Tidligere jægersoldat Erik B. Jørgensen har været i forsvaret i over ti år, hvor han blandt andet har været i Jægerkorpset og Slædepatruljen Sirius. Han fortæller her, hvad de danske elitestyrker, som skal udsendes til Syrien, er lavet af.

Erik B. Jørgensen lever af at holde foredrag, skrive bøger og arbejde med teambuilding for erhvervslivet. Og så tager han stadig på ekspeditioner og har været 'eventyrer' på fuld tid siden 2008. Men han er ikke en at de 60 specialuddannede elitesoldater, som de danske politikere fredag besluttede at indsætte i Syrien.

»Nej, når man forlader forsvaret, så er man ude. Man kan selvfølgelig sende en mail og tilbyde sin hjælp, men så vil man stadig skulle bestå alle prøver, inden man bliver sendt afsted. Men hvis jeg skulle gøre det, skulle det være en situation som da USA blev angrebet 11. september«, siger Erik B. Jørgensen.

Han er i dag 40 år. Da han var 20 kom han ind som værnepligtig og blev efterfølgende sergent i Livgarden. Efter et par år med Sirius Patruljen begyndte han i 2002 på uddannelsen ved Jægerkorpset, hvor han også blev patruljefører. Han har været udsendt i både Irak og Afghanistan.

Men hvad er det, I elitesoldater laver, når I bliver sendt ud?

»Vi kan komme ind i et område og observere med egne øjne, hvad der sker i dagligdagen. Englænderne og amerikanerne har et overblik over situationen i Syrien fra overvågningsflyene. De ved måske, at fjenden hører til i et bestemt område, men det er elitesoldaterne, der kan udpege det konkrete hus, eller identificere bestemte personer.

Hvordan bliver I indsat?

»Vi bliver typisk fløjet ind med helikopter i et bjegområde, hvor vi kan holde os skjult. Vi bliver fløjet ind med helikopter om natten og sat af på bjergets bagside. Så tager vi ca 100 kg udstyr på ryggen, går op ad bjerget i ly af natten og finder et skjulested, hvor vi kan ligge og overvågne det område, vi har fået ansvaret for. Vi ligger under camouflagenet og regnslag, og bliver ofte chokerede over, at der pludselig kommer en fårehyrde tæt forbi. Typisk ligger vi der 8-10 dage.

Hvad laver I så?

»Vi ligger med store kikkerter og opserverer, hvad der sker. Og så er vi i kontant med generalstaben via radiokommunikation. Vi er ikke så glade for at snige os ind i byer, for der kan man hurtigt blive spærret inde. Men vi kan fx give generalstaben besked, når vi ser 40 køretøjer køre ind i en by, eller fortælle dem, når der bliver holdt møde i et bestemt hus. Vi kan pege på huset med en laserstråle, så bombeflyene kan ramme målet helt præcist og mindske civile tab, selvom der måske ligger en skole lige ved siden af.

»Det kan også være, at vi får taget billeder af personer, som vi gerne vil have fat på. Hvis de er i et område, hvor vi ikke kan bombe, så kan vi snige os ned og lave et decideret angreb, hvor vi prøver at få fat på de pågældende i live, så vi kan få information fra dem. Det kan være hovedmændene eller bare nøglepersoner, som kan have papirer eller computere, der er vigtige.

Så I ved, hvem nøglepersonerne er?

»Ja og der kan også ligge en opgave i at stresse dem. Det kan være, at vi bliver sendt ind i et område, hvor har en lejr. Der handler det om at observere dem og skabe usikkerhed, så de ved, at vi er der. Så de ved, at de ikke kan tage ind til en by, uden at vi får fat på dem.

Hvad er det for en uddannelse, I har fået?

»Vi har fået en militæruddannelse, så vi kan operere i alle klimaforhold. Det er en benhård uddannelse, hvor jeg har oplevet flere øvelser være hårdere end når vi har været i kamp. Vi er typisk ældre soldater, der har fået noget livserfaring og den bruger vi også. Kravene er så høje, at der kommer to nye ind på uddannelsen om året og det er de bedste.

»Vi opererer ofte i en lille gruppe på 6-8 mand bag fjendens linje. Og det er måsek ikke alle man kan lide som person og gider drikke en kop kaffe med, men jeg har aldrig siddet ved siden af en kollega, jeg ikke stoler på rent fagligt. Vi er blevet presset så hårdt under vores uddannelse og i vort liv, at man kender sig selv rigtig godt.

»Vi får at vide, at vi er nogen af verdens bedste soldater, og man tror også selv på det.

Hvor gode er I?

»Vi ligger helt i toppen i verden, når vi deltager i øvelser og konkurrencer. Vi har alle en ukuelig vilje til at blive ved og ved under alle forhold. Der er ikke noget, der hedder retfærdighed, når vi er ude. Og når vi er i kamp, er det ikke for fædrelandet, men for kollegaen lige ved siden af. Men nogle af de andre lande har til gengæld lidt bedre våben end os.

Hvad laver elitesoldater, når I ikke er udsendte?

»Jamen, vi er hele tiden ude. Der har lige været en gruppe i Mali, og da vi sendte 500 soldater til Irak, var der plads til at tilkalde en jægerpatrulje til specialopgaver. Meget af arbejdet består også i at træne den lokale hær. Men det hele foregår altid indenfor et politisk mandat.

Men I udsætter jer selv for en betydelig risiko og risikerer at dø af det, tænker I ikke på det?

»Selvfølgelig tænker man over det. Men man regner jo ikke med, at det går ud over mig. Man opbygger også en usårlighed for hver gang, det går godt. Vi er gode. Men mit testamente er altid opdateret, det giver ro i dagligdagen. En soldat er ikke krigsliderlig, vi tager bare afsted og gør vort arbejde.