskellige organisationer har hun måttet søge orlov fra uddannelsen et stykke tid.
»Jeg har siddet i en studenterrådsforening ude på DTU, hvor jeg lavede uddannelsespolitiske ting. Ellers har jeg siddet i den nationale paraplyorganisations’ bestyrelse, hvor jeg var international ansvarlig«.
Formlen på at få gode karakterer handler ikke om at fokusere på at få gode karakterer, mener Monika Skadborg. Det skal være interessen og nysgerrigheden for fagene, der skal drive værket, understreger hun.
1986: Mikael Kamber
Mikael Kamber gik i 1986 ud af Esbjerg Statsskole med et gennemsnit på 11. Nyhedsværten var meget videbegærlig og interesserede sig meget for det, der skete ude i verden. Derfor var det naturligt, da han i 1988 søgte ind på Journalisthøjskolen. Kamber kom endda ind i første hug.
»Jeg interesserede mig for fag som samfundsfag og historie, så jeg kunne også have valgt en anden uddannelsesretning end den, jeg valgte,« siger Mikael Kamber.
Lige efter studentereksamen skulle han dog ud og rejse og opleve verden. Derfor var han i Israel et års tid sammen med en kæreste. Mikael Kamber forklarer, at noget af det, der hjalp ham igennem gymnasiet med så højt et snit, var blandt andet, at han havde klassekammerater med til mundtlige eksamener.
1964: Bertel Haarder
Bertel Haarder, mangeårig Venstre-minister, havde mange drømme, da han helt tilbage i 1964 blev student fra Sønderborg Statsskole. Snittet på 10,5 var højt dengang, og det havde længe rekorden som skolens højeste. Bertel Haarders største ønske var at uddanne sig til læge eller dyrlæge, og den politiske løbebane lå ikke ligefor. Men et ophold i USA kort efter studentertiden åbnede interessen for amerikansk politik, og derfor begyndte han i stedet at læse statskundskab.
Under opholdet var han især imponeret af amerikanernes gæstfrihed – især over for fremmede. Når den tidligere undervisningsminister skal give nutidens studerende et godt råd om, hvordan man får et godt karaktergennemsnit, så gælder det først og fremmest om hårdt arbejde. Men man skal også komme til tiden og læse sine ting, så man ikke kommer bagud, påpeger han.
2004: Sarah Glerup
Det var især Sarah Glerups sygdom, muskelsvind, der fik hende til at give den en ekstra skalle i skolen. Hun var opsat på at vise, at hun duede til noget. I 2004 blev hun med et karaktersnit på 11,5 et af årets absolutte superstudenter. Hun har siden brugt sine ressourcer på at gøre en forskel i verden, og efter et højskoleophold valgte hun at læse medievidenskab.
»Efter gymnasiet læste jeg medievidenskab, fordi jeg mener, at minoriteter generelt bliver portrætteret forkert i medierne. Jeg gik derefter ind i politik og er nu folketingskandidat for Enhedslisten,« siger Sarah Glerup, der dog ikke blev valgt ind.
Sarah Glerup forklarer, at hun har været begunstiget med nogle veluddannede forældre, der har været gode til at hjælpe hende med lektierne.
2010: Amani Medeaidi:
Siden Amani Medeaidi var helt lille, har hun villet være læge. Da hun var i børnehave-alderen holdt hun tema-uger for sig selv. Den ene uge ville hun lære alt om elefanter, den næste om indianere. Interessen for at lære og dygtiggøre sig fortsatte, da hun kom i gymnasiet. Her kom superstudenten fra 2010 ud med et utroligt resultat: Hun fik 12 i alle eksaminer og årskarakterer undtagen idræt. Med et ekstra fag A-niveau endte snittet på 13,1.
Amani Medeaidi droppede sabbatåret og valgte at læse medicin på Københavns Universitet med det samme. Den i dag 24-årige Amani Medeaidi kom til Danmark som ét-årig i 1992. Hun er datter af en palæstinensisk mor og irakisk far, der er uddannet gymnasielærer og læge. Amani Medeaidis studiekarriere nåede højdepunktet, da hun fik udgivet en artikel i et amerikansk tidsskrift. Hun har ambitioner om at læse videre til gynækolog. Derefter vil hun rejse ud i verden med Læger Uden Grænser og hjælpe kvinder, der har brug for hjælp.
