Et IC4-tog med afgang fra København mod Aarhus er torsdag aften brudt sammen.

DSBs pressevagt har torsdag aften ingen informationer om, hvad der fik toget til at gå i stå, men passagererne måtte evakueres fra toget kort før Odense og skifte til et andet tog, der havde Aarhus som destination.

Toget afgik fra København klokken 16.22 og er forsinket med mindst to timer på grund af sammenbruddet, ligesom andre tog også er blevet forsinket af IC4-sammenbruddet.

Det er endnu uvist, hvornår togtrafikken på strækningen er normaliseret.

BNB