B.T. tager hver uge temperaturen på de kendtes indkøbsvaner.
I denne uge komiker, tv-vært, far-til-otte med meget mere Anders Lund Madsen, som står for storfamiliens indkøb, men ikke helt afstemmer budgettet med familiens kasserer. Og irriteres over én ting i de danske supermarkeder.
Til hverdag handler jeg altid i…
»Det er alt efter, hvad jeg skal have. Så jeg handler i Netto, Rema 1000, Lidl, Meny, Brugsen for fanden. For det meste.«
»Det er mig, der står for indkøbene i min familie, og jeg har rigtig mange børn – fem hjemmeboende – så der skal købes en del ind til husstanden hver dag, og der er det lidt hip som hap, om jeg går i Lidl eller Meny, for de har det samme.«
»Når jeg er i udlandet en gang imellem og ser supermarkeder, som adskiller sig fra hinanden og har enorme mængder varenumre, bliver jeg enormt glad. Men også misundelig.«
»For selvom det er kæder, har de lokalt præg. Men af en eller anden grund er der en ekstrem ensretning af danske supermarkeder, så du stort set kun kan få det samme, uanset hvor du går hen. Og det irriterer mig ad helvede til.«
»Meny i Værløse havde før i tiden noget, der hed årgangssardiner – hvert år en ny dåse – men da jeg var deroppe for en uge siden, havde de dem ikke længere. Og jeg mangler stadig den fra 2019.«
»Jeg ville ønske, at der var en købmandsbutik, hvor man gik ind, og der var en klokke over døren, og så stod der en købmand med en blyant bag øret og sagde 'hvad skulle der være?'.«
»Så kunne jeg sige 'jeg skal have det og det', og så ville han fare rundt og tage det på nogle hylder oppe under loftet. Men det findes desværre ikke.«
»Den sidste købmand jeg oplevede det med lå i Rø på Bornholm. Men han er død nu, og butikken døde med ham.«
Hver uge handler jeg for cirka…
»Det burde jeg vide, når det er mig, der handler, men jeg har ingen idé. Selvom det er mig, der bestyrer husholdningspengene, har jeg ikke overblik over dem.«
»Men jeg har en aftale med kassereren i familien – som er det andet voksne medlem af den – om, at jeg får at vide, hvis der er noget galt.«
»Så intet nyt er godt nyt, og det har jeg levet efter længe.«
»Men det er jo syv mennesker, jeg køber ind til hver dag, så 1.000 kroner kan ikke gøre det. 1500 vil jeg tro. Men det er meget svingende. Og nu, hvor jeg ikke længere skal have årgangssardiner, bliver det jo billigere.«
I mit køleskab finder du altid…
»Rigtig mange ting, men der vil altid være ansjoser. Nu talte jeg lige om sardiner før, og det er ikke, fordi det hele skal handle om fisk, men ansjoser kan du lave alle mulige lækre ting af.«
»Hvis du for eksempel laver kødsovs og lige putter ansjoser i – uden at nogen ved det, for så vil de ikke spise det – det er virkelig godt.«
»Derudover vil der altid være blåskimmelost, en roquefort eller gorgonzola eller Hallands Himmel, hvis jeg har været rig. Og Pecorino ost og Havarti.«
»Jeg samler meget på ost, så i min grøntsagsskuffe ligger der ost.«
»Mælk er der også altid, for min hustru er fra en landmandsfamilie, så hun drikker enorme mængder, og det gør mine børn også. Jeg køber tre liter om dagen. Hvilket jo er en forbrydelse mod kalvene, men det fortaber sig.«
Når jeg går i supermarkedet, impulsshopper jeg næsten altid…
»Det ville være ostevarianter, altså hvis der dukkede en ny ost op. Og altid hvis der er ravioli på dåse, for der er alt for få steder i Danmark, hvor man kan få ravioli på dåse.«
Jeg kunne aldrig drømme om at bruge penge på…
