Peter Mygind tror, mange skilsmisser kunne være undgået, hvis mænd var bedre til at tale om følelser.
Selv er han god til det. Rigtig god. Faktisk så god, at hans egne følelser løber af med ham og får ham til at bryde i gråd, når hans kone lufter sine egne frustrationer.
'Jeg føler ikke, jeg har lov til at være ked af det, for nu er du pludselig mere ked af det,' kan Lise Mühlhausen så finde på at sige.
Og det frustrerer Peter Mygind. For han vil jo gerne lytte, spørge ind og fokusere på sin kones tårer – i stedet er det hans egne, der stjæler fokus.
»Et par gange om måneden, når Lise med hele sin vidunderligt kloge kvindelighed giver udtryk for store tanker og følelser, så ryger jeg med. Jeg prøver at stå og være den her maskuline mand, men jeg ryger med i hendes følelser, og så går det galt, for Lise får ikke den her klippe (som hun har brug for, red.),« fortæller han i DR-radioprogrammet 'Hjerteflimmer for voksne'.
Her fortæller den 59-årige skuespiller, at tårerne presser sig på, nærmest hver gang Lise Mühlhausen deler sine svære tanker med ham – men at han især begynder at græde, hvis hendes frustrationer handler om noget, han har sagt eller gjort.
»Når hun er vred på mig, vil jeg hellere kramme hende,« siger Peter Mygind, der bliver så ked af det, når han har gjort sin kone ked af det.
I 'Hjerteflimmer for voksne' deler parterapeut Jytte Vikkelsøe som altid ud af sine gode kærlighedsråd. Og hun mener, at Peter Mygind skal lade sin kone have lov at være vred, inden han kaster sig om halsen på hende.
Hun mener, at Peter Myginds frygt for at gøre andre kede af det stammer fra barndommen – hvilket skuespilleren giver hende ret i.
Som søn af skuespiller og teaterleder Jytte Abildstrøm og Søren Mygind, der i mange år var direktør og forretningsmand i plastindustrien, oplevede Peter Mygind som barn, at det var 'fremmede kvinder' – altså barnepiger og hushjælp, der lavede mad og lagde ham i seng.
Og det gav ham en higen efter opmærksomhed, der som barn fik ham til at underholde Dirch Passer og Jørgen Ryg under fester i barndomshjemmet.
»Min charme reddede min barndom. Men efter jeg er blevet voksen, har jeg lært, at jeg godt kan gå til en fest uden at underholde. Tidligere havde jeg dårlig samvittighed, hvis jeg forlod en fest uden at have lavet lidt underholdning.«
Ligesom han får dårlig samvittighed, når han begynder at græde, selvom det egentlig burde handle om hans kones tårer.
Til det foreslår Jytte Vikkelsø, at han – når Lise Mühlhausen begynder at åbne op – fortæller hende, at han lige har brug for en timeout, hvor han får styr på sine egne følelser. Herefter er han klar til at være den lyttende, støttende ægtemand.
