Ifølge regeringens kvalitetsudvalg risikerer mange af de 30.000 studerende, der mandag begynder på universiteterne, at ende med uddannelser, som ikke bliver efterspurgt af det private arbejdsmarked.
Det er lidt af en spand kold vand, som regeringens kvalitetsudvalg for de videregående uddannelser kaster i hovedet på de 30.000 studerende, der på mandag begynder på landets universiteter. Det skriver Berlingske.
Så mange som en tredjedel af dem kan nemlig se frem til at ende i det, udvalget kalder en blindgyde, hvor de får en uddannelse, som ikke bliver efterspurgt af det private arbejdsmarked. Altså risikerer de at blive uddannet til ledighed eller må tage et job, hvor de ikke bruger deres uddannelse.
Det når udvalget frem til i et såkaldt refleksionspapir, der netop er blevet offentliggjort. Ifølge formanden for udvalget, Jørgen Søndergaard, er der »for mange unge, der vælger fag med begrænsede jobmuligheder«.
»Der er et alarmerende behov for forandringer,« konstaterer han.
»Som det er i dag, sender vi et stadig større optag af unge gennem et system, hvor vi har været vant til, at den ene halvdel bliver offentligt ansat og den anden halvdel privat ansat. Men i dag optager vi langt flere studerende end tidligere, og omkring 75 procent af de uddannede ender på det private arbejdsmarked,« forklarer han.
Udvalget vurderer, at omkring 10.000 af de 30.000 studerende i løbet af deres studietid ville blive nødt til at skifte studie, hvis de skulle tage de uddannelser, der bliver efterspurgt af det private erhvervsliv.
Jørgen Søndergaard henviser til, at den gennemsnitlige ledighed for nyuddannede kandidater er på omkring 30 procent.
»Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at uddanne til en offentlig sektor, som ikke vokser ret meget,« forklarer han.
Ifølge udvalget er det nødvendigt, at universitetsuddannelserne bliver reformeret og på den måde bliver mere erhvervsrettede. Dertil kommer, at der er behov for adgangskrav til de uddannelser, hvor der i dag bliver optaget langt flere studerende, end det private erhvervsliv efterspørger.
Jørgen Søndergaard forklarer, at reformerne blandt andet kan indebære ændrede adgangskrav til de mange kommunikationsuddannelser.
»Hvis der gennem lang tid har været stor arbejdsløshed blandt nyuddannede, og optaget samtidig er øget de senere år, så er udsigterne til arbejde for små,« siger han.
»Men der skal mere til end flere adgangsbegrænsninger. Der er behov for en reform af indhold og struktur af uddannelserne«.
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er »enig med udvalget i, at vi står over for nogle ret fundamentale udfordringer«.
»Vi skal have langt flere fra uddannelserne over i den private sektor, og vi skal have indrettet vores uddannelsessystem, så det i højere grad involverer arbejdsmarkedet,« siger hun.
Men hvordan det skal ske, vil hun dog ikke løfte sløret for endnu. Hun har allerede i forbindelse med regeringens vækstpakke meddelt, at hun senere på året vil komme med et bud på dimensioneringen af uddannelserne. Dertil kommer, at hun venter på, at kvalitetsudvalget omkring nytår kommer med sin rapport nummer to – den første kom i foråret <saxo:ch value="226 128 147"/> med forslag til forbedringer af uddannelserne.
Michael Pallisgaard læser kommunikation og IT på Københavns Universitet. Han er skeptisk over for udmeldingen om kommunikationsuddannelserne. Han mener, at der måske mere end nogensinde er brug for præcis den type uddannelser.
»Sådan som samfundet udvikler sig, er der i den grad brug for kompetencer inden for kommunikation. Tag bare sådan noget som digitaliseringen af den offentlige kommunikation, og hvor vigtigt det i den forbindelse er med god kommunikation,« siger han.
Som aktiv i studenterrådet på Københavns Universitet understreger han, at reformer og ændrede adgangskrav ikke må gå ud over uddannelsernes kvalitet og faglighed.
»Det er altså ikke sådan, at vi bliver uddannet til gårsdagens arbejdsmarked,« siger Michael Pallisgaard.
Samme melding kommer fra Roskilde Universitets rektor, Hanne Leth Andersen. Hun mener derudover, at det »minder om en skræmmekampagne« at hævde, at så mange som 10.000 studerende risikerer at ende i en blindgyde.
»Det er næsten utilbørligt at byde de nye studerende. Det er ikke en god måde at byde en hel årgang velkommen til universitetsverdenen på,« siger hun.
»Vi arbejder hele tiden på at gøre uddannelserne mere erhvervsrettede. Universiteterne arbejder på praktikordninger, og for RUCs vedkommende er det i dag muligt at komme i praktik i forbindelse med alle vores kandidatuddannelser, og vi er meget opmærksomme på, at de studerende samarbejder med virksomheder i forbindelse med deres projekter,« siger hun.
