I år er der ti uddannelser, hvor unge skal have et karaktergennemsnit over 11 for at blive optaget. Men toppen er ved at være nået, vurderer professor.
Der skal kæmpes hårdt for at sikre sig en plads på drømmeuddannelsen, og i år er barren blevet hævet et ekstra hak for manges vedkommende.
For på hele ti videregående uddannelser skal man nu have et karaktergennemsnit over 11 for at komme direkte ind.
Næsten 40 uddannelser kræver et snit over 10, viser de netop offentliggjorte tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
Læs også:
Læs også:
Den helt store højdespringer er som tidligere år 'International Business' på Copenhagen Business School (CBS). Her skal der stå svimlende 12,3 på eksamensbeviset, hvis man skal være sikret en plads på det eftertragtede studie. Sidste år var snittet 12,1.
På andenpladsen ligger molekylær biomedicin på Københavns Universitet (KU) med en adgangskvotient på 12,1. I top 10 finder man også medicin i landets to største byer og jordemoder samt psykologi i København. Tallene er ikke overraskende, mener professor i statistik ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, Peter Allerup.
»Billedet ligner det, vi har set de øvrige år. Der er nogle undtagelser, hvor nogle har fået hævet barrieren lidt mere end andre, men stort set er billedet det velkendte,« siger han.
Blandt andet har adgangskravet for at læse kommunikation på Danmark Medie- og Journalisthøjskole taget et stort hop og for første gang sneget sig med i toppen. Sidste år behøvede man »kun« et snit på 10,2 for at blive optaget. I år skal man have 11,2. Ligeledes er antropologi på KU kravlet over 11, mens snittet for tidligere topscorere som veterinærmedicin på KU og medicin på Aalborg Universitet begge er krøbet under 11 til henholdsvis 10,9 og 10,6.
Men at adgangskvotienten for nogle uddannelser er stagneret eller faldet en smule, behøver ikke betyde det store, mener professor Peter Allerup, der spår, at adgangskravene snart ikke kan stige yderligere:
»Jeg tror, vi kan vente, at toppen snart er nået. Selv på 12-skalaen med de bonusordninger, der nu er indbygget, kan man altså ikke komme over en vis grænse,« siger professoren.
»Men det, der bliver tilbage og kan regulere det op ad, er antallet af studiepladser i forhold til interessen. Og det kan stadigvæk drive nogle af studierne lidt i vejret,« siger han og vil altså ikke helt udelukke, at kvotienterne når nye højder til næste år.
Blandt andet peger Peter Allerup på, at dimensioneringsreformen, der er trådt i kraft i denne ansøgerrunde, sandsynligvis vil skubbe snittet op for nogle af de populære uddannelser, der får begrænset antallet af studiepladser.
Danske Studerende Fællesråd mener, at vi allerede ser konsekvenserne af dimensioneringsreformen ved de rekordhøje adgangskvotienter. Formand Yasmin Davali er bekymret over udviklingen:
»De tal, vi har set i dag, viser meget klart, at murene omkring universitetet vokser sig højere på grund af dimensioneringsplanen. Jeg tror, det kommer til at betyde, at det i højere grad bliver unge med akademikerforældre, der får adgang til universiteterne,« siger hun og henviser til, at der i år er en større andel af ansøgere, som ikke er blevet optaget på en uddannelse.
I år har lige knap hver anden uddannelse fået flere ansøgere, end der er pladser til. Det er en stigning på syv procentpoint i forhold til 2014.
