Elvira Pitzner og Mortada Haddad har gået stille med dørene om deres forhold.

Men efter at have afsløret, at parret både er blevet forlovede og venter barn, åbner Mortada Haddad nu op om, hvordan han friede – og det viser sig, at det var på et meget udsat tidspunkt.

Frieriet afslører Mortada Haddad i en story på Instagram.

For med et screenshot af sin og Elvira Pitzners beskedsamtale, viser han, hvordan han friede.

På denne måde friede Mortada Haddad, viser han i en story på sin Instagram. Foto: Instagram
På denne måde friede Mortada Haddad, viser han i en story på sin Instagram. Foto: Instagram
Vis mere

Nemlig på den første dag, efter han var blevet anholdt og adskilt af politiet fra sin kæreste Elvira Pitzner og sad varetægtsfængslet. Anmeldt for utroskab af diamantdatterens juridiske ægtemand Milad Saadati.

'Marry me – M + E – 1.12.23' har Mortada Haddad skrevet i et hjerte, han har tegnet til Elvira Pitzner og sendt til hende i en besked.

'Står indgraveret med min nøgle i fængselscellen,' skrev han videre.

Det var som bekendt 30. november, at Mortada Haddad og Elvira Pitzner blev anholdt, efter de samme dag var rejst på ferie sammen til Dubai.

Mortada Haddad er selvstændig og har blandt andet haft succes med en datingapp for mellemøstlige. Foto: PR
Mortada Haddad er selvstændig og har blandt andet haft succes med en datingapp for mellemøstlige. Foto: PR
Vis mere

Parret – der dengang ikke havde bekræftet, at de var kærester – sad tre dage varetægtsfængslet i starten af december, før de blev løsladt mod kaution.

De endte med at være tilbageholdt i Dubai i tre måneder, hvor der afventedes retlig afklaring på, om parret havde været skyldige i utroskab.

Det retslige forløb endte med, at Milad Saadati trak sin anmeldelse om utroskab tilbage, og siden godkendte han også den skilsmisseanmodning, som Elvira Pitzner sendte ham undervejs i retsforløbet.

Dermed fik Elvira Pitzner med tilbagevirkende kraft rettens ord for, at hun og Milad Saadati formelt set var blevet skilt allerede i august, hvor de slog op – og altså forinden, at Elvira Pitzner tog sin nye kæreste med på ferie til Dubai.

Elvira Pitzner med ekskæresten – som indtil marts samtidig juridisk set har været hendes ægtemand – Milad Saadati, som anmeldte hende for utroskab, da hun med iværksætteren Mortada Haddad ankom på ferie til Dubai, hvor Elvira og Milad blev islamisk gift og boede sammen næsten hele deres tre år lange forhold. Foto: Privat
Elvira Pitzner med ekskæresten – som indtil marts samtidig juridisk set har været hendes ægtemand – Milad Saadati, som anmeldte hende for utroskab, da hun med iværksætteren Mortada Haddad ankom på ferie til Dubai, hvor Elvira og Milad blev islamisk gift og boede sammen næsten hele deres tre år lange forhold. Foto: Privat
Vis mere

Kæresteforholdet til Mortada Haddad blev dog først bekræftet i april. Tirsdag stod Elvira Pitzner så frem med, at parret var blevet forlovede, og onsdag røbede de, at de også venter barn sammen.

Samme dag løftede iværksætteren så efterfølgende sløret for, hvordan han friede til Elvira Pitzner. Og for hvordan de siden deres første møde valgte 'et engagement, hvor vi begge forpligtede os til at holde fast, uanset hvad', som han skriver i en story.

Herefter viser han så screenshottet til sine mange følgere, hvor man kan se hans beskedudveksling med Elvira Pitzner om, at han har skrevet noget til hende i det rum, 'man kommer ind i inden afhøring'.

Og det var altså et hjerte med spørgsmålet om, om hun ville gifte sig med ham.

Med denne story afslørede Elvira Pitzner, at hun og Mortada Haddad skal giftes.
Med denne story afslørede Elvira Pitzner, at hun og Mortada Haddad skal giftes. Foto: Instagram
Vis mere

'I said YES,' skrev Elvira Pitzner så selv i en Instagram-story tirsdag, da hun delte nyheden om forlovelsen.

Søndag holdt den spirende familie så forlovelsesfest, men her var Elvira Pitzners mor, Katerina Pitzner ikke med. Og det så hun efterfølgende ud til at dele en kryptisk melding om. Læs mere om det HER.

Opdatering: Efter artiklens udgivelse har Mortada Haddad udgivet endnu en story på Instagram, hvor han uddyber, at han 'selvfølgelig fulgte op med et rigtigt frieri, hvor jeg først spurgte hendes mor om tilladelse, og derefter gik på knæ og stillede spørgsmålet'.