De fleste danske akutmodtagelser bruger »fysisk fastholdelse«, når de behandler syge børn, viser en undersøgelse. Et stort antal børn får heller ikke nok hjælp, når de har smerter, vurderer Region Hovedstaden, som vil styrke indsatsen for syge børn.
Syge og bange børn oplever ofte at blive »fysisk fastholdt« af læger, sygeplejersker eller deres forældre, når de behandles med smertefulde og ubehagelige indgreb på danske sygehuse. Det sker, selv om der findes mere fredsommelige metoder til at undgå, at det udvikler sig så voldsomt, skriver Berlingske.
Samtidig påføres et stort antal børn unødige smerter, fordi der mangler indsigt og uddannelse i, hvordan man behandler dem, så det ikke gør ondt. Voksne patienter har således langt større sandsynlighed for at blive ordentligt smertedækket, end syge børn har.
Det viser flere undersøgelser, som ryster landets største patientorganisation, og som nu får Region Hovedstaden til at afsætte ressourcer til en øget indsats for at sikre, at børn får en bedre smertelindring, når de skal have operationer, syet sår, lagt katetre etc.
»Det lyder voldsomt, at der foregår den slags. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få gjort noget ved disse problemer. Ingen kan holde ud at tænke på, at så mange børn bliver fysisk fastholdt og ikke bliver smertedækket ordentligt,« siger Annette Wandel, chef for kvalitet og politik i Danske Patienter.
Problemerne afdækkes i en dansk undersøgelse, hvor 15 af de store akutmodtagelser herhjemme har medvirket. Heraf tilkendegiver medarbejdere på 12 af akutmodtagelserne, at de bruger »fysisk fastholdelse«, når de skal udføre »smertefulde procedurer« på børn som for eksempel at sy sår. På nogle afdelinger sker det »sjældent«, på andre nogle gange om måneden, og der er også afdelinger, hvor det forekommer mellem en og tre gange om ugen eller ligefrem dagligt.
Brugen af fysisk magt har endda sin egen betegnelse: »brutacaine«, som er en blanding af ordet »brutal« og »caine«, der ofte bliver brugt som endelse på lægemidler. Ifølge forfatterne bag undersøgelsen anses det ikke længere for at være en acceptabel standard for behandling af børn. Alligevel forekommer det altså i stor målestok.
»Vi bliver i højere og højere grad klar over, at det rent faktisk har en virkning på børn, når de gennemgår noget, der er ubehageligt og gør ondt. Nogle kan få egentlige traumer, og der er faktisk en del, man kan gøre for at undgå det. Derfor kom det også bag på os, at brutacaine er så udbredt herhjemme, og at der er så lidt fokus på at bekæmpe smerterne hos børnene,« siger anæstesilæge Michéle Lefort Sønderskov, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Årsagen er efter alt at dømme, at der er for ringe opmærksomhed omkring overhovedet at få vurderet, om børn har smerter, ligesom der mangler viden og uddannelse i de teknikker og metoder, der er udviklet til at reducere og forhindre smerter hos børn. Det gælder blandt andet lokalbedøvende creme, der kan smøres på det område, der skal behandles. Der findes slikkepinde med et stof, som giver en let rus og kan tage toppen af ubehaget. Desuden begynder lattergas - som det kendes fra tandlægen - så småt at vinde indpas.
Der er også mulighed for at »score«, hvor store smerter børn har, men mange steder gør man ikke brug af metoden, og derfor kan børn ifølge Michéle Lefort Sønderskov komme til at sidde længe med smerter, før en fagperson forholder sig til, hvor ondt de har og eventuelt giver dem en panodil.
Forklaringen kan være, at de fleste sundhedspersoner hovedsageligt beskæftiger sig med voksne og derfor for eksempel kan være usikre på, hvor store doser og hvilke smertestillende præparater børn kan tåle.
»Der er jo ikke tale om ond vilje. Det handler mere om manglende opmærksomhed og viden. Voksne siger jo selv til, når de har ondt, mens det kan være sværere at tolke signaler fra børn. Nogle reagerer jo ved at blive lidt mutte og indadvendte, men man ved ikke, om det er fordi, de har ondt, eller fordi det måske er lidt overvældende at være på et hospital,« siger Michéle Lefort Sønderskov.
I Danske Patienter er man bekymret for, at de ringe vilkår for børnene kan hænge sammen med, at der er for travlt ude på sygehusene til at sikre, at der er de rette omstændigheder for en optimal behandling.
Blandt børnelæger er der også en erkendelse af, at det ikke foregår optimalt i dag, når det gælder om at have fokus på en bedre smertebehandling. Men holdningen er også, at der er sket en del fremskridt de senere år.
På Hvidovre Hospital, der har landets største børneafdeling, fremhæver ledende overlæge Klaus Børch, at man f.eks. for nylig har indført lattergas og også løbende »scorer« børnene for at kunne vurdere, hvor stærke smerter de har.
De lidt større børn bliver bedt om selv at vurdere det på en tavle med mere eller mindre grædende ansigter. På helt små børn aflæser personalet smerteniveauet ved at observere deres ansigtsudtryk. En stor del af smertebehandlingen består også i at tale med børnene og deres forældre om, hvor alvorligt det er, og hvad årsagen kan være.
»Vi har arbejdet rigtigt meget med dette område i de seneste år. Men jeg er heller ikke overhovedet i tvivl om, at smertebehandlingen af børn sagtens kan blive bedre - uden at jeg dog tror, at vi helt kan undgå at fastholde børn i visse situationer,« siger Klaus Børch.
Problemerne med at give syge børn en ordentlig smertedækning er også et omdrejningspunkt i Region Hovedstaden, der for nylig vedtog en egentlig børnepolitik for at få hævet niveauet på en række områder.
Politisk lægges der nu op til at bevilge penge til et nyt videnscenter for børnesmerter for at »optimere« smertebehandlingen. Det skal ske ved, at behandlingen i højere grad bliver »vidensbaseret«, tilpasset det enkelte barn og bliver mere ensartet i stedet for, at der som i dag er store forskelle fra hospital til hospital og fra afdeling til afdeling.
Projektet sættes i gang med afsæt i et skøn om, at omkring hvert tredje af alle indlagte børn har stærke smerter - samt at hele to tredjedele af de børn, som gennemgår »smertefulde procedurer«, ikke bliver tilbudt en »velegnet smertelindring«. De har altså større smerter, end de behøver at have.
Tilsvarende fremhæves det, at flere undersøgelser viser, at børn med smerter har mindre sandsynlighed for at blive smertebehandlet, end voksne har.
Ifølge sagsfremstillingen til politikerne skyldes det, »at den samlede viden om smerter hos børn er utilstrækkelig på mange af de hospitalsafdelinger, hvor børn er indlagt«.
Derfor er det også en oplagt idé at oprette et videnscenter for at blive klogere på, hvordan man bedst muligt smertedækker børn, vurderer formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Karin Friis Bach (R).
»På trods af mange gode tiltag er der stadig plads til forbedring, når vi taler smertebehandling af børn,« siger hun.
Karin Friis Bach er også betænkelig ved brugen af brutacaine på danske hospitaler, om end hun også finder det svært at sige noget præcist om, hvor udbredt det er.
»For mig er konklusionen, at det foregår i et eller andet - nok ikke helt ubetydeligt - omfang, så jeg er meget glad for, at vi nu gør noget konkret for at forbedre forholdene. Fastholdelse af børn under smertefulde procedurer er bestemt noget, som vi helt burde undgå,« mener hun.
