Mens ekstrem hede har kostet 1.300 mennesker livet i Pakistan, vil Frankrig sætte besøgsvenner til at redde aldrende landsmænd. Fremtidens varme ser ud til at kunne blive endnu mere ekstrem.
Sveder du?
Du er ikke alene. En junivarme uden fortilfælde har lagt sin brændende hånd på fire kontinenter i den forløbne uge, og mens de fleste i Danmark nyder sommeren, er varmen en alvorlig, livstruende sag flere andre steder i Europa og resten af verden, hvor varmerekorderne for juni er slået én for én. Det skriver Berlingske.
Lørdagen herhjemme byder på årets hidtil højeste temperaturer, måske op til 32-33 grader i de sydlige egne. Fra søndag får sommerheden dog en brat ende, når regn- og tordenbyger trænger op over landet.
Andre steder i Europa vånder de sig under anderledes langvarige, helbredstruende hedebølger. England satte i den forløbne uge varmerekord på 36 grader, og en bolddreng måtte onsdag bæres fra banen under tennisturneringen Wimbledon, der siden første match i 1877 aldrig er blevet spillet i en lignende varme. I Frankrig advarer meteorologer om risiko for over 40 grader ind i næste uge, og i Spanien slog både Madrid og Toledo varmerekorden for juni i denne uge med henholdsvis 39,1 og 40,4 grader.
Hedebølgen i Europa følger en juni, hvor ekstrem hede har kostet flere end 1.300 mennesker livet i Pakistan. Det er stadig et mysterium for myndighederne i Pakistan, hvorfor heden med op til 48 graders varme kostede så mange liv, men at den faldt sammen med den traditionelle faste under ramadanen er en af gisningerne. Før det var Indien ramt af usædvanligt høje temperaturer, der slog op mod 1.000 mennesker ihjel.
Også på den anden side af Atlanterhavet giver usædvanlig varme problemer. I det nordvestlige USA har de oplevet temperaturer i nærheden af 43 grader og deraf følgende store skovbrande i staten Washington. Også områder i det nordlige Sydamerika, såsom Colombia, Argentina og Venezuela, har slået varmerekord i juni. Der blev således målt 41,6 grader i Colombia. De høje temperaturer er godt på vej til at gøre 2015 til det varmeste år, man nogensinde har målt, skriver vejrhjemmesiden Weather Underground.
FN har for få dage siden udsendt sine første råd nogensinde mod hedebølger og ekstrem varme. Guiden skal hjælpe lande til at afbøde følgerne af ekstrem varme og til at udvikle advarselssystemer, der tidligt kan få befolkningen til at tage sine forholdsregler og dermed hindre dødsfald.
»Ekstrem hedebølge er en naturkatastrofe, og en der kræver øget opmærksomhed,« skriver de to FN-agenturer, sundhedsorganisationen WHO og klimaorganisationen WMO (World Meteorological Organization), i forordet til den nye vejledning.
»Hedebølger kan have en betydelig indvirkning på et samfund, herunder en stigning i dødelighed og sygelighed. Hedebølger lægger også et øget pres på infrastrukturen (el, vand og transport),« skriver WHO, som også advarer mod, at der vil være »vindere«, som vil profitere af det varmere vejr, mens andre vil lide alvorligt:
»I nogle tilfælde vil hedebølger kunne udløse sociale oprør på en række niveauer,« skriver WHO.
Ifølge FN forekommer hedebølger stadig oftere og i mere intens form på hele kloden, hovedsagelig på grund af klimaforandringer. WMO offentliggjorde for nylig en rapport, som viste, at 14 af de 15 varmeste år på kloden alle er målt i det 21. århundrede.
Opvarmningen betyder ikke bare bølger af ekstraordinært varme sommerdage, men fører voldsom regn og medfølgende oversvømmelser med sig, ligesom ekstrem tørke og voldsomme storme forekommer oftere.
Efter den europæiske hedebølge i 2003 og den russiske ditto i 2010, hvor titusinder sammenlagt døde, har et land som Frankrig allerede taget sine forholdsregler. I 2003 døde op mod 20.000 franskmænd af varmen, særligt syge, ældre og andre i forvejen svagelige. Frankrig har derfor åbnet callcentre og hyret besøgsvenner, der opsøger og kontakter ældre med jævne mellemrum, bl.a. for at minde dem om at drikke rigeligt.
Ifølge Martin Stendel, ph.d. ved Danmarks Meteorologiske Institut, er heden i Europa lige nu et resultatet af, at jetstrømmen – de vinde, der blæser i et bælte over hele kloden i cirka ti kilometers højde – slår et slag nord om Europa, der kunne minde om det græske bogstav omega med varmen i midten og kulde længere mod vest og øst – et »omega med kolde fødder«. Derfor strømmer en tunge af ekstrem varme fra Afrika op over Europa.
»Den nuværende varme kommer på toppen af den generelle globale opvarmning. Jetstrømmens bevægelser og et andet fænomen, der ofte udløser voldsomt vejr, El Niño, har naturlige årsager. Der er ingen tvivl om, at den underliggende trend er mod højere og højere temperaturer. Og det kan gøre konsekvenserne af de globale vejrfænomener voldsommere. Varme ekstremer bliver ekstra ekstreme,« siger Martin Stendel.
Måske vil nogen om et par måneder dog betegne den danske sommer anno 2015 som »ekstremt kedelig«. Resten af juli ser ifølge DMIs månedsprognose ud til at blive køligere og ustadig.
