Islamisk Stat bruger gerningsmanden bag det største terrorattentat i Danmark i nyere tid til at hverve nye tilhængere. I den nyeste udgave af terrororganisationens glittede propagandablad, »Dabiq«, optræder Omar El-Hussein i en annonce sammen med en række gerningsmænd til andre angreb mod vestlige mål.

Herunder personerne bag forsommerens massakre på stranden ved byen Sousse i Tunesien, bombningen af en moské i Kuwait, halshugningen af en mand ved en fabrik i den franske by Lyon, samt en af de tre angrebsmænd ved terrorangrebene i Paris i januar.

Læs også:

'Disse er de seneste i en række af angreb udført over det seneste år af kalifatets soldater rundt om i verden,' står der i Dabiq-bladets forord, som efterfølges af en helsides kampagneannonce med blandt andet et billede af Omar El-Hussein og en opfordring til at tilslutte sig »karavanen af Islamisk Stats riddere i de korsfarendes lande«.

En anden af de afbillede mænd er Man Haron Monis, manden bag et gidseldrama i Sydney i december sidste år, hvor to mennesker ud over gerningsmanden mistede livet.

På plakaten optræder også Amedy Coulibaly, som under Charlie Hebdo-massakren i Paris i januar dræbte en betjent og senere samme dag tog op mod 20 personer som gidsel i et jødisk supermarked. Coulibaly nåede at dræbe fire gidsler, før de franske specialstyrker stormede butikken. Videomateriale har siden dokumenteret, at Coulibaly sværgede troskab til Islamisk Stat.

IS tager æren for alt

Men ikke alle gerningsmændene på Dabiq-plakaten har knyttet deres handlinger til Islamisk Stat. Omar El-Hussein er tidligere blevet hyldet som martyr af Dabiq-magasinet, som efter hans begravelse bragte et hidtil upubliceret billede af den afdøde dansker i sin kiste. Alligevel er det stadig uklart, hvad der drev den 22-årige mand fra Nørrebro til at åbne ild mod først kulturhuset Krudttønden og senere foran synagogen i det indre København.

Ifølge den norske seniorforsker ved Forsvarets Forskningsinstitutt i Norge, Thomas Hegghammer, er Omar El-Husseins optræden på IS-plakaten ikke ensbetydende med, at den danske attentatmand har haft tilknytning til Islamisk Stat.

»De er kendt for at tage æren for alt, uanset om der har været et link eller kommunikation forud for angrebet. Deres talsmand sagde i december, at man bare kunne gå i aktion på egen hånd uden at tjekke med dem først. Og eksempelvis tog de æren for Charlie Hebdo-angrebet, indtil al Qaeda i Yemen satte dem på plads,« siger Thomas Hegghammer.

Samme melding lyder fra danske Thomas Elkjer Nissen, som forsker i strategisk kommunikation ved Forsvarsakademiet.

»Det handler for IS om kontinuerligt at levere et bevis for, at de er effektive og formår at hverve mennesker i Vesten, ikke bare til at rejse til kalifatet, men også til at agere lone wolfs i Europa,« siger Thomas Elkjer Nissen:

»Det bemærkelsesværdige er netop, at de tager tilfælde og personer, som ikke klokkeklart er affilieret til IS eller nogen andre og bruger dem i den her kontekst. For hvem skal tale imod dem? Hvem skal sige til deres læsere, at det ikke hænger sammen?«

Social medier bedt om at censurere

Det er ifølge forskerne velkendt, at IS forsøger at aktivere såkaldt »enlige ulve« i Vesten. Fordelen er, at de angreb oftest er mere skjult for efterretningstjenester, og at man ikke behøver at rejse helt til Syrien for at blive oplært. Ulempen er, at angrebene bliver mere upræcise:

»De får ikke træning i, hvordan man udfører angrebet og heller ikke instruktion i, hvad der er det bedste mål. Det bliver mindre professionelt udført,« uddyber seniorforsker Thomas Hegghammer.

Propagandamagasinet Dabiq er uden tvivl en IS-produktion, siger han. Akkurat som videoer, der viser, hvordan krigere skærer hovedet af deres ofre. Propagandamaterialet spreder sig viralt på de sociale medier som Facebook og Twitter. Og selv om man forsøger at tage kampen op med bevægelsens budskaber, har Islamisk Stat indtil videre vundet, lyder vurderingen fra Hegghammer.

»Man har allerede bedt Twitter, Facebook og andre sociale medier om at begrænse indholdet, og det har affødt en kæmpestor debat. Men selv om censuren allerede er der, er den åbenbart ikke effektiv nok.«