Unges valg af uddannelse er afgørende for deres levestandard. En lang videregående uddannelse giver i snit 14.000 kroner mere per måned end en kort videregående uddannelse.
Når unge vælger en uddannelse, træffer de samtidig en beslutning om deres indkomst og levestandard resten af livet.
Der følger nemlig vidt forskellige indkomster med de forskellige uddannelsesvalg, viser en opgørelse, som Spar Nord har lavet på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik. En lang videregående uddannelse giver således i gennemsnit 34 procent mere i løn end en kort videregående uddannelse. Det svarer til næsten 14.000 kroner om måneden.
»Det kan godt være, at et ufaglært job i Netto er fristende nu og her, men på længere sigt kan det bedst betale sig at uddanne sig. Uddannelse er en investering - og jo længere den er, desto bedre løn kan du forvente,« siger Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.
Opgørelsen viser desuden, at det ikke kun er uddannelsesniveauet, der er afgørende for pengepungens tyngde. Også uddannelsesretningen har stor betydning.
Eksempelvis kan en person med en lang videregående uddannelse inden for sundhedsområdet se frem til en gennemsnitlig månedsløn på omkring 63.000 kroner. Til sammenligning tjener en person med samme uddannelsesniveau inden for kunst 40 procent mindre - svarende til en gennemsnitlig månedsløn på knap 38.000 kroner.
Yderpunkterne i undersøgelsen er en forskeruddannet inden for sundhed og en lønmodtager, der kun har afsluttet grundskolen. Forskeren tjener i gennemsnit 127 procent mere, hvilket svarer til en månedlig lønforskel på 37.000 kroner.
Når det kommer til jobsikkerhed, er der ligeledes en fordel hos de højtuddannede, forklarer Jens Nyholm
»Ud over god løn, har høj jobsikkerhed også stor betydning for din livsindkomst. Og jo højere et uddannelsesniveau, du befinder dig på, desto højere er beskæftigelsesgraden,« siger Jens Nyholm og uddyber:
»Risikoen for lange perioder med sygdom og ledighed - blandt andet på grund af sæsonarbejde - er med andre ord mindre for de højtuddannede, og det må alt andet lige øge incitamentet for uddannelse.«
Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er 86 procent af danskerne med en længerevarende uddannelse i arbejde. For de korte- og mellemuddannede er tallet 77 procent, mens beskæftigelsesgraden for de ufaglærte er på 54 procent.
