De kom i god tid, sikrede sig en plads på første parket. Og så skete det. Mødet mellem asatroen og katolicismen.
»Han sagde ikke noget. Han hilste pænt. Men der var desværre ikke nogen udveksling, og jeg fik desværre heller ikke mulighed for at give ham hånden. Men jeg er også bange for, at så var en af os blevet til grus i samme stund,« fortæller Jim Lyngvild med et grin. Om sit møde med pave Frans.
Jim Lyngvild befinder sig lige nu i Rom for at indkøbe religiøse rekvisitter til en ny stor kirke udstilling og tænkte, hvorfor ikke få dén oplevelse med. At møde selveste Paven.
Hver onsdag holder pave Frans nemlig audiens på Peterspladsen, en farlig populær begivenhed, som man skal stå tidligt op for at sikre sig invitation til.
Som du tirsdag kunne læse på bt.dk, lykkedes det for Jim Lyngvild.
Men hvad han gik ind til, havde han ingen idé om. Det ved han nu.
»Det er en jo en offentlig audiens, så der er mange mennesker. Men Morten og jeg havde forreste parket, lige foran. Så vi kunne ikke sidde bedre,« fortæller Jim Lyngvild og beskriver, at Paven akkompagneret af et hornorkester kører rundt på Peterspladsen og hilser på de inviterede.
»Han kører rundt i pavemobilen og hilser og er meget meget venlig. Så blev der fremsagt nogle oplæsninger og hymner på syv forskellige sprog – også på dansk, for Ribe katedralskole var nemlig til stede – og det var virkelig langt,« sukker han.
»Jeg tror, at det hele kun havde taget fire minutter, hvis det ikke var fordi, bønnerne skulle siges på alle sprog. Men det var en oplevelse, som jeg vil tage med i hjertet.«
Umiddelbart tror Jim Lyngvild dog ikke, at han er blevet et nyt og bedre menneske at sit møde med Paven. Men er dog ret sikker på, at selv om det ikke ligefrem kom til udveksling mellem dem, følte han, at der alligevel var en særlig forbindelse mellem dem i øjeblikket.
Jim Lyngvild havde nemlig gjort sig umage forud for mødet.
»Jeg har aldrig haft en fodboldtrøje i mit liv, men for Paven gjorde jeg gerne en undtagelse. Så jeg havde været ude og købe en Roma fodboldtrøje, for han er jo fodboldfan, og jeg tror, at det var derfor, at han hilste så pænt,« fortæller Jim Lyngvild.
Som dog ikke er blevet omvendt af mødet.
»Jeg vil sige, da han velsignede os, der slog jeg blikket ned, så jeg ikke blev ramt. Men man skal tage imod alle de velsignelser, som man kan, og han virkede faktisk som en rigtig sød mand.«
»Når der var babyer og små børn, fik han dem båret ind i bilen og kyssede dem. Det synes jeg er enormt hjertevarmt. Så han virker enormt menneskelig,« siger vikingen Jim Lyngvild.
