I en ny serie tjekker B.T. de kendtes forhold til hestekræfter. I denne uge skuespiller og sanger Annette Heick, som var lovlig kæk til køreprøven og aldrig glemmer sin første kærlighed på fire hjul.
Mit forhold til biler er…
»En lille smule perverst. Jeg kan virkelig godt lide biler, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver voksen på det punkt.«
»Det er ikke sådan, at jeg kun kan lide racerbiler. Komfort betyder også meget, for jeg kører normalt op mod 50.000 km om året.«
»Lige nu har vi – eller det vil sige Jesper – en Volvo XC60, som er til den praktiske side, og som vi kører på ferie i hele familien.«
»Det er kram, man kan føle sig tryg, og når den har kørt 500.000 km, er der stadig 500.000 tilbage i den.«
Da jeg tog kørekort…
»Allerførste gang gik det slet ikke. Jeg bestod teorien, men til den første køreprøve kom jeg ikke særlig langt.«
»For vi nærmede os et lyskryds, og da det blev gult, mente jeg, at der var for kort til, at jeg kunne nå at bremse. Det mente den motorsagkyndige ikke, så han bremsede for mig, og så vendte vi om.«
»Men jeg kom op igen næste dag og fik kortet der. Det er 35 år siden.«
Min første bil…
»Det var en Mazda 323F. Og det er vigtigt med F’et, for den skilte sig meget ud, fordi den havde de der klaplygter.«
»På det tidspunkt var der to nye udgaver af Mazda: En MX5 og så 323F. Den første var en rigtig sportsvogn, den anden en wannabe sportsvogn.«
»Men jeg ææælskede simpelthen den bil. Det var min første, jeg købte den brugt, den var rød, og det var så fedt med de der klaplygter.«
Min nuværende bil…
»Lige nu har jeg slet ikke nogen bil, for jeg solgte min Maserati i september og har siden taget toget.«
»Normalt kører jeg landevejene tynde, men i år har jeg stort set kun spillet i København, så at have en pissedyr bil for at køre til Holte station er simpelthen for dumt.«
»Men det er faktisk et ret godt tidspunkt ikke at have bil. For hvis du ser på elbilmarkedet, er priserne bare gået op og ned, og folk er brændt inde med biler, de har købt. Så jeg er lykkelig over ikke at have en bil.«
»Og når jeg skal, har jeg ingen idé om, hvad jeg skulle have for én. El? Benzin eller diesel? En lille én som jeg bare kører til stationen i? Eller et ordentligt lokum som jeg plejer?«
»Jeg er helt pas, og stadig i tvivl om elbiler er fremtiden. Toyota har jo for eksempel gang i nogle vildt spændende ting med en helt ny type brændstof, som jeg følger. Så indtil videre er det DSB, der bestemmer.«
Det vildeste, jeg har oplevet i en bil, er…
»Jeg har oplevet virkelig meget, for jeg har en vanvittig track-record med spritbilister, som jeg har fanget og meldt.«
»Den første kom jeg i retten med, den næste var på stoffer, så var der én på Grenåvej, som ikke var fuld, bare virkelig træt, eller dengang hvor Rasmus Nøhr var med i bilen, og vi forfulgte én, der var på stoffer, hele vejen til Hotel Bella Sky, hvor politiet kom og omringede hotellet.«
»Jeg ved ikke, hvad fanden det er med mig og alle de crazy oplevelser, jeg har haft med at få dem stoppet, inden de kører nogen ned. Det er helt tosset.«
»Egentlig ville jeg helst være fri, og der må jo være andre, der ser det, men det betyder selvfølgelig noget, at jeg kører så mange kilometer på nogle ydertidspunkter om natten.«
Min største værkstedsregning…
»Pyh, det er en meget lang historie. Da vi boede i Sverige, havde vi ikke krog på vores bil, så derfor lånte vi naboens Mercedes og hentede en trailer på et værksted.«
»På en græsmark skulle vi så koble traileren af. Men da værkstedet koblede den til, havde idioterne sat ekstra wire rundt om nogle ledninger under bilen, som sjovt nok var koblet til gearkassen og derfor blev trukket ud af gearkassen, da vi flyttede bilen.«
»Ind på værkstedet igen. Og gå til bekendelse hos naboen.«
»Da vi var færdige, skulle Jesper aflevere traileren på værkstedet, men kom til at lave et forkert sving og fik bulet bilens ene skærm. Så tilbage på værkstedet, rette bule og få den malet.«
»Det var naboen med god grund ret ked af, så da bilen var færdig, ville jeg ikke aflevere den med en nymalet skærm, mens resten var ret beskidt efter at have kørt på græsmark, så jeg kørte i vaskehal, sad i bilen og ville høre noget radio, men hørte en anden lyd.«
»What the fuck, tænkte jeg. Så mig ud af bilen, mens vandet silede ned. Og så viste det sig, at når man på en gammel Mercedes tænder radioen, så kører antennen op. Den var så blevet rullet ind i vasketromlen, var kværnet ind i siden og havde skrabet al maling af.«
»Tilbage på værksted – for tredje gang på en uge – og få anden side malet. Fuck, et mareridt.«
»Jeg kan ikke huske, hvad det endte med at koste, men det var fem cifret. Og det var rædsomt.«
Dummeste fartbøde….
»Jeg kan nærmest ikke huske at have fået én, så mange år er det siden. Jeg får stort set aldrig bøder, for jeg kører meget sjældent for stærkt og har heller aldrig fået et klip.«
»Så jeg har højest og måske engang fået en 500 kroners bøde.«
Når det kommer til parkering, er jeg…
»Så er jeg en motherfucker til at svinge bilen ind i en parallelparkering.«
»Maseratien, jeg havde før, var lang ad helvede til og havde voldsomt mange advarselslyde, når man parkerede.«
»En dag skulle jeg parkere inde bag Det Kongelige Teater, og den sagde ikke bip, så jeg tænkte, at der var fin afstand, parkerede, gik ud og så: 'what the fuck?'.«
»Jeg havde bare nailet den. Det så ud, som om nogen var kommet oppefra og havde sænket bilen ned. Jeg fattede ikke, hvordan jeg fik den ind.«
»Det viste sig, at bip-knappen var i stykker, derfor sagde den ikke noget, så jeg troede, at alt var fint, bum. Hold nu kæft.«
»Så parallelparkering? Jeg vil til enhver tid deltage i en konkurrence om det. Det kan jeg bare.«
Hver måned koster min bil mig cirka…
»0 kroner. For jeg har ikke nogen.«
Min drømmebil…
»Det var den Maserati GranCabrio, som jeg havde indtil september. Jeg havde den i over to år, og det var sjovt at opleve reaktionerne på den.«
»Jeg havde lidt ventet, at det ville være en bil, der delte vandene, at jeg ville fremstå som smartass, men folk elskede den.«
»Jeg oplevede nærmest dagligt klapsalver, at folk råbte hurra, at børn opfordrede mig til at dytte, og at rigtig mange kvinder gav mig komplimenter.«
»Det var en bil med noget oldschool over sig. Der var lidt blød hat og cigar, noget distingveret over den. Alle kunne relatere til den.«
»Så det var den fedeste bil nogensinde, men det gav ikke mening at beholde den længere, for det ville være helt latterligt at køre i en Maserati ned til stationen for at tage toget til byen.«
»Mine børn var ikke begejstrede. 'Hvad laver du? hvorfor skal vi ikke have den? er du blevet sindssyg?' Så måtte jeg sige til dem, at de så helt forkert på det. 'I skal sige hold kæft hvor var det sjovt, da vi havde den'. For det var dét, det var.«
Læs også:
