Lægerne på sygehuset i Randers overså Søren Grosens blærekræft, så den i flere år fik lov til at udvikle sig.
Du har bare blærebetændelse, farvel og tak.
I foråret 2009 fik den nu 72-årige pensionerede ingeniør Søren Grosen fra Gammel Ry i Østjylland et sandt chok, da han pludselig havde blod i urinen.
- Jeg havde aldrig før haft blod i urinen, og det gjorde også ondt, når jeg tissede. Min kone er sygeplejerske, så vi frygtede begge, at det kunne være et tegn på kræft, forklarer Søren Grosen, der hurtigt gik til sin egen læge.
7. april 2009 henviste lægen ham til Regionshospitalet Randers, hvor han kom igennem den helt store undersøgelse af blæren.
Resultatet burde få alle alarmknapper til at blinke rødt. En celleprøve fra blæren viste nemlig tegn på kræft, mens biopsier fra blæren viste normal, men irriteret slimhindevæv.
Bare blærebetændelse
Lægerne foretog derfor igen 2. september 2009 en ny inspektion af Søren Grosens blære. Denne gang viste prøverne dog kun tegn på kronisk betændelse i blæren. Derfor mente lægerne på sygehuset, at der var tale om blærebetændelse, og at der ikke var nogen grund til at gøre mere ved sagen. Søren fik besked på, at han bare skulle kontakte egen læge, hvis han igen fik problemer med vandladningen.
- Jeg blev virkelig, virkelig lettet. Det var jo til at leve med en blærebetændelse, så længe det ikke var kræft, fortæller Søren Grosen, der har tre sønner og børnebørn.
To år i god tro
Der gik nu næsten to år, inden den er helt gal igen. I maj 2011 begyndte Søren Grosen igen at have tydeligt blod i urinen og han fik foretaget en ny inspektion af blæren på sygehuset i Viborg. Nu viste det sig, at der var blevet dannet en aggressiv kræftsvulst på tre centimeter i blæren. Søren blev forflyttet til Skejby Sygehus ved Aarhus, hvor han i hast fik fjernet hele den syge blære. De efterfølgende prøver viste nu, at han ud over tumoren også havde udviklet kræft i prostataen, og at kræften var spredt til lymfeknuderne, som var forstørret helt op i brystet.
- Det var en meget hård omgang, hvor jeg skulle gennem tre operationer, hvor jeg flere gange frygtede at miste livet, siger Søren Grosen.
Dræn til nyrerne
Lægerne har i dag erklæret ham rask, men han må leve med en såkaldt brickerblære, hvor vandladningen foregår gennem en stomipose på maven. Hver tredje måned skal han på Regionshospitalet i Skejby for at få skiftet et dræn, der går fra brickerblæren op til nyrerne, da drænet ellers ville blive tilstoppet med nyresten.
BT har de seneste dage beskrevet, hvordan syge danskere med tarmkræft går til lægen i årevis med klare symptomer, uden at lægen fatter mistanke om, at patienten skal undersøges for kræft. Statistikken viser samtidig, at danske tarmkræfttilfælde opdages længere henne i sygdomsforløbet end i resten af Norden. Derfor dør kræftpatienterne tidligere end i nabolandene.
Ifølge formanden for blæreforeningen, Børge Tamsmark, opdager lægerne også blærekræften alt for sent. Han påpeger, at det er et generelt problem, at lægerne vurderer symptomer på kræft i blæren til at være blærebetændelse.
- Det er helt afgørende for patienternes overlevelse, at blærekræften bliver opdaget i tide, så den ikke når at udvikle sig og brede sig ud af blæren. I Sørens Grosens sag var der endda i en celleprøve tegn på kræft, men alligevel lader lægerne ham bare gå, fordi de ikke kan se andet end betændelse i den næste prøve. Det er helt uhørt, siger Børge Tamsmark.
Erstatning for lægefejl
Patienterstatningen har da også tilkendt Søren Grosen 60.952 kr. for brøleren på sygehuset i Randers.
I afgørelsen fastslår Patienterstatningen, at en erfaren lægespecialist efter den sidste prøve i september 2009 burde have undersøgt blæren flere gange, indtil man havde fundet årsagen til de ondartede celleforandringer. Dermed kunne kræften have været opdaget, inden den havde nået at brede sig.
- Du havde dermed med overvejende sandsynlighed fået stillet din kræftdiagnose på et tidligere tidspunkt, end du faktisk gjorde, og dermed undgået en væsentlig forringelse af din overlevelsesprognose, skriver Patienterstatningen.
Vi talte sagen igennem
Sygeplejefaglig direktør på sygehuset Marianne Jensen fortæller, at afgørelsen blev taget meget alvorligt.
- Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men vi tager sådanne fejl meget alvorligt. På afdelingen blev det talt igennem, hvordan man kunne undgå sådanne fejl igen, siger hun.
Men havde fejlen nogen konsekvenser?
- Det havde den konsekvens, at vi talte igennem, hvad vi kunne gøre for, at vi ikke begik samme fejl igen, siger hun.