»Skrabelodder. Det har jeg aldrig købt. Endnu i hvert fald. Og det er fordi, at jeg synes, at ludomani er en slyngel, og det er enormt trist, at de ligger der foran kassen.«
»Så dem kunne jeg ikke finde på at købe.«
Mit forhold til tilbudsvarer er…
»Jeg kan godt lide at købe noget, der er billigere, end det skulle være, men det er ikke sådan, at jeg jagter det. Men jeg kan godt lide de gule farver.«
»I for eksempel Føtex kalder de det 'skarp pris', hvilket dybest set kan betyde hvad som helst, men det lugter lidt af tilbud, og det synes jeg er sexet.«
»Som alle andre er jeg også bare en indkøbszombie, som går efter en skarp pris.«
Mit favoritsupermarked er…
»Der vælger jeg simpelthen det franske Carrefour. Både for at virke kulturel, men også fordi de rent faktisk har alle de ting, jeg gerne ville have, at der var i danske supermarkeder.«
»Jeg husker engang, jeg skulle optage 'Fangerne på fortet', og den byen, det ligger ud til, er ikke særlig stor. Men der var en Carrefour, som var yderst velassorteret. Og det bliver jeg bare i godt humør af.«
»Hvis jeg kører til Frederikshavn og går ind i Netto, så har jeg ikke den oplevelse. For hvor du end går hen, er det er den samme Netto.«
»Det er sikkert godt og klogt, men ingen stor oplevelse.«
Til gengæld sætter jeg aldrig mine ben i…
»Jeg har ikke noget sted, jeg principielt ikke sætter mine ben i. Men jeg er glad for, at Aldi er ude af billedet. Mest fordi dem, der arbejdede der, så så triste ud.«
»Jeg kan huske, at der tidligere lå en Aldi i Gothersgade (indre København, red.) klods op af restaurant Pastis, hvor der er østers på menuen. Så at gå ind i Aldi var ligesom at blive slået med en kølle. Det var trist. Men det er slut nu.«
Det putter jeg i indkøbskurven, hvis det skal være ekstra lækkert…
»I gamle dage ville jeg kunne have sagt ål eller stenbiderrogn, men det kan jeg ikke nu, for de er ved at blive udryddet.«
»Alt der er rigtig rigtig lækkert, er ofte også rigtig dyrt, fordi det er svært at få fat i eller enormt besværligt at lave.«
»Som foie gras. Det er svært at lave en fedtlever, og det er også synd for gåsen. Så hvad fa’n er godt?«
»Jeg ville nok gå med ansjoser. Ud af dem kan du lave en sovs, der hedder Bagna Cauda, og det er meget enkelt.«
»Man tager en dåse ansjoser, fire-fem fed hvidløg, halvanden deciliter god olivenolie og en lille smule salt og så blender du det.«
»Det smager sindssygt godt, og du kan bruge det til alt. Jeg har lige siddet og ædt det i morges for at sige det, som det er.«
Det putter jeg i indkøbskurven, når det skal gå virkelig stærkt…
»Hvis det skal gå virkelig stærkt, så putter jeg forkerte ting i. For jeg kan ikke finde ud af at handle hurtigt.«
»Men hvis du mener madlavning, så køber jeg minutnudler. Det tager jo ikke mere end et minut. Og alle i hele verden elsker minutnudler, de vil bare ikke indrømme det.«
Hvis jeg skulle preppe, ville jeg fylde skabet op med…
»Jeg er glad for, at du spørger, for det har jeg allerede gjort.«
»Min gode ven Rasmus Dalberg – som er katastrofeekspert – har i mange år anbefalet mig at købe et mindre lager ind, så jeg har samlet et lager med ansjoser, dåse ravioli og minutnudler.«
»Så sent som i forgårs gjorde jeg en fantastisk handel med to hele kasser minutnudler. Og her taler vi 60 pakker med minutnudler for 20 kroner.«
»Problemet er bare, at jeg kommer sgu nok til at spise det inden katastrofen, så jeg må hellere også købe noget ris og pasta, som kan holde sig længe.«
Fik du læst:
