Sus Wilkins har været en tur forbi det sociale medie Reddit.

Og her er særligt ét rygte om den 35-årige skuespiller og model faldet hende for brystet.

For selvom hendes 36-årige kæreste Nicklas Bendtner har tjent store summer på sin karriere som professionel fodboldspiller, så lever Sus Wilkins altså ikke af hans penge, forsikrer hun i en story på Instagram.

'Nej. Nicklas betaler sgu ikke for mit tøj, mine tasker, sko eller mad. Det behøver han slet ikke,' forsikrer Sus Wilkins.

Rygterne om Nicklas Bendtner og Sus Wilkins' forhold begyndte at tage fart, efter de blev set til en FC København-kamp sammen.
Rygterne om Nicklas Bendtner og Sus Wilkins' forhold begyndte at tage fart, efter de blev set til en FC København-kamp sammen. Foto: Anthon Unger
Vis mere

For selv om hun da indrømmer at få gaver af kæresten i særlige anledninger, så kan hun generelt godt betale for sig selv, understreger hun.

'Jeg har været så heldig ikke at have haft husleje i de sidste 3 måneder, men det er dog kun indtil, at vi flytter ind i vores lejlighed, som vi sammen har købt 50/50,' forklarer hun.

Parret købte i februar en fælles lejlighed i København for 9,5 millioner kroner, efter de i november stod frem som par.

Det er dog ikke helt uden fordele at være kærester med den tidligere professionelle fodboldspiller, fortæller Sus Wilkins og nævner blandt andet, at hun har fået pæne julegaver af den tidligere fodboldspiller. 

Nicklas Bendtner og Sus Wilkins indvilgede kun i et par hurtige billeder. Megen snak havde de ikke lyst til under premieren på Bendtners nye dokumentar.
Nicklas Bendtner og Sus Wilkins indvilgede kun i et par hurtige billeder. Megen snak havde de ikke lyst til under premieren på Bendtners nye dokumentar.
Vis mere

'Til gengæld er han blevet min taxachauffør,' indvender hun med et glimt i øjet til slut.

Det er ikke første gang, at Sus Wilkins sætter foden ned overfor det, der bliver skrevet om hende og kæresten Nicklas Bendtner. 

Også drillerierne af fodboldikonets store hatte blev for meget for modelkæresten. Læs mere om det HER.

Vil du gerne have gode tips til, hvordan du sparer penge på både bolig og forbrug? Så lyt til B.T.s nye podcast 'Spar kassen' herunder.