Senest var det Rasmus Seebach og kæresten Julie Teglhus, der indrømmede, at de ikke sov sammen.

Nu står realityparret Stephanie 'Geggo' Salvarli og Cengiz Salvarli også frem og fortæller, at de heller ikke deler soveværelse om natten.

I deres fælles podcast 'Helt ærligt' røber parret nemlig, at det ikke som i Seebachs tilfælde skyldes børn, der ikke vil sove uden deres forældre, men snarere et andet klassisk problem.

»Vi skal lige vende, at vi sover hver for sig for tiden. Vi er i krise, skat,« lyder det med et glimt i øjet fra Cengiz i podcasten.

Geggo og Cengiz har været gift i fem år. Nu sover de ikke længere sammen.
Geggo og Cengiz har været gift i fem år. Nu sover de ikke længere sammen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Vis mere

For den seneste tid er Cengiz begyndt at snorke, og det har altså fået Geggo ud af ægtesengen.

»Jeg kan godt forstå dig, og jeg vil faktisk gerne gøre noget ved det. Jeg vil gerne have gode råd, så jeg kan få Stephanie til at sove med mig igen,« spørger Cengiz ud til lytterne.

Realityparret har allerede forsøgt sig med alt fra bideskinner til næsesprays og særlig tape og plastre for både mund og næse, men lige meget hjælper det.

Og selvom Geggo og Cengiz alligevel ikke putter tæt om natten, så vil de begge helst kunne være i samme rum, når de får deres nattesøvn.

»Jeg vil helst sove ved siden af dig, men jeg kan godt leve uden at gøre det,« fastslår Geggo.

»Det kan jeg ikke. Det er love. Jeg vil gerne sove sammen med min kone,« understreger Cengiz straks efter.

Parret har formentligt allerede afsøgt de sociale medier for råd. Men senest kunne en forsker bekræfte, at en særlig trend på TikTok til at blive snorken kvit, faktisk var ganske effektfuld. Læs mere om det HER.