Siden nytår har 153 anonyme borgere benyttet den whistleblower-ordning, der blev indført sammen med fem nye regionale socialtilsyn.
153 gange har anonyme borgere henvendt sig til den whistleblower-ordning, der blev indført til nytår sammen med fem regionale socialtilsyn, skriver Jyllands-Posten.
De fem regionale tilsyn skal holde øje med anbringelsessteder, botilbud og andre døgntilbud for børn og voksne. Opgaven blev overtaget fra kommunerne på grund af de seneste års mange sager om misbrug, overgreb og underslæb på opholdssteder, i institutioner og plejefamilier.
Hos Socialtilsyn Midt har den anonyme alarmlinje ringet 65 gange siden oprettelsen.
»Der er ikke noget mønster i de henvendelser, vi har fået. Det er alt fra tidligere ansatte, ledere og pårørende, der kontakter os, og det omhandler alt fra plejefamilier til børne- og voksentilbud. Bare i løbet af den første måned fik vi over 30 henvendelser, hvor de andre tilsyn i gennemsnit havde fået fire. Men vi har ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor vi har fået så mange flere whistleblower-henvendelser end andre steder i landet,« siger tilsynschef Ulla B. Andersen. Hun understreger, at alle tip bliver taget seriøst.
Det overrasker formanden for Børnerådet, Per Larsen, at så mange danskere har benyttet sig af whistleblower-ordningen.
»Jeg synes, det er - i store gåseøjne - dejligt, at de henvendelser kommer. Ikke fordi det er dejligt, at der er nogle børn, som måske ikke bliver behandlet, som de skal behandles. Men det er dejligt, at der er nogle, der tager bladet fra munden og tør begive sig ud på den bane,« siger Per Larsen. Han opfordrer borgere til at benytte ordningen, hvis »de har en mistanke om noget om helst«.
Muligheder for at angive andre anonymt bekymrer dog Plejefamiliernes Landsforening.
»Ordningen har gjort mange familier mere utrygge, fordi de føler, at der nu i højere grad bliver holdt øje med, hvilket tøj plejebarnet går i, eller om barnets cykel er købt i Bilka,« siger formand Jens Vegge Bjørck.
Tilsynschef for Socialtilsyn Øst Henriette Lindberg erkender, at man ikke kan undgå, at nogle bruger den anonyme linje til chikane.
»Men en whistleblower-henvendelse kommer aldrig til at stå alene. Vi undersøger sagen, og så ser vi, om der er noget om snakken eller ej - og hvis der ikke er det, så lukker sagen,« siger hun til Jyllands-Posten.
